SOSU-skoler: Styrket praksisfaglighed i folkeskolen skal bidrage til, at vi får alle unge med

Jeg er helt enig i statsministerens vurdering af, at det er en katastrofe, at 20 procent af de unge aldrig får en ungdomsuddannelse. Vi står overfor et bredt spektrum af udfordringer i de kommende år. Den vigtigste er, at vi bliver nødt til at få alle med på uddannelsesvognen.

Med regeringens plan om at investere 2,5 milliarder kroner i bedre kvalitet på uddannelserne får vi en sjælden mulighed for at få alle med helt fra starten. For at det skal lykkes, er vi hver især nødt til se bort fra kortsigtede institutionsbehov og sektorinteresser.

Der er brug for brede løsninger, der bidrager til at løse de mest grundlæggende ubalancer, vi har. Lykkes vi med det, vil det komme os alle til gode på lidt længere sigt.

Mit bud på en fornuftig anvendelse af regeringens ramme for kvalitetsforbedring er derfor at investere midlerne i følgende områder: Metodeudvikling fra grundskolen til voksenuddannelsen, didaktisk innovation, høj faglighed og øget differentiering og styrkelse af læreruddannelsen.

Metodeudvikling fra grundskolen til voksenuddannelsen

Vi skal sikre, at eleverne opnår de basale kompetencer på grundskoleniveau. Det er fundamentet for al videre uddannelse og forberedelse til et arbejdsliv.

Læringen skal være meget mere hands on.

Per B. Christensen
Formand for Danske SOSU-skoler Bestyrelserne

I den forbindelse skal vi naturligvis blive meget bedre til at udnytte alle de muligheder for at differentiere og variere undervisningen, som den nye teknologi giver os.

Der er en masse nye tekniske midler, der hjælper folk, som lærer bedre på andre måde end ved at læse en bog. Et godt eksempel er Life Fonden, der har specialiseret sig i at udvikle praksislæringsforløb inden for STEM-fag, hvor du lærer igennem praktiske forsøg i stedet for teoretisk.

Deres metoder er lige til at folde ud og bruge i hele undervisningsverdenen. For det er vigtigt, at metoderne følger med, så det bliver langt mere almindeligt i folkeskolen at få læring ind gennem fingrene i stedet for at slå op i en bog. Det skal vi starte med helt fra 0. klasse.

Didaktisk innovation, høj faglighed og øget differentiering

Det er en reel udfordring at få alle med, og den udfordring skal lærerne være klædt på til at håndtere, så vi kan undervise bredere og mere mangfoldigt. Læringen skal være meget mere hands on.

På læreruddannelse skal lærerne blive klædt på til at inkludere alle elevers mange forskellige måder at lære på. Om det er teoretisk, visuelt eller gennem forsøg og det praksisnære.

Når 20 procent i løbet af ti år ikke kommer videre, er det blandt andet fordi, at for mange knækker halsen tidligt. De mister motivationen for at lære. Møder vi dem på en anden måde og giver dem mulighed for at lære forskelligt meget tidligt, undgår vi at tabe dem i uddannelsessystemet.

Det handler om at styrke praksisfagligheden og komme væk fra det ensidige fokus på boglig læring og skabe en tættere sammenhæng mellem viden og praktisk anvendelighed.

Attraktive og rummelige erhvervsuddannelser

Styrkelse af læreruddannelsen forudsætter en udvidet og styrket rekruttering af lærere kombineret med udvikling af de nye læreres vidensgrundlag. De skal have styrket deres fagfaglige viden, såvel som deres metode og det didaktiske.

En styrket praksisfaglighed kombineret med øget fokus på basale færdigheder i folkeskolen skal bidrage til, at flere vælger en erhvervsuddannelse eller en erhvervsrettet professionsuddannelse.

Derfor skal vi også følge op med en bred indsats for at sikre attraktive og rummelige erhvervsuddannelser, der matcher både elevernes og arbejdsmarkedets behov.

Et sådant fokus kræver investering i opdateret teknologi – også undervisningsteknologi, der kan understøtte alle læringsstile og medvirke til at overkomme den enkeltes udfordringer.

It-løsninger i praksis tiltrækker elever

På SOSU Syd har de for eksempel investeret i en ny populær Digi-tech linje, som er den første af sin art i Europa. På Social- og Sundhedsskolen Randers har man oprettet en række Virtual Reality-situationer i praksis, hvor elever kan opleve en fiktiv voldsom oplevelse, som for eksempel en udadreagerende dement.

Eleverne ser ud til at være tiltrukket af dette særlige fokus på it-løsninger i praksis. I gamle dage kunne man kun læse sig til viden. Teknologien giver andre muligheder for at tilegne sig viden, så folk ikke knækker halsen og mister modet tidligt.

Det skal vi udnytte – hele vejen fra indskoling til ungdomsuddannelse og videre gennem professionsuddannelserne, der giver de unge en direkte anvendelig erhvervskompetence.