Debat

Vive: Styrk de mest udfordrede folkeskoler og få flere faglærte

Hvis nogle af de 2,5 milliarder kroner til uddannelse bliver øremærket til de allermest udfordrede folkeskoler i landet, vil målet om flere faglærte komme tættere på. Vi bør satse på de udfordrede skoler og give dem de bedste betingelser for at gøre en positiv forskel, skriver Mette Slottved.

Folkeskolen er et vigtigt sted at sætte ind, hvis vi gerne vil have flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, skriver Mette Slottved.
Folkeskolen er et vigtigt sted at sætte ind, hvis vi gerne vil have flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, skriver Mette Slottved. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Mette Slottved
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen ønsker at åbne de unges øjne for erhvervsuddannelserne med for eksempel klimaerhvervsskoler og mere praksisfaglighed. Der er muligvis et potentiale i det.

Et endnu mere åbenlyst potentiale er imidlertid at sætte ind over for de børn og unge, som ikke lever op til adgangskravene på erhvervsuddannelserne, eller som måske af faglige årsager ikke får gennemført den erhvervsuddannelse, de har påbegyndt.

Lige nu har cirka hver femte ikke gennemført en ungdomsuddannelse, når de er fyldt 25 år. Denne andel har ligget ganske stabilt over de sidste mange år.

Det samme har den meget høje frafaldsprocent på erhvervsuddannelserne. Der mangler imidlertid fortsat viden om de barrierer, som de unge møder, og hvordan man fra politisk side kan være med til at imødegå dem.

Går hårdest ud over de fagligt svageste elever

Folkeskolen har i dag mange opgaver, og vi skal passe på, at den ikke skal løse alle problemer. Men der er meget, som peger på, at folkeskolen er et vigtigt sted at sætte ind, hvis vi gerne vil have flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Temadebat

I reformudspillet Danmark kan mere I foreslår regeringen at bruge 2,5 milliarder kroner ekstra årligt på "investeringer i kvalitet i uddannelse".

Med udspillet lægger S-regeringen op til at gå sammen med erhvervslivet, uddannelsesaktørerne og de partier, der ifølge regeringen selv "tager ansvar for finansieringen", for at finde ud af, hvordan investeringerne bedst kan anvendes.

Altinget Uddannelse stiller i forlængelse af regeringens invitation det åbne spørgsmål: Hvordan bruger man bedst 2,5 milliarder kroner ekstra om året på uddannelsesområdet?

Vi har allerede en del viden om, hvad der virker i forhold til at løfte grundskoleelever fagligt. Vi ved, at lærerkvalifikationer måske er den enkeltstående faktor, som har allermest betydning.

Det handler blandt andet om lærernes evner i forhold til at opstille tydelige og klare mål for undervisningen, give feedback, sikre ro i klasserummet og tilpasse opgaverne til elevernes faglige niveau.

Når vi kender betydningen af lærerkvalifikationer, er det problematisk, at vi samtidig også ved, at de lærere som selv har klaret sig bedst igennem uddannelsessystemet i højere grad søger hen mod skoler, hvor børn med højtuddannede forældre går.

Elever med sociale og faglige udfordringer er langt fra ligeligt fordelt på de danske folkeskoler, og meget tyder på, at der behov for ekstra investeringer på de allermest udfordrede folkeskoler.

Det gælder både, hvis vi vil tiltrække flere dygtige lærere til skolerne, og hvis vi vil styrke nogle af de elever, der har allermest brug for den gode undervisning.

Blandt andet viser en undersøgelse fra Vive, at elever, hvis mødre er ufaglærte, har langt mere ulovligt fravær end andre elever. Desuden viser undersøgelsen, at fraværet går hårdest ud over de fagligt set svageste elever, som oplever den største reduktion af deres faglige kunnen for hver dag, de er fraværende.

Kompetenceudvikling, mere tid og små grupper

Ofte er begrundelsen for ikke at gøre nok af det, der virker i folkeskolen, at det er dyrt at implementere. Men hvis nogle af de 2,5 milliarder kroner gik til kommunerne, som så kunne øremærke pengene til nogle af de allermest udfordrede folkeskoler i landet, vil målet om flere faglærte komme tættere på.

Lærerkvalifikationer er måske den enkeltstående faktor, som har allermest betydning.

Mette Slottved, chefanalytiker, Vive

Her kunne pengene gå til kompetenceudvikling af lærere og ledere, mere tid og bedre rammer i forhold til lærersamarbejder, tolærerordninger og undervisning i små grupper.

Alle er tiltag, som vi ved kan være med til at løfte eleverne fagligt. Desuden kunne skolerne også styrke den socialpædagogiske indsats over for elever med højt fravær.

Det er muligt, at den slags investeringer ikke er nok, og at der er også er behov for tiltag på andre niveauer, og/eller tiltag som rammer bredere, hvis vi vil løfte de fagligt svage elever i folkeskolen og derigennem få flere faglærte.

Men det er et oplagt sted at starte, for vi ved, det virker. Vi bør satse på de udfordrede folkeskoler og give dem de bedste betingelser for at gøre en positiv forskel.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion