Friskolerne: Mere praksisfaglighed i skolen vil styrke kvaliteten

Regeringen ønsker at investere 2,5 milliarder kroner årligt i uddannelse for at styrke kvaliteten. Det er ubetinget godt. 15 procent af en årgang står i dag tilbage uden tilstrækkelige kundskaber til at kunne komme videre i uddannelse.

Regeringen ønsker, at flere unge skal vælge erhvervsuddannelser, ligesom der er brug for at styrke efter- og videreuddannelse. Regeringen spørger nu erhvervsliv og skole- og uddannelsesaktører om, hvordan pengene investeres bedst. Det er også ubetinget en god idé at spørge dem, der har fingeren på pulsen.

Vi mener, der er fire afgørende spor, som ville gavne grundskolen samlet set og bidrage til at løse de konkrete udfordringer: Specialområdet, vejledningsindsatsen, fokus på praktiske fag og virksomhedspraktik samt ikke mindst bedre tid til forberedelse.

Et stærkt PPR

Inklusionsområdet kræver ressourcer, og derfor er området udfordret. Vi svigter de børn, der har brug for noget særligt, hvis vi ikke kan levere noget særligt til dem.

Det handler om at afstemme undervisningen med den enkelte elevs forudsætninger for at drage udbytte heraf – samtidigt med at vægte et inkluderende fællesskab. Dén øvelse opstår selvsagt ikke af sig selv. Den kræver en målrettet indsats og matchende ressourcer.

Nej, skolen skal ikke målrettes en bestemt fremtid eller uddanne 'samfundssoldater'.

Peter Bendix Pedersen, Mette Berg Hansen og Sidsel Bukh
Bestyrelsesmedlemmer, Friskolerne

Der er i dag mange steder store udfordringer i forhold til PPR-indsatsen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, som også afspejler sig i det faktum, at der er markant mange udskiftninger blandt medarbejderne i kommunernes PPR.

Måske kunne vi finde en model for, hvordan PPR kan løftes ud af den kommunale styringstænkning, hvor det hurtigt kan blive et spørgsmål om kassetænkning.

Vi har brug for et stærkt PPR, der kan hjælpe i det forebyggende arbejde, det akutte og det lange, seje træk. Vi har også brug for at løse dét problem, at hovedparten af friskolerne oplever forskelsbehandling i den service børn og unge på friskoler tilbydes contra tilsvarende elever i folkeskolerne.

Ikke rocket-science

Vejledningsindsatsen i udskolingen bør desuden styrkes og gerne være helt lokalt forankret. Eleverne skal have forbedrede muligheder for at afprøve erhvervsdrømme, og det kan ske ved at de kommer i erhvervspraktik og i det hele taget præsenteres for rigtige mennesker i rigtige jobs i en bred vifte af brancher.

Det er også vigtigt, at de praktiske fag igennem hele skoleforløbet bliver en lige så prioriteret del af skolegagen som de boglige fag.

Det er ikke rocket-science, at når man præsenteres for muligheden for at få konkret erfaring med et materiale eller fag, så udvides chancerne for, at man bliver nysgerrig og fatter interesse for det. Det gælder naturligvis også de praktiske fag, som alt for længe har stået i skyggen. Professor Lene Tanggaard har sagt, at det er, "når vi bakser med noget, at faget bliver til".

Hun taler om skolen som et praksisfællesskab, hvor elever og lærere arbejder sammen om og med fagene. Fokus på praksisnære fag vil styrke dannelsen, ikke kun forstået som intellektuel dannelse – om frihed, demokrati, folkestyre, medborgerskab – men også forstået som en kropslig, kreativ, sanselig dannelse.

God tid til forberedelse

I samme ombæring vil vi gerne slå et slag for værdien af at tage eleverne med på lejrture, skoleture med videre og dermed så at sige tage fagene med ud i verden. Dét, at lære på mangfoldige måder ved at ændre rammerne, understøtter de mange, mange forskellige måder at tilegne sig læring på.

Måske vil det endda kunne flytte fokus fra det digitale, som naturligt fylder meget i dag, til det mere analoge.

Simon Axø, forstander på Testrup Højskole, advokerer for, at formålet for skolen skulle være "at stimulere elevernes nysgerrighed – så de kan stå i et spontant, progressivt forhold til deres egen uvidenhed". Uvidenhed er forudsætningen for enhver dannelsesproces.

Derfor vil vi gerne foreslå, at lærere sikres god tid til forberedelse. Fordi forberedelse styrker kvaliteten, som styrker udbyttet. Det er egentlig ret enkelt.

Dertil kommer, at der er brug for fokus på dét at være i et frugtbart sparringsfællesskab med sine kolleger og værdien af at kunne give god feedback til eleverne. Det er alt sammen noget, der foregår "rundt om" undervisningen, men i sidste ende har det stor indflydelse på undervisningens kvalitet og udbyttet af den.

Uddannelse og dannelse

Vi er på vagt, når Nina Smith, formand for regeringens reformudvalg, siger, at skolen skal være mere praksisnær, så den bliver mere målrettet erhvervsuddannelserne. Nej, skolen skal ikke målrettes en bestemt fremtid eller uddanne 'samfundssoldater'.

Skole og læring har sin egen ret, som handler om dét, professor Gerd Biesta for nyligt sagde ved en international konference om "Togetherness", nemlig: "skolen skal være mere fokuseret på det, der er lige foran, frem for at være fokuseret på fremtiden". Skolen skal ikke målrettes en fremtid, vi ikke kender.

De gode intentioner om at ville styrke grundskolen bør dog først og fremmest lægges ud som en mulighed for at skabe lokale indsatser dér, hvor skoen trykker. Skolerne ved bedst, hvad der er brug for – og det kan variere meget. Måske er det ekstra timer, måske er det hjælpemidler, fokus på erhvervstilknytning eller noget helt andet.

Skolen skal (ud)danne, gennem fagene, og via fællesskab og relationer danne børn og unge til myndige borgere, der kritisk, reflekteret og selvtænkende kan indgå i verden.

Det kan skolen ikke, hvis den på forhånd er målrettet noget bestemt – for eksempel en erhvervsuddannelse eller at kunne løse klimakrisen. Skolens formål er både uddannelse og dannelse, og ikke et redskab, der kan ramme et bestemt mål.