Syddjurs-borgmester: Giv os ro til at arbejde med vores folkeskoler

KLUMME: Folkeskolerne bør have landspolitisk arbejdsro, så kommunerne selv kan forme skolernes fremtid. Det skriver V-borgmesteren Claus Wistoft, der i Syddjurs Kommune har sat fokus på IT og bevaring af landsbyskolerne.

Af Claus Wistoft
Borgmester (V), Syddjurs Kommune

I Syddjurs Kommune har vi cirka 5.000 børn i kommunens offentlige og private skoler fordelt med 79 procent i vores folkeskoler og 21 procent i de frie privatskoler.

Privatskolernes andel af børnene er nogenlunde stabil med en lille pil opad og har været det siden 2010, hvor det daværende byråd i 2009 besluttede tre folkeskoler lukket, og der samtidig opstod tre friskoler.

IT bør fylde mere
Byrådet vedtog i 2017 en ny lærings- og trivselspolitik, der skal skabe rammer for læring og trivsel for børn og unge mellem 0-18 år frem mod 2020.

Læring og trivsel kommer ikke af sig selv, men kræver indsatser af alle – derfor skal barnet og den unge indgå i lærings og trivselsmiljøer, hvor det er muligt at møde og mestre livets udfordringer.

Lærings- og trivselspolitikken henvender sig derfor til alle, der er involverede i børn og unges læring, udvikling og trivsel.

Alle de kommunale skolebørn er udstyret med iPads, og vi har gennem et stort uddannelsesprogram løftet lærernes og pædagogernes IT-parathed.

Vi har valgt at investere markant i IT, fordi det er med til at sikre alle vores børn og unge et godt fundament til videre uddannelse. Derfor hænger vores IT-strategi på skoleområdet godt sammen med vores opfattelse af læring og trivsel. 

Vores politik og den seneste skolereform er skolevæsenets arbejdsgrundlag.

Herudover forsøger vi at aktivere forældrene noget mere end skolereformen gør – idet det selvfølgelig er forældrenes ansvar at børnene møder undervisningsparate i skolen om morgenen. Det burde skolereformen have adresseret meget tydeligere.

Børn, der ikke møder undervisningsparate i skolen, er jo et helt urimeligt arbejdsgrundlag for lærere og skole – og det kan ikke siges hverken for tit eller tydeligt nok.

Bevar eksisterende skoler
I 2016 har der politisk været en større debat og beslutning om fremtidens skolestruktur, idet vi desværre også kigger ind i børnetal, der i værste fald falder 20 procent over det kommende tiår.

Trenden er alle steder at lukke skoler, og her har vi valgt at gå mod strømmen, idet vi som en del af vores offensive bosætningsstrategi finder det afgørende, at der er skoletilbud i lokalområderne – og vi kan se, at det virker.

Derfor er beslutningen i 2016, at vi fastholder ti folkeskoler og en specialskole med en gennemsnitlig skolestørrelse på 395 elever i 2017, dog ikke vores specialskole som har omkring 80 elever.

Ni af skolerne har overbygning med 8.–9. klasse, mens vi har et 10. klassecenter på en af folkeskolerne og et EUD – ti tilbud som drives af Viden Djurs erhvervsskolerne. Min forventning er, at denne struktur er holdbar også i den kommende valgperiode.

Inklusion af flygtningebørn
En anden del af vores beslutning er en ny tildelingsmodel, som tildeler penge per elev, men med to knæk på taksten så de små skoler også kan drives forsvarligt.

Senest har vi besluttet at nedlægge en række specialklasser og modtageklasser til flygtninge for i højere grad at inkludere både specialbørn og flygtningebørn i normalklasserne. Selvfølgelig sammen med flere ressourcer til opgaven.

Lige nu arbejder en række af vores skoler med at flekse mellem undervisning i mindre klasser og forløb for hele årgange. Det er nødvendigt for at bevare ti skoler, hvor klasser kan være små, og det ser ud til at gå rigtig godt.

Vores skolevæsen drives meget decentralt med aftaleholdere på alle skoler. Der er generelt stor frihed til at løse opgaven. Vi har heller ikke indgået nogen lokalaftale med vores lærere, men har drøftelser om lave et forståelsespapir i forhold til lov 409.

De kommende års udfordringer for vores skoler er at løfte opgaven med øget inklusion, samtidig med at vi skal hæve antallet af uddannelsesparate unge markant.

Jeg håber og tror, at den kommende valgperiode vil give ro til vores skoleområde. De skal have tid til at arbejde i de rammer og med de mål, der nu er lagt, og her kan et uskyldigt håb være, at Folketinget også vil give folkeskolen arbejdsro.

Forrige artikel Lektor: Co-teaching kan kvalificere kortere skoledage Lektor: Co-teaching kan kvalificere kortere skoledage Næste artikel Debat: Bevar den eksisterende EGU Debat: Bevar den eksisterende EGU
  • Anmeld

    JørgenF

    Manglende sammenhæng

    Sjovt som man kan kaste rundt med postulater og gode intentioner. At eleverne skal være undervisningsparate hænger dog ikke sammen med øget inklusion og nedlæggelse af modtagerklasser. Disse to områder tager forholdsvis meget energi fra lærerens arbejde og klassens fælles ressourcer. Forklaringen på den lette stigning i søgningen til privatskolerne skal nok snarere søges her, end i nedlæggelsen af et par skoler. Det er dog efterhånden nogle år siden de pågældende skoler blev lukket! Når nedlæggelsen af specialklasserne for alvor slår igennem og ressourcekrævende elever returnerer til deres distriktsskole vil andelen af elever, der søger mod privatskoler, sandsynligvis stige. At lade pengene følge eleven lyder måske besnærende, men i virkelighedens verden er udtryk for manglende forståelse for hvad der egentlig sker på skolerne. Omkostningerne ved at drive en 20 klasser med en klassekvotient på 19 er det samme som omkostningerne ved at drive en 20 klasser med en kvotient på 24. De fagportaler man i dag benytter i stedet for skolebøger koster typisk penge pr. klasse, hvorfor selv udgiften til materialer er ens.