Uddannelsesforbund: Sådan styrkes flere unge til at tage en uddannelse

DEBAT: Der er behov for skræddersyede forløb til de unge, der ikke profiterer af de ordinære uddannelser. Hanne Pontoppidan fra Uddannelsesforbundet giver seks bud på, hvad der skal til for at få flere unge i uddannelse.

Af Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet

Det er desværre ikke noget quickfix for, hvordan vi som samfund sikrer os, at alle unge får en ungdomsuddannelse.

Det kræver, at man vender tankesættet på hovedet og lader udgangspunktet være den enkelte unges behov og udfordringer frem for at tænke i skrivebordsløsninger.

Vejen til markant flere unge i ungdomsuddannelse går via skræddersyede tilbud i en social kontekst, en fælles organisatorisk ramme, realistiske mål for de unge og tålmodighed. 

Seks bud på flere unge i uddannelse

1) Forskellige behov: Det er nødvendigt at anerkende forskelligheden i de unges behov – der findes ingen one size fit’s all-løsning – og understøtte forskelligheden i de eksisterende tilbud, der i dag på hver deres vis, når en del af de unge.

2) Samarbejde mellem uddannelser: Det er en god idé at etablere én fælles organisatorisk ramme, som de forskellige uddannelsestilbud til de unge kan samarbejde indenfor, for på den måde at skabe bedre sammenhænge.

En ny, organisatorisk ramme vil give mulighed for at kombinere de forskellige uddannelser og tilbud, så de samlet bedst hjælper den enkelte unge hele vejen frem mod en succesfuld start på en ungdomsuddannelse. Samtidig vil det sikre, at samarbejdet mellem institutionerne ikke kæntrer på grund af styring eller finansiering.

3) Statsligt taxameter: Tilbuddene bør finansieres af et statsligt taxameter. På den måde sikrer vi unge lige muligheder til disse forløb, uanset hvor i landet de bor, og vi sikrer, at der ikke er økonomiske barrierer for at sammenstykke de forskellige uddannelseselementer til ét hele for den unge.

4) Samarbejds-taxameter: Vi foreslår, at man indfører et samarbejdstaxameter, som bliver udløst, når skolerne indgår et forpligtende samarbejde. Samarbejde koster ekstra, for det kræver tæt parløb om udvikling, planlægning og gennemførelse – både på lærer- og lederniveau.  Et samarbejdstaxameter skal dække de ekstra udgifter.

På den måde fjerner man med et strukturelt greb de største barrierer for en helhedsorienteret indsats og giver i stedet de unge et individuelt og overskueligt uddannelsesforløb.

5) Realistiske og relevante mål: Vi skal ændre den måde, vi måler kvaliteten af tilbuddene på. Skal man opstille mål, som er realistiske for gruppen af unge, som har svært ved at få taget en ungdomsuddannelse, er det nødvendigt, at de er procesorienterede og forholder sig til de unges forudsætninger.

Det er nemlig ikke altid det faglige, som spænder ben for de unge. Det er mindst lige så ofte personlige og sociale udfordringer. Derfor er det også nødvendigt, at fokus for målopfyldningen er her i stedet for udelukkende på det faglige.

6) Tålmodighed: Slutteligt er det også helt afgørende at udvise den nødvendige tålmodighed. Ting tager tid. Og nogle ting – som at lære at mestre sit eget liv på det faglige, personlige og sociale plan – tager lidt længere tid for nogle end andre. Haster man de her unge igennem, betyder det bare endnu større frafald og endnu flere nederlag.

Og det, vi vil, er jo, at alle unge kommer hele igennem en ungdomsuddannelse.

Forrige artikel Lollands borgmester: Vi prioriteter at få unge sikkert gennem uddannelse Lollands borgmester: Vi prioriteter at få unge sikkert gennem uddannelse Næste artikel Ny debat: Den lige vej fra grundskole til ungdomsuddannelse Ny debat: Den lige vej fra grundskole til ungdomsuddannelse
  • Anmeld

    Vibeke Pakkenberg · Områdedirektør

    Samarbejdstaxamter - en NPM dagsorden....

    Der er kommet en reformkaskade, som forudsætter et samarbejde mellem institutioner og kommunale enheder for at de lykkedes optimalt. Det være sig kontanthjælpsreform, beskæftigelsesreform, folkeskolereform, erhvervsuddannelsesreform, gymnasiereform. Udfordringen er, at der samtidig iværksættes incitamenter og økonomiske stramninger, som i højere grad opleves at skærpe konkurrencen end at fremme samarbejdet. Så kan den politiske dagsorden spille sammen med en ny NPM dagsordenen.....og lykkedes....