Ungdomsskolernes formand til KL: Unge og deres fremtid formes også efter klokken 16
Når vi skal hjælpe de unge i uddannelse eller arbejde, er vi nødt til også at tage udgangspunkt i det hele ungdomsliv, skriver Lars Buchholt Kristen til Thomas Gyldal Petersen i denne replik.
Lars Buchholt Kristensen
Formand, Ungdomsskoleforeningen, ungdomsskoleinspektør, Ungdomsskolen i SilkeborgI et debatindlæg i Altinget Uddannelse 11. februar giver formanden for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg sit velfunderede og berettigede perspektiv på et af de store problemer i det danske samfund – at omkring 50.000 unge under 25 år står uden job eller uddannelse. Det skal vi gøre bedre i fællesskab, siger formanden.
Hvordan hjælper vi bedst de 50.000 unge uden uddannelse eller job?
Knap 50.000 unge er hverken i gang med en uddannelse, har gennemført en eller er i beskæftigelse.
Statsministeren kalder det "en katastrofe", at gruppen er så stor. Så hvordan får man gjort gruppen mindre? Udfordringerne for de 50.000 individer er åbenlyst meget forskellige.
Altinget Uddannelse spørger i denne temadebat politikere, eksperter og interessenter, hvor og hvordan der bedst kan sættes ind fra et uddannelsesperspektiv.
Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Fritiden er meget formgivende
Jeg kunne næsten ikke være mere enig i de ting, som Thomas Gyldal Petersen skriver, så derfor er dette heller ikke et traditionelt ”vi-er-uenige-så-nu-debatterer-vi-igennem-læserbreve”-læserbrev.
Nej, det er mere et ”vi-er-rørende-enige-men-skulle-vi-ikke-også-lige-huske-på-at…”-læserbrev.
For når formanden skriver, at vi skal blive bedre til at samtænke vores ungeindsatser, at folkeskolens undervisning skal motivere flere, og at FGU skal gøres mere relevant for flere i målgruppen, så er der dog én ting, der skærer lidt i mine øjne: at de tre indsatsområder overvejende finder sted i en isoleret tid af de unges liv – nemlig i skoletiden.
For mig har det altid været essentielt at betragte det hele ungdomsliv, når der skal findes gode tilbud til unge eller realistiske og ambitiøse løsninger på problemer. For det er jo ikke kun, det der sker mellem 8-16, der er med til at forme de unge og deres fremtid. Det er i lige så høj grad det der sker fra 16-8.
Det er ofte i fritiden, at de unge former sig eksistentielt. De møder en fodboldtræner, der viser dem vigtigheden af disciplin, en musiklærer der åbner deres øjne for rytme og fantasi eller en arbejdsgiver i et fritidsjob, der viser dem glæden ved at tjene deres egne penge og bidrage til samfundet.
Kig mod fritidstilbuddene
Og jo, jeg sætter det nok lidt på spidsen, når jeg antyder, at Thomas Gyldal Petersen ikke anerkender vigtigheden af fritidstilbud til de unge. Det ved jeg, at han gør, og det ligger også i hans ønske om, at vi skal blive bedre til at samtænke vores ungeindsatser.
Jeg sætter det nok lidt på spidsen, når jeg antyder, at Thomas Gyldal Petersen ikke anerkender vigtigheden af fritidstilbud
Lars Buchholt Kristensen
Formand, Ungdomsskoleforeningen
Men som formand for landets ungdomsskoler synes jeg naturligvis, at fritidstilbud (og alt det, de kan) bør fylde mere på dagsordenen, når vi sammen skal knække koden til at få flere unge i job eller uddannelse. Og vi skal have alle med.
Men hvis det skal lykkes, er vi nødt til også at kigge mod de fritidstilbud, der er til de unge – for det er her (blandt andet i ungdomsskolerne), at vi finder den brede del af ungdommen.
Her er både de unge, der kører efter en lige snor i deres skole- og fremtidige arbejdsliv. Men der er også de unge, som er faret vild eller kørt fast i de gængse uddannelsestilbud. Her finder vi de unge, for hvem uddannelse er den rigtige og naturlige vej at gå og vi finder også de unge, hvor et ufaglært arbejde er vejen til et godt liv.
Og som formanden for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg rigtigt nok siger, så handler det om at tage udgangspunkt i den enkelte unge.
Men hvis vi derudover også tager udgangspunkt i det hele ungdomsliv, så er jeg sikker på, at chancen for succes er langt højere, når vi sammen skal hjælpe de unge i uddannelse eller arbejde.