Debat

VUC om FGU: Det kræver forberedelse, forberedelse og atter forberedelse

DEBAT: Hvis FGU skal lykkes, kræver det, at alle forbereder sig. Ikke mindst skal vi sørge for, at de medarbejdere, der skal være en del af FGU, er fagligt og mentalt forberedte til at løfte opgaven, skriver Verner Rylander-Hansen, formand for Danske HF & VUC.

Frem for alt handler det om, at vi ikke må svigte de mange unge mellem 15 og 25 år, der får stillet en ny uddannelsesmulighed til rådighed, skriver Verner Rylander-Hansen.
Frem for alt handler det om, at vi ikke må svigte de mange unge mellem 15 og 25 år, der får stillet en ny uddannelsesmulighed til rådighed, skriver Verner Rylander-Hansen.Foto: Lederforeningen for VUC
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Verner Rylander-Hansen
Formand for Danske HF & VUC

Inden FGU-institutionerne i august 2019 skal være klar til at slå dørene op for de nye kursister, er der en lang række ting, der skal være på plads.

Jeg tænker ikke bare på, at der skal være bygninger, lokaler, borde, stole og værksteder klar – for det skal der nok være. Jeg tænker især på, at der skal være undervisere, administrativt personale og ledere klar. Medarbejdere, der skal være fagligt og mentalt klædt på til at løfte opgaven med den nye FGU.

Det kommer til at kræve, at vi alle forbereder os. "Alle" er i denne sammenhæng de involverede institutioner, kommunerne og ikke mindst Undervisningsministeriet.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Vi kan ikke bare sidde og vente på, at august 2019 kommer og håbe på det bedste. Vi er nødt til at forberede både de medarbejdere, der skal være en del af FGU og forberede de medarbejdere, der skal løfte den opgave, der bliver tilbage på VUC.

Hvis FGU skal lykkes og blive den afgørende forskel for de mange unge, uddannelsen er tiltænkt, så kræver det snilde og forberedelse, forberedelse, forb…

Vi kan ikke bare sidde og vente på, at august 2019 kommer og håbe på det bedste. Vi er nødt til at forberede både de medarbejdere, der skal være en del af FGU og forberede de medarbejdere, der skal løfte den opgave, der bliver tilbage på VUC.

Verner Rylander-Hansen
Formand, Danske HF & VUC

Efteruddannelse af lærerne
Vi tænker som sektor helt naturligt på de mange dedikerede medarbejdere, der skal overflyttes fra VUC-sektoren til den nye forberedende grunduddannelse. Vi mener, at overdragelsen skal ske ordentligt for deres skyld og af respekt for den opgave, der jo ligger foran dem.

For os er det vigtigt, at der bliver tale om en direkte og målrettet efter- og videreuddannelsesindsats for de undervisere, der skal skifte til FGU. De skal forberedes på den nye opgave.

Vi er lige nu i færd med at slå nogle streger sammen med ministeriet om det faglige indhold af uddannelsen. Og det skal naturligvis formidles til de kommende undervisere, administrative medarbejdere og ledere. Indsatsen på FGU skal være en tydelig opgave for dem alle.

Så snart FGU-institutionerne er oprettet, og vi (de involverede institutioner) ved, hvem der skal være med til at igangsætte indsatsen over for de unge, skal der planlægges fælles efteruddannelse for dem. Fælles, fordi det giver mening at bringe alle personalegrupper sammen, så der kan arbejdes med en fælles forståelse af den planlagte indsats.

Afholdelse af en første efteruddannelsesindsats skal prioriteres – både i forhold til underviserne, det administrative personale og lederne, og her er timing vigtig.

Klarhed og gennemsigtighed
Danske HF & VUC er lige nu optaget af, at processen herfra og til august 2019 bliver så gennemsigtig og tydelig som muligt. Vi skal være tydelige med løbende informationer om muligheder, udfordringer og deadlines. Og der skal være klarhed om for eksempel kriterier for udvælgelse af bygninger, medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer.

Vi ved allerede nu, at der er en del af vores lærere og ledere, som gerne vil være en del af det nye FGU. De ser det som en spændende ny opgave og har lyst til at tage del i den pioneropgave, det bliver. Og det skal vi som sektor naturligvis være klar til. Dybest set handler det om nysgerrighed, villighed og planlægning, planlægning, plan…

Der er en del formalia i oprettelsen af nye statslige selvejende institutioner – og der er mange detaljer, der skal falde på plads, så det gælder om at holde tungen lige i munden.

Det handler jo om mennesker – underviserne, det administrative personale og lederne, der alle professionelt og dedikeret skal være med til at løfte FGU-opgaven, men frem for alt handler det hele om de mange unge mennesker mellem 15 og 25 år, der får stillet en ny uddannelsesmulighed til rådighed – dem må vi ikke svigte.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Verner Rylander-Hansen

Rektor, Kolding HF & VUC, formand, Danske HF & VUC
lærer (N. Zahles Seminarium 1980)

0:000:00