Debat

Folkekirkens Nødhjælp om Marshallplan: Migranter forsvinder ikke af jobs alene

DEBAT: Glem modtagecentre i Nordafrika. Det er legalisering af illegale migranter, der skal til, mener Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Cirka en ud af syv mennesker på kloden er migranter, skriver Birgitte Qvist-Sørensen fra Folkekirkens Nødhjælp.
Cirka en ud af syv mennesker på kloden er migranter, skriver Birgitte Qvist-Sørensen fra Folkekirkens Nødhjælp.Foto: /Ritzau/Emilio Morenatti
Maria Bierbaum Oehlenschläger
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Birgitte Qvist-Sørensen
Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp

Det er en gammel politisk sandhed, at hvis man kun har en hammer, kommer alle ens problemer til at se ud som søm. Forstået sådan, at man skal identificere problemet, inden man kigger ned i sin værktøjskasse.

Det gælder også flygtninge- og migrationskriserne. I flertal.

For der er ikke tale om en samlet krise med en samlet løsning. Der er tale om flere, parallelle kriser, som derfor også kræver forskellige løsninger. Vi skal altså – hvis vi holder fast i analogien - ikke kun have fat i hammeren, men også en skruetrækker og så videre.

Det er ikke modtagecentre i Nordafrika, der er løsningen, men derimod legalisering af illegale migranter, cirkulær migration og jobskabelse i oprindelseslandene, der skal til.

Birgitte Qvist-Sørensen
Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp

I forhold til de kriser, som både EU og nu Socialdemokratiet ønsker at løse, skal vi altså tage afsæt i de bagvedliggende årsager.

65 millioner af verdens befolkning er drevet på flugt fra krig, forfølgelse eller katastrofer.

Disse mennesker har klart definerede rettigheder indskrevet i flygtningekonventionen. Det er mennesker, som vi gennem international lov er forpligtede til at hjælpe og beskytte.

Værdigt liv for flygtninge og migranter
Samtidig med at vi har 65 millioner flygtninge - både internt fordrevne og udenfor deres hjemland - er cirka en ud af syv mennesker på kloden migranter. Mennesker, der migrerer fra land til by. Flytter fra et land til et andet for at uddanne sig eller arbejde. Det er migration, der er værdsat bredt, fordi man værdsætter arbejdskraftens mobilitet og vidensoverførsel.

Af de mange migranter er der dog cirka 50 millioner såkaldt irregulære migranter. Det vil sige mennesker, der ikke har indrejsetilladelse, eller som bliver i et land efter deres opholdstilladelse udløber. Men det ændrer ikke på, at menneskerettighederne forpligter os til at sikre dem et liv i værdighed.

Grunden til, at migranter migrerer, er afgørende forskellig fra grunden til, at flygtninge flygter. Fælles for dem begge er, at de er enormt sårbare. De flygtninge og migranter, man ser i for eksempel Libyen, er jaget vildt, og man kan spørge sig selv, hvad det er, der driver mennesker i armene på menneskesmuglere, libyske militser og – hvis de er ”heldige” – ombord i et fartøj, der ikke er bygget til sejlads på åbent hav.

Og netop fordi vi i Europa først ser disse mennesker, når deres veje mødes på Middelhavet, foranlediges vi til at tro, at der er tale om søm hele vejen rundt. Søm, der trænger til en hammer.

FN-processer er en del af løsningen
Der er i FN-regi igangsat to processer, der begge tager afsæt i den såkaldte New York-deklaration fra 2016.

Deklarationen pålægger medlemslandene at finde løsninger på dels det forhold, at der er historisk mange flygtninge og stadig færre midler at hjælpe for. Dels på det forhold at irregulær migration skaber problemer for både medlemsstater og de enkelte mennesker, hvis ret til beskyttelse udfordres.

Læs også

Denne meget fornuftige opdeling af kriserne i parallelle spor under en samlet overligger, der hedder menneskerettighederne, savner jeg i den danske debat. Og særligt i forhold til migration savner jeg en grundlæggende diskussion af migrationens logik, herunder oprindelseslandenes og migrantfamiliernes afhængighed af remitter.

Ros til Socialdemokratiets Marshallplan
For tager man denne logik alvorligt, vil man indse, at det ikke er modtagecentre i Nordafrika, der er løsningen, men derimod legalisering af illegale migranter, cirkulær migration og jobskabelse i oprindelseslandene, der skal til.

I dansk politik, og herunder Socialdemokratiets udspil, diskuteres kun det sidste i form af en mulig Marshallplan.

En Marshallplan er afgørende for at give Afrika et historisk løft. Der er jeg helt enig med Socialdemokratiet i og har kun ros tilovers for.

Hvad angår migrationens grundlæggende logik, synes jeg, der er et stykke vej. Og hvad angår hjælpen i de såkaldte nærområder, kan jeg ikke se de mange spændende, nye og helt nødvendige ting, der sker i FN-regi, donorlande som Danmark og blandt ngo’erne reflekteret. Mere herom i næste indlæg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Qvist-Sørensen

Fhv. generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp, formand for 'Verdens Bedste Nyheder'
cand.theol. (Aarhus Uni. 1991), MMD (CBS 2006)

0:000:00