Global rådgivningsvirksomhed: Sådan skaber risikoanalyser flere investeringer i verdensmål

Af Tom Heron
Direktør, Niras

Vi står med et frustrerende paradoks, når det handler om fonde og virksomheders investeringer i grønne projekter i udviklingslande.

Grundlæggende er det min oplevelse, at der er investeringskapital nok, og der er ingen tvivl om, at behovet for investeringer er til stede.

Eksempelvis inden for vand og sanitet, energi og sundhed, hvor milliarder af mennesker verden over hver dag oplever store udfordringer. Dette behov for infrastrukturinvesteringer er et grundelement i FN's bæredygtighedsmål.

Alligevel kan vi som rådgivere konstatere, at mange projekter strander, fordi mange projekter rummer så store uafklarede risici, at investorerne trækker sig.

Risici skræmmer investorer væk
Som investor er det naturligvis nødvendigt, at man i detaljer kender til risici ved projekterne.

Vindervirksomhederne bliver dem, som tænker bæredygtigt og helhedsorienteret, og derfor er det vigtigt at indse, at verdensmålene i høj grad også er et projekt for det private erhvervsliv.

Tom Heron
Direktør, Niras

Om det så handler om politisk uro, bureaukrati, risiko for korruption, projektudviklerens langsigtede betalingsevne og ledelseskapacitet, manglende viden om de forhold, man forsøger at forbedre, eller klimaforandringernes langtidseffekter.

Der eksisterer et 'missing link' mellem behov og investorkrav.

En af forklaringerne kan være, at der ikke bliver lavet tilstrækkeligt brede og dybdegående feasibility-studier, der kan afklare risici.

En anden kan være, at der ikke tænkes i helhedsløsninger. Man glemmer at tænke i udfordringer ved indhentning af godkendelser, ved projektforsikring i højrisikolande, manglende supply chain eller den menneskelige kapacitet i feasibility-studiet og projektbeskrivelse.

Konsekvensen er, at investorerne ikke trykker på knappen og sender millionerne afsted. Det kan jeg som erhvervsleder godt forstå, men det er ærgerligt. For alle parter.  

Bedre beslutningsgrundlag giver flere penge
Et vigtigt element i retning mod flere SDG-projekter med dansk deltagelse kan derfor være at sætte flere ressourcer ind på at tilvejebringe mere fyldestgørende beslutningsgrundlag.

Om midlerne kommer fra fondene, offentlige investeringspuljer eller virksomhederne er mindre vigtigt.

Det centrale er, at analyserne bliver lavet, og at det er erfarne rådgivere, der udfører arbejdet. Det handler om teknisk rådgivning, men også om lokale politiske forhold, jura og finansielle transaktioner. Det vil for relativt få midler give større sikkerhed for investorerne.

Så hvorfor lægger I ikke bare pengene selv, kan man spørge? Fordi forretningsmodellen for tekniske rådgivere ikke giver mulighed for ret mange investeringer af denne karakter. Rådgiverne er ikke investorer, men vi kan binde knuden mellem kapital og projekterne.

Danske virksomheder kan vinde på verdensmål
FN's verdensmål har overordnet set givet os et globalt anerkendt sprog for, at al udvikling og aktivitet i vores samfund skal være bæredygtig.

Vindervirksomhederne bliver dem, som tænker bæredygtigt og helhedsorienteret, og derfor er det vigtigt at indse, at verdensmålene i høj grad også er et projekt for det private erhvervsliv. En større andel af projekter i udviklingslandene vil være til gavn for danske virksomheder, der får adgang til nye markeder, og naturligvis modtagerne af de projekter, som vil forbedre livsvilkårene for mange mennesker.

Danske virksomheder har utrolig meget at byde ind med, når verden i disse år begynder at søge efter løsninger for at nå verdensmålene. Det ville være ærgerligt, hvis vi ikke griber den mulighed.

Professionel og kompetent rådgivning kan etablere det link, som i dag mangler mellem investorer og projekter. Som rådgivere står vi klar til at gøre vores del, så langt flere udviklingsprojekter vil blive realiseret.