Radikale: Vi skal bruge ulandsarbejdet til at føre hardcore udenrigspolitik

Men når udviklingslande rammes af katastrofer, epidemier eller økonomiske kriser, kan det på sigt føre til konflikter og flygtningestrømme. Vil vi forsvare egne interesser, skal vi begynde at se udviklingsbistanden som et centralt værktøj i den udenrigspolitiske værktøjskasse.

Konkret skal vi gøre dette ved at indtænke Danmarks særlige rolle og førerposition på emner som klimatilpasning og menneskerettigheder ind i den førte udenrigspolitik. Ifølge OECD DAC’s peer reviews spiller Danmark en central rolle i forhold til at styrke menneskerettigheder.

Dén rolle skal vi bruge både i udenrigspolitikken og i udviklingspolitikken. Vi skal ikke nøjes med at sende finansiel støtte til de lokale organisationer, der kæmper for homoseksuelles rettigheder i Uganda.

Vi skal også have homoseksuelles rettigheder med til bordet, når udenrigsministeren mødes med kollegaer rundt omkring i verden, eller når statsministeren er vært for eller aflægger statsbesøg hos statsledere, der enten accepterer eller selv praktiserer undertrykkelse af minoriteter.

Gå forrest multilateralt 
Noget andet vi skal huske i kølvandet på corona-krisen er, at udfordringerne ikke forsvinder, fordi fokus flyttes.

Herhjemme som i udviklingslandene gælder det således også, at klimakrisen ikke er i bero, bare fordi der er corona. Samtidigt er der blandt mange aktører på udviklingsområdet en frygt for, at fokus på den grønne omstilling fører til, at fattigdomsbekæmpelse får mindre prioritet i den nye udviklingspolitiske strategi.

Sådan må det ikke gå. I stedet skal vi tænke de danske erfaringer med fattigdomsbekæmpelse ind i de projekter, der skal sikre den grønne omstilling. Og omvendt skal grøn omstilling tænkes ind i de traditionelle fattigdomsbekæmpelsesprojekter.

Det er måske nok et benspænd – men et nødvendigt benspænd. For vi har et ansvar for, at vi ikke alene skaber nye jobs i udviklingslandene. De skal også være grønne. Og vi har et ansvar for, at de vindmølleparker vi opsætter, ikke ødelægger de lokale afgrøder, og at de skaber beskæftigelse for den lokale befolkning.

Endelig bør piger, kvinders og andre sårbare gruppers rettigheder fortsat være en hjørnesten. Det kan virke unødvendigt at slå fast her på falderebet, men det er og bliver fortsat afgørende, at Danmark også her fortsætter med at gå forrest og kæmpe for, at udviklingen kommer alle dele af befolkningen i udviklingslandene til gavn.

Og med Trumps og Bolsonaros indvirkning på de multilaterale organisationer er det desværre ikke nogen selvfølge. Så også her er der behov for Danmark som foregangsland – og at de gode intentioner i den udviklingspolitiske strategi afspejles i den førte udenrigspolitik.