Debat

Radikale: Vi skal bruge ulandsarbejdet til at føre hardcore udenrigspolitik

DEBAT: Udviklingspolitikken har for længe været halehæng til udenrigspolitikken. Det skal vendes om, så Danmark kan sætte fokus på interesser som menneskerettigheder og klimatilpasning, skriver Anne Sophie Callesen i debatserien om ny udviklingspolitisk strategi. 

Vil vi forsvare egne interesser, skal vi begynde at se udviklingsbistanden som et centralt værktøj i den udenrigspolitiske værktøjskasse, skriver Anne Sophie Callesen. 
Vil vi forsvare egne interesser, skal vi begynde at se udviklingsbistanden som et centralt værktøj i den udenrigspolitiske værktøjskasse, skriver Anne Sophie Callesen. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Sophie Callesen (RV),
Udviklingsordfører

Når vi diskuterer coronakrisens betydning for den næste udviklingspolitiske strategi, er det, som Birgitte Qvist-Sørensen har påpeget, oplagt at stille os selv spørgsmålet, om coronakrisen lært os noget, vi ikke vidste i forvejen?

Svaret er både ja og nej.

Vi vidste, at kriser rammer udviklingslande hårdere, at vi skal huske fokus på forbindelsen mellem den humanitære respons og på den langsigtede udvikling, og at lokale kriser skaber globale problemer. Alligevel har corona været et wake-up call.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Corona-krisen har om noget tydeliggjort, at verden hænger sammen, og at Danmark har en klar interesse i at engagere sig i udviklingslandene på en aktiv og solidarisk måde.

Det bliver tydeligt for os ved, at andre landes evne til at begrænse smitten med covid-19 har en stor betydning for os, men det gælder også andre udfordringer; fattigdom og migration, klimaforandringer og flygtningestrømme.

Udover vores medmenneskelige forpligtelse til at bidrage til en mere bæredygtig udvikling i udviklingslandene, handler udviklingspolitikken altså også om at sikre vores egne interesser. Udviklingspolitik er med andre ord også hardcore udenrigspolitik.

Anne Sophie Callesen (RV)
Udviklingsordfører

Det er hardcore udenrigspolitik
Udover vores medmenneskelige forpligtelse til at bidrage til en mere bæredygtig udvikling i udviklingslandene, handler udviklingspolitikken altså også om at sikre vores egne interesser. Udviklingspolitik er med andre ord også hardcore udenrigspolitik.

Eller rettere burde være det. For som Lars Engberg-Pedersen skriver, har udviklingspolitikken længe været en halehæng til udenrigspolitikken, som har været den primære prioritet og er blevet fremlagt som dén politik, der har til formålet at forsvare Danmarks interesser i udlandet.

Læs også

Men når udviklingslande rammes af katastrofer, epidemier eller økonomiske kriser, kan det på sigt føre til konflikter og flygtningestrømme. Vil vi forsvare egne interesser, skal vi begynde at se udviklingsbistanden som et centralt værktøj i den udenrigspolitiske værktøjskasse.

Konkret skal vi gøre dette ved at indtænke Danmarks særlige rolle og førerposition på emner som klimatilpasning og menneskerettigheder ind i den førte udenrigspolitik. Ifølge OECD DAC’s peer reviews spiller Danmark en central rolle i forhold til at styrke menneskerettigheder.

Dén rolle skal vi bruge både i udenrigspolitikken og i udviklingspolitikken. Vi skal ikke nøjes med at sende finansiel støtte til de lokale organisationer, der kæmper for homoseksuelles rettigheder i Uganda.

Vi skal også have homoseksuelles rettigheder med til bordet, når udenrigsministeren mødes med kollegaer rundt omkring i verden, eller når statsministeren er vært for eller aflægger statsbesøg hos statsledere, der enten accepterer eller selv praktiserer undertrykkelse af minoriteter.

Gå forrest multilateralt 
Noget andet vi skal huske i kølvandet på corona-krisen er, at udfordringerne ikke forsvinder, fordi fokus flyttes.

Herhjemme som i udviklingslandene gælder det således også, at klimakrisen ikke er i bero, bare fordi der er corona. Samtidigt er der blandt mange aktører på udviklingsområdet en frygt for, at fokus på den grønne omstilling fører til, at fattigdomsbekæmpelse får mindre prioritet i den nye udviklingspolitiske strategi.

Sådan må det ikke gå. I stedet skal vi tænke de danske erfaringer med fattigdomsbekæmpelse ind i de projekter, der skal sikre den grønne omstilling. Og omvendt skal grøn omstilling tænkes ind i de traditionelle fattigdomsbekæmpelsesprojekter.

Det er måske nok et benspænd – men et nødvendigt benspænd. For vi har et ansvar for, at vi ikke alene skaber nye jobs i udviklingslandene. De skal også være grønne. Og vi har et ansvar for, at de vindmølleparker vi opsætter, ikke ødelægger de lokale afgrøder, og at de skaber beskæftigelse for den lokale befolkning.

Endelig bør piger, kvinders og andre sårbare gruppers rettigheder fortsat være en hjørnesten. Det kan virke unødvendigt at slå fast her på falderebet, men det er og bliver fortsat afgørende, at Danmark også her fortsætter med at gå forrest og kæmpe for, at udviklingen kommer alle dele af befolkningen i udviklingslandene til gavn.

Og med Trumps og Bolsonaros indvirkning på de multilaterale organisationer er det desværre ikke nogen selvfølge. Så også her er der behov for Danmark som foregangsland – og at de gode intentioner i den udviklingspolitiske strategi afspejles i den førte udenrigspolitik. 

Dokumentation

Temadebat: Hvad bør coronakrisen betyde for Danmarks næste udviklingsstrategi?

Da regeringen og dens støttepartier efter folketingsvalget sidste forår blev enige om retningen for det nye fælles projekt i det såkaldte forståelsespapir, var det med løftet om at udarbejde en “ny udviklingspolitisk strategi, hvor øget klimabistand står centralt”. 

Men over de seneste måneder har covid-19-pandemien ændret verden ganske dramatisk herunder selvfølgelig også i de lande og regioner, hvor Danmarks bistandsarbejde foregår. 

Global vækst er erstattet af recession, og i udviklingslandene er der udsigt til store sult- og beskæftigelseskriser.

Samtidig har lukkede grænser og andre hensyn til pandemiens spredning ændret nødhjælpsarbejdernes grundlæggende arbejdsvilkår og sat flere danske udviklingsprojekter midlertidigt i stå. 

Derfor spørger Altinget nu et panel af centrale aktører, eksperter og politikere, hvordan de tror og håber, at coronakrisen kommer til at påvirke det danske udviklingsarbejde over de kommende år.

Hvordan skal den nye udviklingspolitiske strategi afspejle den nye virkelighed? Hvordan ændrer støttebehovet sig i udviklingslandende? Hvor og hvordan kan Danmark gøre den største forskel? Og hvordan finder man balancen mellem håndtering af klimakrisen og de nye udfordringer, som covid-19 skaber? 

Panelet består af:

  • Anne Sophie Callesen (RV), udviklingsordfører
  • Katarina Ammitzbøll (K), udviklingsordfører
  • Christian Juhl (EL), udviklingsordfører
  • Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær i Care Danmark
  • Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirksens Nødhjælp
  • Kristian Weise, generalsekretær i Oxam Ibis
  • Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors
  • Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet
  • Bo Øknsnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden
  • Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved DIIS
  • Anne Mette Kjær, professor ved Aarhus Universitet og formand for Udviklingspolitisk Råd
  • Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed i Dansk Industri 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00