Magistrene: Kom ind i kampen, og tilbyd attraktive arbejdsvilkår til ældre

DEBAT: Hvis ældre skal blive længere på arbejdsmarkedet, skal de have mere attraktive arbejdsvilkår, skriver Dansk Magisterforenings formand, Camilla Gregersen.

Af Camilla Gregersen
Formand for Dansk Magisterforening og medlem af Seniortænketanken

Arbejdsmarkedet skriger på kvalificeret og højtuddannet arbejdskraft.

Alligevel halter arbejdsmarkedet på mange måder bagefter, når det handler om at indrette sig fleksibelt og på en måde, så det er attraktivt for både unge, de erfarne og dem, der har færrest år tilbage på arbejdsmarkedet.

Som medlem af regeringens seniortænketank har jeg været del af et arbejde, der har haft til formål at afdække de faktorer og forudsætninger, der har betydning for at få personer til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Og mange vil faktisk gerne blive ved med at arbejde – også efter den officielle pensionsalder. Din arbejdsevne bliver ikke ringere, fordi du er fyldt 60 eller 65.

Seniorer er fantastisk arbejdskraft
Sundhedstilstanden i befolkningen har aldrig været bedre, og langt de fleste af os føler os friske og raske.

Det har også betydning for arbejdsmarkedet. Det ændrer dog ikke på, at livets forskellige faser har betydning for, hvordan vi gerne vil have indrettet vores arbejdsliv.

Seniorer er en fantastisk arbejdskraft med erfaring, faglighed og rummelighed. Og med erfaringen kommer heldigvis også en stor bevidsthed om, hvad der skal til, for at man som medarbejder har lyst til at arbejde lidt længere.

Analyser fra tænketanken og medlemsundersøgelser fra Dansk Magisterforening viser, at der er en række konkrete ting, som arbejdsgiverne kan gøre for at få seniorer til at blive længere.

Efterspørger anerkendelse
Seniorerne efterspørger anerkendelse. Mange seniorer har en oplevelse af, at de tales ned på grund af deres alder – her er der fra ledelsens side brug for mere tydelig anerkendelse af deres faglighed og værdi.

Vi ved allerede i dag, at seniorers indsats er værdsat af både ledelse og kolleger, men anerkendelsen kan til tider mangle. Seniorerne har også brug for – og fortjener – kompetenceudvikling.

Mange seniorer ønsker faglig efteruddannelse på lige fod med øvrige medarbejdergrupper, hvor oplevelsen i dag ofte kan være, at de bliver overset, når der snakkes efteruddannelse.

Det er indlysende, at seniorer også selv har et ansvar for at udvikle sig fagligt løbende og efterspørge kompetenceudvikling, men ledelsen har også et ansvar for at sikre, at alle får videreudviklet sig på arbejdspladsen, og at der er både ressourcer og tid til udvikling.

Ønsker mere fleksibilitet
Seniorerne efterspørger ofte fleksibilitet. Det gælder både i forhold til arbejdstiden og i forhold til opgaverne.

Nogle ønsker en lavere arbejdstid, mens andre søger fleksibilitet og indflydelse i forhold til opgaverne. Tidsmæssig fleksibilitet kan handle om mulighed for kortere dage eller deltid. 

En anden fleksibilitet kan være en mulighed for at gå ned i ansvar og for eksempel undvære ledelsesopgaver eller mulighed for at undgå mere rutineprægede opgaver, som måske vil passe bedre til en yngre og mere nyuddannet medarbejder.

Mange elsker deres job, men har også andre interesser og et fuldt og helt liv, som de også gerne vil have tid og energi til.

Står muligheden mellem at stoppe eller fortsætte på fuldt tryk, vil mange vælge at stoppe, af frygt for at karriere og job tager energien fra alt det andet, som man også gerne vil i den fase af livet – som jo er et sted, hvor mange har økonomiske muligheder for at vælge med hjertet og ikke pengepungen.

Derfor er det langt bedre at lave fleksible løsninger, så seniorer ikke behøver at stoppe helt, og så arbejdspladsen med ét skal undvære deres erfaringer og viden.

Særlige udfordringer i det offentlige
Løsningerne skal findes på flere niveauer, men vigtigst er arbejdspladserne. Særligt det offentlige har en udfordring, for vi ved fra analyser, at det er her, at seniorerne oplever de dårligste muligheder for fleksibilitet. 

Hvis både politikerne og arbejdsgiverne gerne vil have medarbejderne til at blive, fordi de har brug for arbejdskraften, må de komme ind i kampen og tilbyde vilkår, der er attraktive.

Der er ikke én løsning, der passer til alle. Centrale rammer og aftaler bør tage udgangspunkt i, at der lokalt på arbejdspladserne skal være rum til og fokus på at prioritere de indsatser og de redskaber, der bedst understøtter de lokale behov.

Gradvis tilbagetrækning skal være mulighed
Det gælder også den økonomiske side af sagen. Der findes en række muligheder i aftaler og overenskomster allerede i dag, men alt for få gør brug af de muligheder, der findes for at gøre det økonomisk attraktivt for medarbejderne at blive.

Der er behov for at tænke seniorernes tilknytning til det danske arbejdsmarked også efter folkepensionsalderen på en ny måde, der giver bedre mulighed for en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det handler om fastholdelse til gavn for både samfundet, arbejdspladsen og den enkelte.

Det kræver, at både arbejdsgivere, ledere og seniorer tænker tilknytning og opgaveløsning på en ny måde – og vi hjælper gerne med at tænke nye løsninger på tværs, så vi sikrer den enkelte de bedste muligheder for at blive lidt længere.

Forrige artikel R: Giv uddannelsesgaranti til sosu-studerende R: Giv uddannelsesgaranti til sosu-studerende Næste artikel Overlæge: Derfor er coronavirus en alvorlig trussel mod sygehusvæsenet Overlæge: Derfor er coronavirus en alvorlig trussel mod sygehusvæsenet
Sundhedsministeriets departementschef går på pension

Sundhedsministeriets departementschef går på pension

NAVNE: Regeringen siger farvel til endnu en nøglespiller i kampen mod corona-virus. Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, går på pension. ”Det har intet med corona eller mink at gøre,” siger han til Altinget.