DI: Respekten for sosu'ernes faglighed halter

Af Jakob Scharff
Branchedirektør, DI Service

Der mangler hænder til pleje- og omsorg for vores ældre, og det bliver kun værre de kommende år.

Allerede nu mærker både kommuner, regioner, de private plejehjem og hjemmehjælpsleverandører, at der er mangel på faglærte medarbejdere. Det er en udfordring, som kunne forudses, og som nu kalder på handling. Ellers kan vores samfund komme til at se helt anderledes ud.

Først og fremmest fortjener de faglærte, som tager sig af vores ældre, mere respekt for deres faglighed. Vi bør alle anerkende de faglige kompetencer, der ligger bag arbejdet, som social- og sundhedspersonale, sygeplejersker, terapeuter og alle de andre udannede medarbejdere hver eneste dag udfører, når de tager sig af vores familiemedlemmer, som behøver en hjælpende hånd.

Der mangler faglærte hænder. Og lad os nu være ærlige: Denne udfordring løses ikke med et fingerknips. 

Jakob Scharff
Branchedirektør, DI Service 

Hvis unge mennesker skal vælge at uddanne sig og beskæftige sig med disse fagområder, må de ikke være i tvivl om, at de kan gøre en kæmpe forskel – ikke kun for de ældre, men også for disses familier. Ingen bør tage fagligheden og velfærdens kernetropper for givet.

Det offentlige må gøre op med proceskrav
Dernæst skal arbejdsgiverne sikre, at arbejdsforholdene i sektoren er de bedst mulige. Offentlige og private leverandører af ældrepleje og ældreomsorg skal lære af hinanden, og vi skal udnytte hinandens styrker bedst muligt.

De private pleje- og omsorgsvirksomheder har markant lavere sygefravær og bedre arbejdsmiljø end i det offentlige. Hvorfor ikke kigge nærmere på det? I min optik handler det blandt andet om at udvise tillid til de mennesker, som arbejder derude i virkeligheden.

Når mennesker vælger at uddanne sig til eksempelvis social- og sundhedsassistent er det jo ikke for at udfylde skemaer eller følge centralt fastlagte procedurekrav, som ikke passer sammen med gamle hr. Pedersens døgnrytme.

Jeg er helt med på, at dokumentation og procedurer er udarbejdet efter de bedste intentioner, men den grundlæggende motivation i dette arbejde sker i mødet mellem mennesker, hvor medarbejderen kan bruge sine erfaringer, sin empati og sine kompetencer.

I respekt for og tillid til medarbejdernes faglighed bør det offentlige derfor gøre op med de mange proceskrav og registreringer og i stedet fokusere på resultaterne og det vigtigste – nemlig at vores ældre medborgere får den pleje og omsorg, de har brug for.