DI: Respekten for sosu'ernes faglighed halter

DEBAT: Hvis unge skal uddanne sig inden for ældreområdet, må de ikke være i tvivl om, at de kan gøre en forskel. Tag ikke velfærdens kernetropper for givet, skriver DI's branchedirektør, Jakob Scharff.

Af Jakob Scharff
Branchedirektør, DI Service

Der mangler hænder til pleje- og omsorg for vores ældre, og det bliver kun værre de kommende år.

Allerede nu mærker både kommuner, regioner, de private plejehjem og hjemmehjælpsleverandører, at der er mangel på faglærte medarbejdere. Det er en udfordring, som kunne forudses, og som nu kalder på handling. Ellers kan vores samfund komme til at se helt anderledes ud.

Først og fremmest fortjener de faglærte, som tager sig af vores ældre, mere respekt for deres faglighed. Vi bør alle anerkende de faglige kompetencer, der ligger bag arbejdet, som social- og sundhedspersonale, sygeplejersker, terapeuter og alle de andre udannede medarbejdere hver eneste dag udfører, når de tager sig af vores familiemedlemmer, som behøver en hjælpende hånd.

Hvis unge mennesker skal vælge at uddanne sig og beskæftige sig med disse fagområder, må de ikke være i tvivl om, at de kan gøre en kæmpe forskel – ikke kun for de ældre, men også for disses familier. Ingen bør tage fagligheden og velfærdens kernetropper for givet.

Det offentlige må gøre op med proceskrav
Dernæst skal arbejdsgiverne sikre, at arbejdsforholdene i sektoren er de bedst mulige. Offentlige og private leverandører af ældrepleje og ældreomsorg skal lære af hinanden, og vi skal udnytte hinandens styrker bedst muligt.

De private pleje- og omsorgsvirksomheder har markant lavere sygefravær og bedre arbejdsmiljø end i det offentlige. Hvorfor ikke kigge nærmere på det? I min optik handler det blandt andet om at udvise tillid til de mennesker, som arbejder derude i virkeligheden.

Når mennesker vælger at uddanne sig til eksempelvis social- og sundhedsassistent er det jo ikke for at udfylde skemaer eller følge centralt fastlagte procedurekrav, som ikke passer sammen med gamle hr. Pedersens døgnrytme.

Jeg er helt med på, at dokumentation og procedurer er udarbejdet efter de bedste intentioner, men den grundlæggende motivation i dette arbejde sker i mødet mellem mennesker, hvor medarbejderen kan bruge sine erfaringer, sin empati og sine kompetencer.

I respekt for og tillid til medarbejdernes faglighed bør det offentlige derfor gøre op med de mange proceskrav og registreringer og i stedet fokusere på resultaterne og det vigtigste – nemlig at vores ældre medborgere får den pleje og omsorg, de har brug for.

Vanskeligt at følge med velfærdsudviklingen
Det er dog ikke kun sosu'ernes faglighed, som vi skal respektere. Vi skal også anderkende, at opgaver som rengøring og vaskeri også er opgaver, der kræver faglighed, hvis hygiejnen skal være i top med minimering af smittefare til følge.

Vi skal væk fra den situation, at rengøring på plejehjem "bare kan være noget, som sosu'erne kan gøre" og i stedet være bevidste om, at det tager tid fra kerneopgaven.

Social- og sundhedspersonalet får mere tid til pleje og omsorg for de ældre, når vasketøjet overlades til "vaskenørderne" i private virksomheder. Når vi sørger for, at de forskellige faggruppers kompetencer bliver anerkendt, kan vi frigøre hænderne til det, som de er uddannet til og bedst til.

Der mangler faglærte hænder. Og lad os nu være ærlige: Denne udfordring løses ikke med et fingerknips. Forventningerne til den skattefinansierede service vil kun være stigende i fremtiden, og der bliver flere ældre og færre med de rette kompetencer.

Selv om der tilføres flere midler, bliver det vanskeligt at følge med den generelle velfærdsudvikling. Hvis vi ikke gør noget, udhules kvaliteten af den skattefinansierede velfærd, og så er det kun de mest velhavende, der kan få en ordentlig og værdig pleje og omsorg. Det er der næppe nogen, der ønsker.

Forrige artikel Pia Olsen Dyhr: Velfærdsloven skal være et værn mod forringelser af velfærden Pia Olsen Dyhr: Velfærdsloven skal være et værn mod forringelser af velfærden Næste artikel Alzheimerforeningen: Det kommunale selvstyre forhindrer behandlingssucces Alzheimerforeningen: Det kommunale selvstyre forhindrer behandlingssucces