Debat

Seniorer: Realiser nu anbefalinger fra Seniortænketanken

DEBAT: Seniortænketankens anbefalinger fra sidste år kan afværge manglen på arbejdskraft. Vi står med en usikker fornemmelse af, om anbefalingerne realiseres, skriver Danske Seniorers landsformand.

Efter flere år med øget efterspørgslen efter seniorer oplever de, at de har svært ved at finde nyt arbejde, og at de står først, når der skal spares, mener Danske Seniorer.
Efter flere år med øget efterspørgslen efter seniorer oplever de, at de har svært ved at finde nyt arbejde, og at de står først, når der skal spares, mener Danske Seniorer.Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Per K. Larsen
Landsformand, Danske Seniorer

En af de ting, som vi ved med sikkerhed om fremtiden, er, at der kommer til at mangle varme hænder i ældreomsorgen.

Frem mod 2030 kommer der 184.000 flere over 80 år, mens 30 procent af sosu'erne er over 55 år og stopper på arbejdsmarkedet to til tre år før pensionsalderen, så alt tyder på, at kommunerne kommer til at mangle 30.000 sosu-medarbejdere frem mod 2030.

Oven i det er coronavirussen kommet med en uhyggelig påmindelse om de mange udsatte ældre på plejecentre og i hjemmepleje. 

Hvor lang tid skal der gå, før vi ser resultaterne?

Per K. Larsen
Landsformand, Danske Seniorer

I regeringens seniortænketank var der enighed om en række anbefalinger, der giver medarbejderne bedre muligheder for at fortsætte til pensionsalderen og endnu længere.

Anbefalingerne kan afværge manglen på arbejdskraft både på det private og offentlige arbejdsmarked. Danske Seniorer påpegede sammen med Ældre Sagen, KL og FOA især manglen på arbejdskraft i ældreforsorgen, mens andre fokuserede på efterspørgslen på det private arbejdsmarked.

Samlet set var der ingen tvivl om, at der vil være en efterspørgsel efter seniorer og heller ingen tvivl om, at hver tredje af seniorerne gerne vil fortsætte efter pensionsalderen, og at mange gør det allerede.  

Alligevel står vi her – et halvt år senere, hvor coronakrisen har sat sine dybe spor – med en usikker fornemmelse af, om anbefalingerne realiseres.  

Myndighedernes massive udmeldinger om, at alle ældre er udsatte, har skabt en angst blandt borgere over 65 år og vores børn, som vil beskytte os mod smitte. Følelserne leder os væk fra arbejdsmarkedet – især i ældreomsorgen, hvor smitterisikoen er stor.  

Der er kommet viden om, at det langtfra er alle over 65 år, som risikerer alvorlige følger ved smitte, men at det især er ældre, som i forvejen er syge af for eksempel KOL, hjerte-kar-sygdomme, diabetes eller forhøjet blodtryk.

Men det vil tage tid og kræve en stor indsats fra stat og kommune at genskabe troen på ældreomsorg, som er attraktiv arbejdsplads for seniorer.  

Tænketanken fokuserede på løsninger
I tænketanken fokuserede vi på løsningerne og de gode eksempler.

For eksempel at der allerede i de eksisterende overenskomster er mange muligheder for at få medarbejderne til at blive længere, og for eksempel Aarhus Kommune viser, hvad man kan, hvis man vil med seniordage, nedsat arbejdstid eller nye funktioner.

Men der skal mere til, hvis de gode eksempler skal udbredes til hele landet. Ikke mindst fordi det er et faktum, at seniorer på den ene side er erfarne, fleksible og loyale, men måske også koster mere i lønanciennitet og hensyn og dermed udfordrer kommunernes økonomi og ledelse.

Tænketanken svarede på udfordringerne ved at samle repræsentanter for arbejdsgivere, lønmodtagere og regering i et partnerskab, der skal fremme, at overenskomsternes muligheder bruges lokalt, så seniorer bliver i jobbet.

Partnerskabet skal drøfte analyser fra de regionale arbejdsmarkedsråd om resultaterne en gang om året.

Vi enedes også om at anbefale, at der nedsættes en arbejdsgruppe med fokus på at hjælpe ledige i arbejde igen gennem for eksempel bedre rådgivning, opkvalificering, omskoling, skift til mindre belastende arbejdsfunktioner eller deltidsarbejde.

Læs også

To forslag er blevet mere aktuelle
Det er alt sammen forslag, som ikke vinder indpas fra den ene dag til den anden. Men hvor lang tid skal der gå, før vi ser resultaterne?

Vi ved med sikkerhed, at der kommer større pres på ældreomsorgen, men vi ved ikke, hvornår analyserne fra de regionale arbejdsmarkedsråd og partnerskabets reaktioner foreligger første gang.

Mens vi venter, så tillad mig at komme med to ideer, der er blevet mere aktuelle efter afslutningen af tænketanken.

Man kunne overveje at forlænge dagpengeperioden for de ældste ledige, herunder perioden med supplerende dagpenge. Det skal selvsagt sikres, at der er tale om en rettighed med rådighedsforpligtelse.

Det får flere til at blive på arbejdsmarkedet og giver seniorer bedre chancer for en værdig afslutning på et langt arbejdsliv.

Man kunne også for alvor ændre ledelsesformen fra den nuværende minutstyring, der tager arbejdsglæden fra medarbejderne, til en mere moderne ledelsesform som for eksempel selvstyrende grupper med en anerkendende ledelse, der viser respekt for medarbejdernes faglighed og vurderinger.

Det vil helt sikkert også få flere til at blive længere.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan får vi ældre til at arbejde længere?

Økonomer, erhvervsliv og det brede politiske flertal har blikket stift rettet mod, at flere ældre skal arbejde længere end den nuværende pensionsalder.

Mange ældre oplever dog, at regler og arbejdspladsers kultur primært er indstillet på fuldt stop ved pensionsalderen.

Sidste år præsenterede Seniortænketanken 20 anbefalinger, som sendte opfordringer til arbejdsmarkedets parter, pensionsbranchen og politikerne.

Nu giver Altinget i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som vil give hver sit bud på, hvordan de vil få ældre til at arbejde længere.

Hvad er det vigtigste greb, hvis vi skal have flere ældre til at arbejde længere? Hvad er den største barriere for at fortsætte i job, når ældre er nået pensionsalderen? Og hvad har Seniortænketanken overset?

Her er aktørerne:
  • Anna Sophie Debel, politisk konsulent, Ældre Sagen
  • Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening
  • Ejner K. Holst, næstformand, Fagbevægelsen Hovedorganisation (FH)
  • Erik E. Simonsen, underdirektør, Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
  • Hans Andersen (V), medlem af Folketinget og beskæftigelsesordfører
  • Henrik Bach Mortensen, direktør, Ledernes Hovedorganisation
  • Jesper Brask Fischer, direktør, PFA Senior Services
  • Per K. Larsen, landsformand, Danske Seniorer
  • Samira Nawa (R), medlem af Folketinget og beskæftigelsesordfører
  • Torben Poulsen, formand, Danske A-kasser

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per K. Larsen

Landsformand, Danske Seniorer
cand.psyk (Københavns Uni. 1976)

0:000:00