Debat

FH: Platformsvirksomhederne udnytter de mest sårbare personer på arbejdsmarkedet

Fagbevægelsen hilser nye forretningsmodeller velkomne, men det haster med at få skabt et klart og bredt arbejdstagerbegreb, der kan rumme atypiske ansættelsesformer, skriver formand Lizette Risgaard. 

I fagbevægelsen hilser vi gerne nye forretningsmodeller velkomne. Men det skal være i fair konkurrence med andre virksomheder, der følger reglerne, skriver FH-formand Lizette Risgaard.
I fagbevægelsen hilser vi gerne nye forretningsmodeller velkomne. Men det skal være i fair konkurrence med andre virksomheder, der følger reglerne, skriver FH-formand Lizette Risgaard.Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Lizette Risgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Er der mon arbejde til mig i dag? Det spørgsmål stillede daglejerne sig selv før i tiden. Dengang man stillede sig op tidligt om morgenen nede på havnen i håbet om at være blandt de heldige, der blev peget ud. De måtte leve med konstant usikkerhed om, hvorvidt der nu var arbejde nok til at brødføde familien.

Takket være vores stærke faglige fællesskaber er daglejerens vilkår heldigvis undtagelsen fremfor reglen i dagens Danmark. Og sådan skulle det gerne blive ved med at være – også på fremtidens mere digitale arbejdsmarked.

Temadebat

Undergraver eller nytænker platformsindustrien den danske model? 

Udgør platformsindustrien et egentligt problem for det danske og europæiske arbejdsmarked, eller om de blot er billedet på en virkelighed, der nytænker begreberne ‘lønmodtager’ og ‘arbejdsgiver’? 

Skal virksomhederne tvinges til at ansætte de platformsmedarbejdere, som de selv betegner som selvstændige partnere, på traditionelle lønmodtagervilkår? Eller er den nye konstruktion udtryk for, at både arbejdsgivere og arbejdstagere efterlyser en fleksibilitet, som fagbevægelsen ikke leverer i dag? 

Er det nødvendigt, at EU griber ind? Og hvordan skal det nye direktiv i så fald se ud? 

De spørgsmål stiller Altinget Arbejdsmarked i en ny temadebat, hvor politikere, eksperter og arbejdsmarkedets aktører vil diskutere, om platformsvirksomhederne undergraver eller nytænker den danske model.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du skrive til debatredaktør Martin Mauricio for at aftale nærmere.

Du kan sende din henvendelse til [email protected].

I fagbevægelsen mener vi, at Danmark bør være et foregangsland inden for digitalisering. For ny teknologi og innovative forretningsmodeller er et vigtigt middel til at øge produktiviteten og dermed sikre den velstand, som ligger til grund for hele vores velfærdssamfund. Men der er også udfordringer. Og de skal tages alvorligt.

I dag er der flere arbejdsgivere, der fralægger sig arbejdsgiveransvaret blot ved at udråbe deres medarbejdere til at være selvstændige – tænk bare på Nemlig.com og Wolt.

Men i praksis er der altså ikke tale om frie selvstændige personer med forhandlingsstyrke til at få indflydelse på deres egne arbejdsvilkår. Tværtimod er der ofte tale om de mest sårbare personer på arbejdsmarkedet, unge og migrantarbejdere, som bliver udnyttet.

Prekære ansættelser er grov udnyttelse

Når de bliver klassificeret som selvstændige, så bliver de fastholdt i en sårbar situation og må ofte undvære pension, uddannelse, ferie, løn under sygdom og andre rettigheder. Og de kan ikke opnå forhandlingsstyrke ved at melde sig ind i en fagforening og blive omfattet af en overenskomst.

Det er en hasteopgave at få skabt et klart og bredt arbejdstagerbegreb, der kan rumme atypiske ansættelsesformer.

Lizette Risgaard
Formand, FH

Konsekvensen er derfor det, vi i dag kender som de ‘prekære ansættelser’ med lange arbejdsdage, lav løn og manglende beskyttelse i ansættelsen. Det er ikke innovativt. Det er grov udnyttelse af sårbare personer.

Derfor mener vi også, at det er en hasteopgave at få skabt et klart og bredt arbejdstagerbegreb, der kan rumme atypiske ansættelsesformer. Og vi er glade for, at regeringen har taget hul på problemet med den arbejdsgruppe, der er nedsat til at undersøge de udfordringer, der er på området og finde løsninger, som skal sikre arbejdstagernes rettigheder.

Samtidig opfordrer den manglende automatiske indberetning til Skat fra de digitale arbejdsplatforme og deres brugere til systematisk sort arbejde. Alt imens man tærer på den offentlige service og infrastruktur, som lovlydige virksomheder og lønmodtagere finansierer.

I 2020 gennemførte Skattestyrelsen 1.816 kontroller af en gruppe borgere med indtægt via arbejdsplatforme. Der var ikke betalt korrekt skat i ikke mindre end 95 procent af tilfældene.

Platformsøkonomien skal være social ansvarlig

I fagbevægelsen hilser vi gerne nye forretningsmodeller velkomne. Men det skal være i fair konkurrence med andre virksomheder, der følger reglerne – og ikke baseret på skattesnyd og udnyttelse.

Læs også

Så hvis de nye platformsvirksomheder er klar på at bide til bolle, droppe ansvarsfrasigelsen og de digitale daglejer-vilkår og i stedet skabe en social ansvarlig platformsøkonomi under ordnede vilkår – ja, så kan det digitale arbejdsmarked blive et godt supplement til at sikre, at vi får alle med i et bæredygtigt opsving.

Men vi – og resten af samfundet – har ingen interesse i wild west-tilstande, hvor en moderne tids digitale daglejere må undvære pension, uddannelse, ferie, løn under sygdom og andre rettigheder, som vores overenskomster og lovgivning sikrer. Alt andet er fortidens forretningsmodel – ikke fremtidens.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lizette Risgaard

Fhv. formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
kontorfunktionær (Handelsskole), lederuddannelse, MPA

0:000:00