Debat

HK Privat: Overenskomster er et brækjern til mere barsel til far

DEBAT: Fordelingen af forældreorloven er fortsat ulige. Tungtvejende grunde for medlemmerne er, at manden tjener mest, at chefer ikke omfavner orloven, og at kvinden vil have orloven for sig selv, skriver HK Privats formand.

At barsel ikke just er et populært emne hos chefen, er desværre ikke en nyhed, skriver HK Privats formand, Simon Tøgern.
At barsel ikke just er et populært emne hos chefen, er desværre ikke en nyhed, skriver HK Privats formand, Simon Tøgern.Foto: Pressefoto/HK Privat
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Simon Tøgern
Formand, HK Privat

I 1984, da jeg fik min søn Teis, var der ikke noget, der hed farbarsel. Det betød i praksis, at jeg hverken havde ret til at holde fri eller få løn i forbindelse med mit barns fødsel.

Men det scenarie var jeg mildest talt ikke tilfreds med. Derfor lavede jeg en finte, som forhåbentlig hører sig en anden tid til, hvor jeg sørgede for at blive arbejdsløs i en periode på to til tre måneder, indtil de ringede fra min fagforening, Dansk Litografisk Forbund, og gav mig et kollegialt, men bestemt opkald om, at nu var det på tide at gå på job igen.

Det er heldigvis sket meget siden, og vi har med overenskomstforhandlingerne fået indført forbedringer og rettigheder, som i 1984 syntes meget langt væk. Og hvor er vi så i 2020?

Den sværeste udfordring er dog den, hvor mor gerne vil have orloven. Her er der virkelig et arbejde, der skal gøres, i forhold til at ændre opfattelsen af, at forældreorloven i udgangspunktet er morens.

Simon Tøgern
Formand, HK Privat

Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at vi i industriforliget, som er aftalen om overenskomst for cirka 230.000 medarbejdere, der faldt på plads 9. februar i år, fik tre ugers ekstra farbarsel med fuld løn.

Eller skrevet fuldstændig korrekt: Tre ugers ekstra forældreorlov øremærket til den forælder, der ikke holder barselsorloven. Der vil dog oftest være tale om en mand.

Fører til ulige løn
Håbet er, at det vil gøre det lettere for familierne at få en mere lige fordeling af orloven, fordi vi står i en situation, hvor mor i gennemsnit tager ni gange så meget barsel, som far gør.

Og vi skal tage det alvorligt, fordi stort set alle forklaringerne på uligeløn starter og ender med det faktum, at mødrene tager så stor en overvægt af barslen. Det koster kvinderne et kæmpe lønefterslæb – de får typisk ikke en lønstigning lige op til barsel, under barslen og heller ikke, når de vender tilbage igen, fordi de jo har været væk fra arbejde. En helt urimelig "børnestraf".

Når man deltager i debatten om den skæve fordeling af barsel og forældreorlov, møder man mange mere eller mindre lødige argumenter for, hvorfor det er, som det er.

Det, som jeg særligt kan se nogen fremføre er for eksempel, at far slet ikke er interesseret i at holde forældreorlov, og da EU-direktivet om to måneders øremærket barsel til begge forældre blev præsenteret, gik der da heller ikke lang tid, før ordet "tvangsbarsel" blev brugt i flere medier og af såkaldte liberale politikere.

De mente, at det var et stort overgreb på familierne, og at familierne nu ville miste de to måneders forældreorlov, fordi far, selvom han fik ret til det, "selvfølgelig" ikke ville benytte sig af den ret.

Liberales argument er en fejlslutning
Jeg vil tillade mig at konstatere tørt, at det er en fejlslutning.

Faktum er, at når vi spørger vores mandlige medlemmer, som vi for eksempel gjorde i en stor Epinion-undersøgelse i 2018, vil de faktisk gerne holde mere barsel, end de gør. Da vi spurgte dem ind til ønsket om en mere ligelig fordeling, svarede hele 61 procent af mændene, at barslen bør fordeles mere ligeligt mellem kønnene.

Samtidig viser tallene også, at mere end halvdelen af de mandlige HK Privat-medlemmer mellem 25 og 45 år, der har børn, holdt under en måneds orlov i forbindelse med deres yngste barn. Omvendt holdt otte ud af ti kvinder i samme aldersgruppe mindst ni måneders orlov.

Alt sammen er næppe særlig overraskende. Kvinden står for amningen og har indtil nu haft skrevet 18 ugers øremærket barsel ind i loven (4 uger før fødsel og 14 uger efter). Men HK Privats mænd vil gerne have mere. Godt halvdelen svarer, at de i forbindelse med deres yngste barn gerne ville have holdt en længere orlov, end de gjorde.

Læs også

Flere årsager til fordelingen
Der er dog flere grunde til, at fordelingen fortsat ikke er mere lige i dag. Vores medlemmer fortæller selv, at nogen af de mere tungtvejende er, at manden tjener mest, at barselsorlov ikke er lige populær hos alle chefer – og at kvinden gerne vil have orloven for sig selv.

Det, at manden tjener mest, og at man derfor som familie ikke vurderer, at man har råd til, at han tager barsel, er vi kommet væsentligt tættere på at løse ved netop de tre ugers ekstra forældreorlov med fuld løn.

Nu skal forliget selvfølgelig stemmes hjem ved en urafstemning, men hvis det bliver det, får fædre (den anden forælder) på overenskomstdækkede arbejdspladser ret til 14 dages fædreorlov og 8 ugers forældreorlov med fuld løn.

At barsel ikke just er et populært emne hos chefen, er desværre heller ikke en nyhed. Til gengæld er det en problematik, som vores medlemmer møder uanset køn.

Mere end hvert tiende mandlige HK Privat-medlem mellem 25 og 45 år har således oplevet konflikter eller problemer på arbejdspladsen i forbindelse med deres barselsorlov, og tallet er stort set det samme for de kvindelige medlemmer.

Her skal vi afstive både vores medlemmer og vores tillidsrepræsentanter og stå skulder ved skulder om, at en, der melder barsel til sin arbejdsgiver, hverken skal overtales, forhandles eller presses til at tage mindre, end de har ret og lyst til.

Opfattelse af orloven er en svær udfordring
Den sværeste udfordring er dog den, hvor mor gerne vil have orloven. Her er der virkelig et arbejde, der skal gøres, i forhold til at ændre opfattelsen af, at forældreorloven i udgangspunktet er morens.

Vi kan håbe, at vi med de nylige forbedringer, en fornuftig politisk implementering af EU-direktivet og en mere åben snak om, at far selvfølgelig også skal have mulighed for at lære sit nye barn at kende, kan påvirke familierne i retning af en mere ligelig fordeling.

Jeg var nemlig glad for, at jeg fik tid med min søn tilbage i 1984, men jeg ville have givet meget for at have haft ret til barsel med løn, så det ikke skulle løses med finter og "snyd". Derfor er jeg i dag stolt over, at vi gennem overenskomsterne også i højere grad kan sikre det økonomiske grundlag for familierne.

Forventningen er, at det bliver et brækjern til mere barsel til far.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan gearer vi arbejdsmarkedet til at sende far på barsel?

Øremærket fædrebarsel er igen på den politiske dagsorden.

EU har vedtaget at øremærke to måneder af den betalte forældreorlov til fædre gennem et direktiv, som skal være omsat til dansk ret i 2022, og overenskomstaftalen for industrien skal sikre, at fædres forældreorlov med fuld løn skal stige til to måneder.

Altinget giver ordet til centrale aktører, som i en temadebat vil give deres svar på, hvordan vi gearer arbejdsmarkedet til fædrebarsel.

Når vi er bundet op af EU-direktivet, hvilke implikationer får det for det danske arbejdsmarked? Skal øremærket barsel til fædre være aftalt af arbejdsmarkedets parter i overenskomster eller af politikerne? Og skal vi gå skridtet videre end EU og sikre mere end to måneders betalt barsel til fædrene?

Her er aktørerne:
  • Alex Vanopslagh (LA), medlem af Folketinget, politisk leder og beskæftigelsesordfører
  • Astrid Carøe (SF), medlem af Folketinget og ligestillingsordfører
  • Bent Bøgsted (DF), medlem af Folketinget og beskæftigelsesordfører
  • Birgitte Bergman (K), medlem af Folketinget og ligestillingsordfører
  • Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening
  • Dorte Sindbjerg Martinsen, professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
  • Dorthe Boe Danbjørg, næstformand, Dansk Sygeplejeråd
  • Majbrit Berlau, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Mette Fjord Sørensen, chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed, Dansk Industri
  • Mona Striib, forbundsformand, FOA
  • Peter Hummelgaard (S), medlem af Folketinget og beskæftigelsesminister
  • Samira Nawa (R), medlem af Folketinget, beskæftigelsesordfører og ligestillingsordfører
  • Simon Tøgern, formand, HK Privat.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Simon Tøgern

Seniorkonsulent, HK Privat
reprokopist (KTS. 1983)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024