Krifa: Atypiske ansættelser kan ikke elimineres med klassiske fagkampe

I 14 byer tramper blå bude rundt i pedalerne for at levere alt fra tarteletter til toiletpapir, når sofaen trækker frem for kø ved kassen. Men er Wolt-budene lønmodtagere eller selvstændige? Eller måske i virkeligheden en helt ny og tredje kategori?

Det er svære overvejelser. For de passer ikke ned i de klassiske kasser, der trækker tråde tilbage til en helt anden og forældet tid.

Blandt arbejdsmarkedsforskere kaldes Wolt-buddene for ‘atypisk ansatte’, og i takt med at platformsvirksomheder som Wolt bliver flere og flere og samtidig vokser i størrelse, vil antallet af atypisk ansatte givetvis også stige.

Mit gæt er, at betegnelsen atypisk ansatte om en årrække vil lyde mærkelig, fordi den arbejdsform er så almindelig. I dag kan man for eksempel udleje sin bolig gennem AirBnb, sin bil gennem GoMore, bestille rengøringshjælp gennem en platform som Hilfr, og så kan man få leveret sin mad af bude fra platforme som Wolt.

Platformsvirksomhederne er eksponent for et arbejdsmarked i forandring, og det er kun begyndelsen. Den udvikling kan hverken vi, verdenssamfundet eller visse FH-fagforeninger bekæmpe – selvom de prøver.

Udviklingen stiller krav til vores arbejdsmarked, og det stiller krav til vores fagforeninger. Vores opgave er ikke at presse atypisk ansatte ned i lønmodtagerkassen, men derimod at rumme mangfoldigheden med afsæt i tryghed og trivsel.

Ordnede forhold trods juridisk gråzone

Jeg er naturligvis optaget af at sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Men jeg er også optaget af den fleksibilitet, som flere og flere danskere efterspørger og længes efter – og som de blandt andet opnår ved et job i en platformsvirksomhed.

Alle os fagforeninger skylder danskerne, at vi tilpasser os udviklingen, i stedet for at udviklingen skal tilpasse sig fagforeningerne.

Eik Dahl Bidstrup
Formand, Krifa

Jeg tror på, at vi ved at samarbejde med platformene bedre kan sikre de personer, der tilvælger en atypisk ansættelse. En traditionel overenskomst er næppe relevant, for det vil ofte kræve stive regler om arbejdstid, varsling og rådighed.

Den binding ønsker mange af Wolt-budene eksempelvis ikke. En ny undersøgelse af Voxmeter for Wolt viser, at 89 procent af budene er tilfredse med arbejdet.

Vi tror på, at dialogen – også her – er vejen. Og vi er derfor ikke afvisende over for at indgå samarbejde med platformene. Vi er ligeledes villige til at diskutere, om man eventuelt kan skrue en overenskomst sammen på en måde, der i højere grad tager hensyn til fremtidens arbejdsmarked, og som sikrer en høj fleksibilitett samtidig med, at den leverer større tryghed og trivsel. Selvom det er en juridisk kompliceret gråzone.

Fagforeninger skal ikke styre udviklingen

På den måde vil vi for eksempel kunne sikre, at man får løn, når man bliver syg, og at man som atypisk arbejdstager bliver bedre forsikret.

Det vil næppe stille modstanderne af platformsvirksomheder tilfredse. Men der går efterhånden ikke en dag, uden at erhvervslivet brokker sig over, at der er mangel på arbejdskraft. Imens tramper tusindvis af Wolt-bude i pedalerne landet over.

Hvis forholdene som Wolt-bud var så dårlige, som FH hævder, så valgte de vel et helt almindeligt job fra klokken 08.00 til 16.00 i stedet for at cykle rundt med en blå taske på ryggen. Alle os fagforeninger skylder danskerne, at vi tilpasser os udviklingen, i stedet for at udviklingen skal tilpasse sig fagforeningerne.