PenSam: Nye tilbagetrækningsmuligheder efterlader en unfair regning til de lavestlønnede

Det er godt, at der er kommet nye tilbagetrækningsmuligheder for de personer, der ikke kan holde til at være på arbejdsmarkedet indtil den officielle pensionsalder. Det er der en stor del af mine medlemmer, FOA-faggrupperne, der ikke kan.

Et af de klareste eksempler på det er, at det er ti gange mere sandsynligt, at en social- og sundhedsassistent får tildelt en førtidspension end en læge. Og selv sammenlignet med åbenlyst nedslidende fag som murere og tømrere, bliver medlemmerne i PenSam ramt af førtidspension dobbelt så ofte.

Problemet er altså åbenlyst, og en del af løsningen er forsøgt fundet i de nye ordninger seniorpension og retten til tidlig tilbagetrækning – Arne-pensionen, som de fleste kender den.

Men udover at bidrage til mere forvirring i det kludetæppe af et pensionssystem, vi over årene har fået bygget op med nærved uoverskuelige modregningsregler, tillæg og varierende pensionsaldre, så rammer ordningerne skævt. Og endnu værre er, at regningen ender hos de selvsamme borgere, der har den mindste pensionsøkonomi at se frem til.

Det kommer jeg tilbage til.

Tiltrængte ordninger har en hage

Vi har i mange år råbt højt om behovet for at kigge grundlæggende på nogle af de uhensigtsmæssigheder, der har bygget sig op i det pensionssystem, der hvert år hyldes som et af verdens bedste. Og derfor er det ubetinget positivt, at der er nedsat en pensionskommission, som har fået netop den opgave.

En del af mandatet for kommissionen er at se nærmere på, hvordan vi får flere danskere til at blive på arbejdsmarkedet i længere tid. Det er en vigtig opgave for at sikre vores samfundsøkonomi på lang sigt.

Udgangspunktet for den nye seniorpension er godt. Men der er en hage ved ordningen.

Torsten Fels
Adm. direktør, PenSam

Men mit ønske er, at det i samme ombæring bliver taget op til revision, hvordan vi hjælper de borgere, der falder uden for arbejdsmarkedet længe før deres officielle pensionsalder.

Udgangspunktet for den nye seniorpension er godt. Den hjælper allerede i dag mange medlemmer af PenSam med at trække sig tidligere tilbage. Men der er en hage ved ordningen. For hver gang et medlem af PenSam får tildelt en seniorpension, bliver det op til resten af kollektivet i pensionskassen at betale for både kollegaens løbende seniorpensionsydelse og pensionsbidrag frem til folkepensionsalderen.

De penge kan kun komme et sted fra, og det er kollektivets fælles opsparing. Der kommer altså til at være færre penge til pensionsopsparingen for alle medlemmer i PenSam, jo flere medlemmer, der trækker sig tidligt tilbage gennem førtids- og seniorpensionsordningen.

Regningen skal fordeles solidarisk

At det er de lavestlønnede pensionsopsparere, der må betale for kollegernes nedslidning, kan ikke komme som en nyhed for nogen.

Arbejdsmarkedspensionskasserne tager sit udspring i de enkelte faggrupper på arbejdsmarkedet. Opdelingen af faggrupper har fordele, når det gælder indretningen af relevante tilbud til målgrupperne, men det indebærer også udfordringer, når nogle faggrupper naturligt fremstår mere resursestærke end andre, og dermed er systemet født med en vis ulighed.