10 år med Liberal Alliance: Her er de største op- og nedture

JUBILÆUM: Tirsdag fylder Liberal Alliance 10 år. Det markerer Altinget ved at se tilbage på partiets historie med 10 nedslag og billeder.

Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

2008: En ny start

Liberal Alliances daværende formand Naser Khader (th.) sammen med Anders Samuelsen (tv.) og Saxo Bank-grundlægger Lars Seier ved præsentationen af Liberal Alliance og partiets nye principprogram. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

28. august blev Ny Alliance til Liberal Alliance.

De eneste to tilbageværende folketingsmedlemmer fra det tidligere Ny Alliance, Anders Samuelsen og Naser Khader, præsenterede det nye partinavn sammen med et nyt principprogram på et pressemøde i DGI-byen i København.

Her fastslog Anders Samuelsen også, at Danmarks mest liberale parti var født.

”Det er helt klart det mest tydelige liberale partiprogram, som noget parti i Danmark har. Det er vel kun ét, nemlig Venstre, der vil påstå, de kan konkurrere med os, men de vil blive sat af som de andre 100-meter-løbere i den olympiske finale,” sagde daværende politisk ordfører Anders Samuelsen.

Lav skat, afskaffelse af efterlønnen og kortere dagpengeperiode var det nye Liberal Alliances mærkesager.

2009: Farvel til Khader og goddag til Ammitzbøll

Den 16. juni 2009 blev Liberal Alliance fusioneret med Simon Emil Ammitzbøll-Billes Borgerligt Centrum. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Blot fem dage inde i det nye år forlader Liberal Alliances formand, Naser Khader, sit parti. Det skete med begrundelsen, at han var liberal, men ikke liberalist.

"Jeg har fundet ud af, at det ikke er nok med mavefornemmelsen – jeg skal også have hjertet med. Og jeg har simpelthen ikke længere hjertet med, dér hvor vi har placeret Liberal Alliance," sagde han.

Dermed stod Anders Samuelsen pludselig alene tilbage med sit liberale projekt sammen med partiets andet folketingsmedlem Villum Christensen.

Men seks måneder senere i juni fik de igen selskab. Her fusionerede Liberal Alliance med det tidligere radikale folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøll-Billes parti Borgerligt Centrum.

Ammitzbøll bliver politisk ordfører, og den post besad han helt indtil partiets indtræden i VLAK-regeringen i 2016.

2010: Genoprejsningen

Det lykkedes i 2010 for Anders Samuelsen at skabe en fortælling om, at Liberal Alliance er et rebelparti, der kan sætte Venstre og Konservative under pres. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Efter en hård start begynder skuden at vende for Anders Samuelsen og co. i foråret 2010, og det fortsatte helt frem til og med folketingsvalget i 2015.

”2010 var året, hvor Anders Samuelsen mod alle odds begyndte at få succes med at genrejse Liberal Alliance,” siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, og fortsætter:

”Han fik i perioden 2010-15 opbygget en stærk fortælling om Liberal Alliance som et rebelparti, der ville noget helt andet end de andre partier. Et parti, der ikke gik efter ministertaburetter, men i stedet står stærkt og ubøjeligt på nogle principper og indirekte presser Venstre og Konservative.”

Ifølge Erik Holstein har Anders Samuelsen god grund til at være stolt af den epoke i partiets historie.

”Det var frem for alt hans ukuelige viljestyrke, der bar igennem,” tilføjer han.

2011: Folketingsvalget

Ved folketingsvalget i 2011 fejrede Liberal Alliance, at partiet fik fem procent af stemmerne. Foto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix

I september stod Liberal Alliance overfor sit første folketingsvalg, siden partiet havde skiftet identitet i 2008. Partiet havde året forinden præsenteret et nyt kandidathold, der skulle sikre partiet et godt valgresultat.

Det betød blandt andet, at den tidligere kuglestøder og olympisk bronzevinder Joachim B. Olsen bliver at finde på stemmesedlen.

På valgdagen lykkedes det for partiet at få opbakning fra fem procent af vælgerne, hvilket bliver vekslet til ni mandater.

Og hermed får Samuelsen, Ammitzbøll og Villum Christensen selskab i folketingsgruppen af Mette Bock, Merete Riisager, Thyra Frank, Ole Birk Olesen og førnævnte Joachim B. Olsen.

2012: Den omstridte debattør

Joachim B. Olsen blev hurtigt både elsket og hadet for sine indspark i den offentlige debat. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Blå blok taber regeringsmagten ved valget i 2011, og Liberal Alliance befinder sig for første gang i opposition. Men som oppositionsparti markerer Liberal Alliance sig stadig som en rebelsk, liberal stemme.

Særligt gør nyvalgte Joachim B. Olsen sig bemærket i den offentlige debat, hvor han hurtigt bliver en stærk stemme i debatten om overførselsindkomster, fattigdom, rettigheder og pligter.

Det er en debat, som han allerede tager fat i, inden 2012 for alvor går i gang. I løbet af slutningen af 2011 starter sagen om Fattig-Carina nemlig. Det hele startede med, at Joachim B. Olsen skrev på Facebook, at hvis der er danskere, der ikke har råd til at holde jul, så er det selvforskyldt.

Det fik daværende SF-folketingsmedlem Özlem Cekic til at invitere ham på besøg hos kontanthjælpsmodtageren Carina. Det viser sig dog, at hun får udbetalt 15.728 kroner om måneden.

Forskere har sidenhen påpeget, at der kunne spores en decideret Carina-effekt, der påvirkede befolkningens syn på niveauet for ydelser.

2013: Fremgang ved kommunalvalget

Liberal Alliance fortsætter på sin succesbølge ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2013. Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

Selvom det ikke kan matche stemmeprocenten fra folketingsvalget, oplever Liberal Alliance en stor fremgang ved kommunal- og regionsrådsvalget i forhold til det seneste valg i 2009.

Partiet får 2,9 procent af vælgernes stemmer, hvilket er en fremgang på 2,6 procent. Med det resultat går partiet fra blot at have Anders Samuelsens ene byrådssæde i Horsens til at have 33 lokalpolitikere rundtomkring i landets kommuner.

Valgresultat bliver yderligere forbedret, da partiets byrådsmedlem på Frederiksberg, Laura Lindahl, i forbindelse med konstitueringen bliver rådmand og formand for arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget i kommunen.

2014: Ingen plads til Liberal Alliance i Europa-Parlamentet

Trods fremgang fik Liberal Alliance ikke nok stemmer til at sende Christina Egelund (tv.) i Europa-Parlamentet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix 

Liberal Alliance havde ingen succes ved valget til Europa-Parlamentet i 2009, hvor partiet opstillede den unge studerende Benjamin Dickow som spidskandidat.

I 2014 forsøger partiet igen med en ny spidskandidat. Valget falder på Christina Egelund, der i dag er partiets politiske ordfører. Selvom hun er med til at sikre et bedre valgresultat på 2,9 procent af stemmerne, er det ikke nok til at udløse et mandat til partiet.

2015: Fremgangen fortsætter

Et glimt fra Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll-Billes ankomst til Liberal Alliances valgfest. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix 

Liberal Alliances fremgang fortsætter ved folketingsvalget i juni 2015, hvor 265.129 danskere sætter deres kryds ved partiet.

Det betyder, at det går frem fra 9 til 13 mandater. Partiet bliver samtidig Folketingets femtestørste parti, hvilket giver en plads i præsidiet.

Magten skifter også ved valget, hvilket betyder, at Liberal Alliance bliver parlamentarisk grundlag og får indflydelse på en ny regering.

Det er Anders Samuelsen også flittig til at gøre opmærksom på i dagene efter valget, hvor der forhandles om en dannelse af en ny borgerlig regering.

”Hvis man ikke viser respekt over for sit parlamentariske grundlag, så bliver det et utroligt kompliceret liv, regeringen får,” sagde Samuelsen.

2016: Stålsatte Samuelsen

"Se mig i øjnene og se, hvor stålsat jeg er". Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix 

Ved finanslovsforhandlingerne i slutningen af 2015 fejrer Liberal Alliance, at partiet får en sænkelse af registreringsafgiften. Den jubel bliver dog hurtigt erstattet med stålsatte øjne, da der tages hul på efteråret 2016.

Regeringen har endnu ikke leveret på Anders Samuelsen og Liberal Alliances krav om topskattelettelser, og i august er partilederen færdig med at vente på regeringens næste træk. Anders Samuelsen siger, at Liberal Alliance aktivt vil vælte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), hvis der ikke kommer en sænkelse af topskatten.

”Vi skal have de fem procent. Ellers er der ikke nogen Venstre-regering,” sagde Samuelsen ved Liberal Alliances sommergruppemøde i august 2016.

Det lykkedes som bekendt ikke for Liberal Alliance at presse Venstre-regeringen til at sænke topskatten, der på den anden side blev presset af Dansk Folkeparti, der er imod topskattelettelser.

I stedet kulminerede det hele med, at Lars Løkke Rasmussen ved Venstres landsmøde i november 2016 inviterede Liberal Alliance og Konservative med i regering.

Ved de efterfølgende forhandlinger om et nyt regeringsgrundlag, konkluderede Anders Samuelsen, at der var skabt en ny situation – og Venstre-regeringen var væk – og derfor kravlede han ned fra træet og sit krav om en lavere topskat.

”Min forventning er ikke, at der kommer til at stå topskattelettelse på fem procentpoint i et nyt regeringsgrundlag,” sagde han.

2017: Livet i regering

Med sin indtræden i VLAK-regeringen fik Liberal Alliance seks ministre. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix 

Efter indtræden i regeringen begyndte skuden at vende for Liberal Alliance, som Anders Samuelsen ellers var lykkedes med at gøre til en stor succes i starten af årtiet.

Ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, viste 2017, at Liberal Alliance var gået med ind i regeringen uden overhovedet at gøre sig klart, hvad det indebar.

”Anders Samuelsen fortsatte i den rolle som uregerlig rebel, der har givet ham så stor succes indtil 2015, men som var katastrofal, efter at LA blev et regeringsparti,” siger han.

Da Liberal Alliance skulle forhandle sin første finanslov som regeringsparti, endte det også med et turbulent forløb, hvor partiet endte med at true med at stemme imod sin egen finanslov, hvis der ikke kom en skatteaftale med Dansk Folkeparti.

”Det stunt var historisk underligt og amatøragtigt over enhver grænse. Selve tanken om, at man kunne skyde sig igennem for at få gennemtrumfet nogle skattelettelser, som et stort flertal i Folketinget er imod, var absurd og baserede sig på en fuldstændig fejlanalyse,” siger Erik Holstein.

2018: Dårlige meningsmålinger

Liberal Alliance kridtede banen op til det kommende valg ved sit sommergruppemøde i august. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I tiden op til sit 10-årsjubilæum har Liberal Alliance måttet sluge en del meningsmålinger, hvor partiet ligger under sit valgresultat fra 2015.

Erik Holstein betegner Liberal Alliances egen ageren siden folketingsvalget for ”noget skrammel”, hvor Anders Samuelsen konsekvent har overspillet sine kort.

”Liberal Alliance har for sent forstået mandaternes logik, og LA’erne har den ene gang efter den anden fejllæst Dansk Folkeparti,” siger han.

Når man ser tilbage på partiets 10 år, er Erik Holstein heller ikke enig med Samuelsen i, at det er partiets højdepunkt, da det kom i regering.

”Liberal Alliance havde succesfuldt brandet sig på ikke at gå efter ministerposter, men i stedet dø med støvlerne på i kampen for de store principper. På den baggrund er det altså ikke en succes at komme i regering, når man samtidig må opgive sin største mærkesag, topskattelettelser,” siger han.

Selvom det kommende folketingsvalg formentlig vil give en tilbagegang til Liberal Alliance, er partiets fortælling bestemt ikke ovre endnu.

”Jeg havde ventet, partiet ville gå mere tilbage. I betragtning af hvad Samuelsen har udsat sine vælgere for siden sidste valg, må man konstatere, at en del af LA’s vælgerkorps er usædvanlig trofast,” siger Erik Holstein og tilføjer:

”Derfor er LA heller ikke døende eller på nogen måde truet af spærregrænsen, og kommer partiet i opposition efter næste valg, kan man måske gradvis genopbygge partiets brand.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00