DF-forslag ville sende christianit på rådhuset

FIK DU LÆST: DF-forslag om ændring af valgloven ved kommunalvalg ville have givet mandater til minipartier som Christiania Listen, viser nye beregninger. "Det ville være det mest demokratiske," siger Dansk Folkepartis kommunalordfører, Morten Marinus. (Bragt første gang i maj).
Et forslag fra Dansk Folkeparti om at ændre valgloven havde givet byrådsmandater til små partier som liste Å - Christiania Listen - selv om partiet kun fik 0,89 pct. af stemmerne ved kommunalvalget.
Et forslag fra Dansk Folkeparti om at ændre valgloven havde givet byrådsmandater til små partier som liste Å - Christiania Listen - selv om partiet kun fik 0,89 pct. af stemmerne ved kommunalvalget.Foto: Colourbox
Lasse Lange
Christianitten Leif Asterix Hamlet Botwel skulle have plads i Københavns Borgerrepræsentation, hvis det stod til Dansk Folkeparti.

"Det ville værre det mest demokratiske set fra min stol," siger Morten Marinus, kommunalordfører for Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti foreslår, at man ændrer måden, mandaterne fordeles på ved kommunalvalgene på en måde, der vil være til gavn for mindre partier.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har nu regnet på, hvordan mandaterne ville være blevet fordelt, hvis den metode, Dansk Folkeparti foreslår, havde været benyttet i 11 forskellige kommuner ved kommunalvalget i 2009.

Se konsekvenserne af DF-forslaget i dokumentationsboksen under artiklen.

Fakta
Sagen kort
  • Dansk Folkeparti vil ændre på måden, mandaterne fordeles på ved kommunalvalg.
  • Den nuværende metode, D'hondt, begunstiger store partier.
  • Den metode, DF foreslår, største brøk, begunstiger mindre partier.
  • Økonomi- og Indenrigsminsteriet har regnet på Dansk Folkepartis forslag.
  • Beregningerne viser, at DF-forslaget havde givet minipartier som Christiania Listen og Demokratisk Fælleskab mandater ved det seneste kommunalvalg i 2009.
  • Til gengæld ville forslaget koste store partier det absolutte flertal i flere kommuner.

Kilde: Altinget | Kommunal / Økonomi- og Indenrigsminsteriet

0,55 pct. ville give mandat
Ministeriets beregninger viser, at den foreslåede metode ved det seneste valg havde givet byrådsmandater til en række minipartier, der ellers ikke opnåede repræsentation.

Christiania Listen ville med 0,89 pct. af stemmerne i København have fået Leif Asterix Hamlet Botwel valgt ind, mens listen Demokratisk Fællesskab med sine 0,55 pct. havde fået et mandat til den kontroversielle partihopper Wallait Khan.

Det, vi foreslår, er det mest demokratiske. Det er, som da vi lærte at regne i folkeskolen: Hvis et parti har fået 0,5 procent af stemmerne, har de ret til at få indflydelse.

Morten Marinus
Kommunalordfører, Dansk Folkeparti

En regelændring kan altså betyde, at partier med meget begrænset opbakning kan sætte sig på potentielt afgørende mandater.

Men det ser Morten Marinus ikke som et problem.

"Det, vi foreslår, er det mest demokratiske. Det er, som da vi lærte at regne i folkeskolen: Hvis et parti har fået 0,5 procent af stemmerne, har de ret til at få indflydelse," siger kommunalordføreren fra Dansk Folkeparti.

Også Liberal Alliance, der med 0,88 pct. heller ikke kom ind i København, havde opnået valg, hvis den alternative største brøks-metode havde været benyttet.

I de 11 kommuner, ministeriet har kigget på, ville partier, der i dag ikke er repræsenteret, opnå valg i i alt ni tilfælde. Uden for hovedstaden ville det give valg til Gentofte-listen, ligesom Radikale, Dansk Folkeparti og Enhedslisten ville opnå valg i flere kommuner, hvor de i dag ikke har byrådsmedlemmer.

Ville gå ud over de store
Til gengæld ville de store partier i flere kommuner miste mandater. Det gælder blandt andet i Gentofte, hvor Konservative sidder på 10 af 19 pladser i byrådet, selv om partiet blot fik opbakning fra 45 pct. af vælgerne ved valget i 2009.

Og det er især den slags situationer, der får DF til at foreslå en lovændring.

"Flere steder har et parti mere end halvdelen af pladserne i byrådet, selv om de ikke har fået over halvdelen af stemmerne ved valget. Det er ikke retfærdigt," siger Morten Marinus.

Hvis den foreslåede metode havde været brugt, havde K i Gentofte blot fået ni af de 19 mandater i byens kommunalbestyrelse.

Morten Marinus har tidligere bebudet, at han var på vej med et beslutningsforslag i Folketinget om at ændre valgsystemet, men han oplyser nu, at forslaget først kan forventes efter sommerferien.

 

Det ville DF-forslaget betyde i København

Se konsekvenserne for Aarhus, Aalborg, Odense, Frederiksberg, Gentofte, Brønderslev, Esbjerg, Guldborgsund, Kolding og Varde HER.

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AhsiE1AeMLozdFJpM2tmbFpmdnJNYzNXLWlMVkZudkE&transpose=0&headers=1&range=A2%3AE13&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"useFormatFromData":true,"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}},{"useFormatFromData":true,"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}}],"booleanRole":"certainty","height":371,"width":435,"hAxis":{"useFormatFromData":true}},"state":{},"chartType":"Table","chartName":"Chart1"} </script>

Altinget.dk holder sommerferie, men hver dag bringer vi udvalgte historier fra folketingsåret, der er gået.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00