Råd: Kommuner bør tage mere ansvar for uddannelsesmål

Landets kommuner skal i langt højere grad tage medansvar for målsætningen om, at 95 procent af alle unge skal en tur forbi det lokale gymnasium, HF-center eller erhvervsskole. Ellers bliver det svært at nå i mål med den.

Det er meldingen fra flere medlemmer af Skolerådets formandskab, efter de i sidste uge offentliggjorde en undersøgelse af kommunernes arbejde med regeringens 95-procent-målsætning.

I 2011 fremlagde rådet en række anbefalinger, og her var en af hovedpointerne, at kommunerne skulle opsætte lokale måltal for arbejdet med at få skoleeleverne videre igennem uddannelsessystemet. Men selvom der er gået et år, er det ifølge Skolerådet ikke alle kommuner, der har taget konkret stilling til, hvordan de vil nå målsætningen.

"Det er et problem, for hvis der ikke er et lokalt ejerskab over målsætningen, bliver det aldrig til noget i praksis," siger Jørgen Søndergaard, administrerende direktør for SFI og medlem af formandskabet, til Altinget | Uddannelse.

Hvem tør tage ejerskab?
Den meldning møder opbakning fra Grethe Andersen, medlem af formandskabet og skoleleder på Vester Mariendal i Aalborg.

"Der findes kommuner, som sætter ind med tiltag i forhold til målsætningen, og som får noget ud af det. Men der er også mange, som ikke prioriterer det, og noget tyder på, at de mangler at tage ejerskab over den," siger hun om målsætningen, der stammer fra Velfærdsaftalen fra 2006.

Her blev den daværende VK-regering enig med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale om, at 95 procent af alle unges skulle have en ungdomuddannelse. Men den høje procentsats blev også brugt som pejlemærke, da Poul Nyrup Rasmussen i 1990'erne holdt til i statsministerkontoret, og der har løbende været fokus på at få målsætningen ud på de enkelte skoler.

Kommuner forholder sig passivt
I 2010 forventede man, at 89,6 procent af årgangen ville få en ungdomsuddannelse, og gransker man undersøgelsen fra Skolerådet, ser det umiddelbart også fint ud.

86 procent af de kommuner, der har valgt at deltage i rundspørgen, svarer ja til, at de arbejder "med konkrete mål for at få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse". Men ser man nærmere på de efterfølgende spørgsmål, viser det sig, at kommunerne har forskellige tilgange til det.

Kun 47 procent af kommunerne har konkrete mål for, hvordan de enkelte skoler kan få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og blot 16 procent af kommunerne har erfaring med at arbejde med måltal, som tager højde for de enkelte skolers elevbaggrund.

Og det er her, problemet er, fastslår Jørgen Søndergaard.

"Der er nogle kommuner, som arbejder systematisk med problemet, mens andre forholder sig nærmest passive til det. Det kan godt være, at de har formuleret nogle tanker omkring det, men det er svært at få øje på konkrete initiativer. Og det skal der til," siger han.

KL: Forfejlet billede
Det billede kan man dog ikke genkende hos KL. Ifølge chefkonsulent Jan Bauditz har landets 98 kommuner haft "ekstremt meget fokus" på målsætningen, og den har også været med til at styrke kommunernes indsats på hele uddannelsesområdet.

"Målsætningen har fungeret som en overordnet vision, som kommunalpolitikerne har kunnet pejle efter. Det har de i høj grad gjort, og jeg ved, at uddannelse er noget, som står øverst på kommunalpolitikernes dagsorden," siger han til Altinget | Uddannelse.

Når det er sagt, så mener Jan Bauditz dog, at 95-procent-målsætningen på mange måder er for teoretisk og for svær at sætte ind i en lokal kontekst. Derfor håber han, at man fra ministeriets side snart vil forbedre den såkaldte Ungedatabase og etablere et bedre datagrundlag, så man lettere kan vurdere indsatsen på både lokalt og nationalt plan.

"Det er forudsætningen for, at vi kan sætte delmål på," siger han.

Ministeriet basler med delmål

I Ministeriet for Børn og Undervisning arbejder man for tiden på at få udarbejdet en række delmål, som kan gøre det lettere at få opfyldt målsætningen. Det sker som følge af, at både Rigsrevisionen og Statsrevisorerne tidligere på året kritiserede regeringens målsætning for at være både ukonkret og alt for overordnet.

Ifølge ministeriets pressetjeneste bliver delmålene først præsenteret i løbet af det nye år, og derfor ved man endnu ikke, hvad de kommer til at fokusere på.  

Men ifølge det svar, som børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) sendte til Statsrevisorerne tidligere på året, skal der på sigt udarbejdes "en model for mål- og resultatstyring, der skal sikre en systematisk og løbende opfølgning på delmålene". Det kommer blandt andet til at ske ved brug af Ungedatabasen, som er ved et blive færdigudviklet.

Men der skal stadigvæk være "tilstrækkelig frihed til skolerne til selv at prioritere indsatsen ud fra lokale vilkår," står der.