Lighedskampen skal vindes over leverpostejen

FIK DU LÆST: Køkkenet skal danne kulisse for kampen om mere lighed i samfundet. Det mener fødevareminister Mette Gjerskov (S), der med sit ernæringspolitiske udspil vil demokratisere danskernes kostvaner. (Bragt første gang i august).
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) vil med sit ernæringspolitiske udspil bekæmpe uligheden i samfundet.
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) vil med sit ernæringspolitiske udspil bekæmpe uligheden i samfundet.Foto: Colourbox
Per Bang Thomsen

Kampen mod uligheden i samfundet er langt fra slut, og nu skal den udkæmpes ved køkkenbordene, på restauranterne og over køledisken i det lokale supermarked.

Det mener fødevareminister Mette Gjerskov (S), som kaster sig ind i kampen med sit ernæringspolitiske udspil.


Ifølge ministeren skal gode kostvaner og sunde råvarer ikke kun være forbeholdt de rigeste og mest veluddannede i landet, som det ofte er tilfældet i dag. Derfor handler det om at få madglæden ned i øjenhøjde med danskerne, og det nye nordiske køkken skal ikke kun være for folk med en velpolstret bankbog, en universitetsgrad og en Irma rundt om hjørnet.

Derudover er det ifølge ministeren et fælles samfundsansvar, at alle spiser sundere, og derfor skal de offentlige køkkener gå forrest og vise vej, når det handler om at bytte den tunge flødesovs og de kogte kartofler ud med olivendressing og fuldkornsris.

"Det vigtige for mig er at nå de mennesker, som har de korteste uddannelser. Det er dem, som dør hurtigere, fordi de får flere livsstilssygdomme, som man kunne have forhindret. Sund mad er et lighedsspørgsmål. Har de mennesker haft lige muligheder ved køkkenbordet?" sagde ministeren tidligere på sommeren til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det vigtige for mig er at nå de mennesker, som har de korteste uddannelser. Det er dem, som dør hurtigere, fordi de får flere livsstilssygdomme, som man kunne have forhindret. Sund mad er et lighedsspørgsmål.

Mette Gjerskov (S)
Fødevareminister (Til Morgenavisen Jyllands-Posten)

Social skævhed i kostvaner
Udspillet kommer efter længere tids debat om, hvorvidt Socialdemokraterne og resten af den røde regering har givet afkald på den sociale profil for at fastholde ministertaburetterne. Mette Gjerskov har traditionelt set befundet sig på venstrefløjen af arbejderpartiet, og projektet er derfor også blevet solgt som en del af den socialdemokratiske kamp mod uligheden.

Men gransker man de seneste opgørelser over folkesundheden i Danmark, tyder alt på, at hun har en pointe, når det kommer til danskernes madvaner. Selvom danskerne generelt set lever sundere i dag end for 20-25 år siden, er der stadigvæk stor forskel på, hvad de forskellige socialklasser propper ned i indkøbskurven.

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) vil med sit ernæringspolitiske udspil bekæmpe uligheden i samfundet.
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) vil med sit ernæringspolitiske udspil bekæmpe uligheden i samfundet. Foto: Colourbox.dk

Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2010, som Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed stod bag, er det de dårligst uddannede danskere, som lever mest usundt. Usundt er her defineret som et kostmønster, hvor indtaget af frugt, grønt og fisk er lavt, mens indtaget af mættet fedt er højt.

Blandt de danskere, som ikke har en erhvervsuddannelse, levede 21,5 procent af dem usundt. Hos dem med en kort uddannelse lå procentsatsen på 17,3, mens 10,3 procent af danskerne med en kort videregående uddannelse ligeledes levede usundt.

Omvendt så det ud for danskerne med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Her var det henholdsvis 6,7 og 4,3 procent, som levede usundt.

Børn er i fokus

Det er her, regeringen ifølge Altinget | Fødevarers oplysninger vil sætte ind med en række tiltag. Heriblandt flere informationskampagner og et større fokus på eksempelvis Nøglehuls-mærket.

Derudover vil regeringen rette skytset mod de yngstes madvaner, og Fødevareministeriet barsler med et samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning om at øge de mindstes kendskab til sund mad. Her handler det om at få påvirket børnene i vuggestuerne, børnehaverne og skolerne, inden de får udviklet dårlige madvaner.

Der er dog intet, der tyder på, at regeringen vil stramme lovgivningen på området, og der er ingen planer om at forbyde eksempelvis sodavandmaskiner på uddannelsessteder, usund mad i idrætshallerne eller legetøj i de populære Happy Meals fra McDonalds.

Derudover er man i regeringen yderst bevidst om, at der ikke er penge til at rulle en sund madordning ud på alle skoler eller daginstitutioner, og derfor er spørgsmålet, om udspillet blot er en varmluftballon, der ender sine dage på de velmenende tiltags kirkegård.

Afgifter skader sundhed
Forskning har vist, at store informationskampagner om folks sundhed ofte kun påvirker de personer, der i forvejen ved, hvad deres BMI-tal er.

Samtidig skal kommunerne trække en stor del af arbejdslæsset, hvis tiltagene skal føres ud i livet, og det kan vise sig at blive problematisk.

Derudover kunne Dansk Erhvervsblad i sidste uge fortælle, at den omdebatterede fedtafgift, som blev vedtaget sidste år, ikke har fået danskerne til at spise mindre fedt, som man ellers havde regnet med. Afgiften har tværtimod fået danskerne til at købe billigere produkter, som ofte er af dårligere kvalitet.

Flere frygter, at det samme vil ske med den udskældte sukkerafgift, som trods intern uro i regeringen træder i kraft ved årsskiftet. 

Frivillige partnerskaber i fokus

Det er dog ingen tilfældighed, at udspillet kommer få måneder efter regeringens økologi-politiske handlingsplan, hvor der blev afsat flere millioner kroner til at fremme økologien i Danmark.

Regeringens målsætning er, at 60 procent af den mad, der bliver serveret på landets skoler, hospitaler og plejehjem, skal være økologisk inden år 2020. Og selvom man ikke kan sætte lighedstegn mellem sundhed og økologi, kan man dog kun nå i mål med den målsætning, hvis der bliver ændret radikalt på de offentlige menuer. Økologiske madvarer er stadigvæk dyrere end konventionelle produkter, og derfor skal der alligevel købes mere grønt og mindre kød, hvis institutionernes husholdningsbudgetter skal gå op.

Derudover lægger ministeren også op til, at udviklingen i høj grad skal ske i tæt samarbejde med den private fødevareindustri, og det er noget, der traditionelt set har vagt begejstring hos både DI Fødevarer og Landbrug & Fødevarer. Her har man længe værnet om de offentligt-private partnerskaber, som eksempelvis “Saltpartnerskabet” og “Måltidspartnerskabet”, og den vej vil man gerne fortsætte ned ad.

Brancheorganisationerne er ikke uenige i regeringens målsætning, men understreger, at der skal frivillige partnerskabsaftaler til, hvis man skal forpligte alle aktørerne til at gøre noget ved problemet.

For alle er enige om, at der skal løftes i flok, hvis målsætningen skal nås. 

Altinget.dk holder juleferie, men hver dag bringer vi udvalgte historier fra folketingsåret, der er gået.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Gjerskov

MF (S), ordfører for miljø og verdensmål
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1993)

0:000:00