Kongerne af Slotsholmen

Formelt har Slotsholmens 20 generaler samme rang på grund af den fornemme titel: Departementschef. Men i virkelighedens verden er der en afgrundsdyb forskel på den indflydelse, som departementschefer har.Du kan have et geni af en departementschef i Kirkeministeriet. Men har han ikke været forbi Finansministeriet eller andre af de centrale ministerier, så har han ikke mange chancer.
Tidligere departementschef
Om mulighederne for at blive departementschef i topministerierne
Der er flere magtcirkler blandt de offentlige topchefer. Inderst er en cirkel, hvor Stats- og Finansministeriets to departementschefer, Christian Kettel Thomsen og David Hellemann, tegner den øverste ledelse. Med i en lidt bredere magtcirkel er Erhvervs- og Vækstministeriets Michael Dithmer og Sophus Garfiel i Økonomi og Erhvervsministeriet. Netop de fire topper i Altinget.dks magtanalyse listen over de mest magtfulde departementschefer.
De fire departementschefer opnår en magt i særklasse på grund af en kombination af deres ministeriums rolle og opgaver, deres ministers styrke i regeringen samt deres egen erfaring og netværk.
Samme titel - men ikke samme arbejde
Fælles for de fire chefer i toppen er, at de ikke har ansvaret for et konkret fagområde. Selvom Socialministeriet pumper gigantiske milliardbeløb ud til borgerne, og Forsvarsministeriet har flest ansatte under sig, er der ingen på Slotsholmen, der anser de to ministerier for at være specielt magtfulde.
Elitedepartementscheferne har derimod deres magt, i kraft af at deres ministerier skal koordinere på tværs af alle ministerier. Eller sagt mere direkte: Bestemme over de andre.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
















































