Pædagoger: Vi har lavere status end lærerne

Hvis pædagogerne føler, de skal diskutere målene for elever, kan jeg godt forstå, de synes, det er svært, for det skal de ikke

Dorte Lange
Næstformand i Danmarks Lærerforening

Pædagogerne er lærernes højre hånd eller en såkaldt radiatorlærer. De holder styr på klassens urolige elever, men har ikke den samme status, som læreren har i undervisningen. 

Det er den oplevelse, som nogle pædagoger har i klassesamarbejdet med læreren. Det viser en ifølge ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Og det kan risikere at blive "en pulserende hvepserede i klasseværelset," som en skoleleder udtrykker det over for Altinget.dk, når regeringens kommende folkeskolereform bringer lærer og pædagoger tættere sammen.

Forskerne har lavet en række interviews med pædagogerne, hvor de udtrykker følelsen af den ulige status.

”Der er stadig en uddannelsesmæssig barriere, der hedder, at lærerne har en anden status end pædagoger,” siger en pædagog i rapporten.

En anden forklarer, at pædagogen ofte sidder nede blandt de utålmodige elever i stedet for at stå ved tavlen og undervise fra kateteret sammen med læreren.

Nyt territorium
Pædagogerne oplever, at det er vanskeligt, som en lille ny faggruppe at komme ind på et territorium, der i århundrede har været lærernes domæne.

Der er en barriere for pædagogerne, der træder ind på lærernes arena. Og det hænger ved, selvom de kan have arbejdet med det i en forholdsvis lang årrække,” siger Thea Nørgaard Dupont, evalueringskonsulent hos EVA. 

Ifølge rapporten er pædagogerne optagede af, hvad deres rolle er i undervisningen.

”Nogle steder kan det være meget op til læren, hvad pædagogen skal gøre. Pædagogerne oplever, at der er en ulige magtbalance,” siger Thea Nørgaard Dupont.

Men det handler også om, hvad det er for nogle opgaver, skolen har og skal tage sig af. Analysen viser, at lærere og pædagoger også kan have et grundlæggende forskelligt syn på selve læringsprocessen, og hvad der er vigtigt for, at børnene rent faktisk lærer.

Og netop det kan være med til at gøre deres samarbejde til en udfordring.

”Det er ikke altid velkomment, at man kommer med konstruktiv kritik, selvom det ville gavne,” siger en pædagog i rapporten.

Lærerne: Der er altså forskel på vores status
I Danmarks Lærerforening erkender de problemet. Samtidig peger de på, at en del af præmissen for problemet ikke er til diskussion.

”Hvis pædagogerne føler, de skal diskutere målene for eleverne, kan jeg godt forstå, de synes, det er svært, for det skal de ikke,” siger Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening.

Hun peger på, at det er lærerne, der er ansvarlige for, at eleverne når de politiske mål for, hvad de skal lære.  

Og det er Henning Pedersen i pædagogernes fagforening, BUPL, ikke uenig i.

”Der er ingen tvivl om, at læreren har ansvaret for at nå de faglige mål. Men det behøver ikke betyde, at der er forskel på den status, man har, for pædagogens opgave er sådan set lige så vigtig,” siger Henning Pedersen.

Pædagogens opgaver skal bare være tydeligere.

”Opgaven er at sørge for, at børnene også er i stand til at lære det, de skal lære ud fra de faglige mål, og at der også bliver taget vare på de elever, som har særlige vanskeligheder,” siger Henning Pedersen.

Ledelsen har ansvaret
Skal lærerne og pædagogerne løse opgaven, skal ledelsen træde ind i klasselokalet. 

”For mig handler det først og fremmest om at skabe en ligeværdighed i ledelsen, hvor man har et samarbejde mellem skolelederen og pædagoglederen,” siger Henning Pedersen.

”Og de skal have øje for, at det er to kulturer og to professioner, man bringer sammen,” siger han.

Og det er Danmarks Lærerforening enig i.

”Skoleledelsen skal være med til at klargøre, hvor er det, man spiller ind henne med sine forskellige faglige kvalifikationer, så man føler, man har en bane at spille på. Det her med at være radiator-pædagog, det er jo ikke sjovt. Det er vigtigt, at pædagogerne føler, de spiller en væsentlig rolle,” siger Dorte Lange fra Danmarks Lærerforening.

Vend udgangspunktet på hovedet
Næstformand i Skolelederforeningen Claus Hjortdal er enig.

”Det handler om, at man fra skoleledelsen får defineret, hvad det er, man vil med eksempelvis aktivitetstiden og læringstiden,” siger Claus Hjortdal.

Men så skal lærerne og pædagogerne også selv byde ind med, hvordan det skal foregå.

”Udgangspunktet i klasseværelset er forkert, nemlig det at undervisningen er det, som læreren leverer, og som pædagogen skal passe ind i,” siger Claus Hjortdal.

Han mener, det skal vendes på hovedet, så man i stedet vurderer elevernes læringssituationer og så vælge en strategi, hvor man udnytter både lærerens og pædagogens kompetencer.

”Hvis man italesætter det på den måde, vil det også blive en helt anden rolle, man som pædagog vil se sig selv i,” siger Claus Hjortdal, som dog understreger, at det er noget, der tager tid.