Så meget koster en plads i Parlamentet

FIK DU LÆST: At blive valgt til Europa-Parlamentet er en bekostelig affære. Et mandat stod i 2009 til at koste mere end det dobbelte af et mandat til Folketinget i 2011. Og prisen bliver ikke lavere i 2014. Alligevel er Europa-Parlamentsvalget en sekundær valgkamp for partierne, vurderer forsker. (Bragt første gang i april)
Et mandat til Europa-Parlamentet koster mere end det dobbelte af et mandat til Folketinget.
Et mandat til Europa-Parlamentet koster mere end det dobbelte af et mandat til Folketinget.Foto: Europa-Parlamentet
Morten Øyen

Det er langt fra gratis at kunne skrive MEP på sit visitkort. Det afslører partiernes regnskaber over det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2009. Heraf fremgår det, at et dansk mandat til Europa-Parlamentet i gennemsnit koster 1,7 millioner kroner. Det er noget højere end de 789.000 kroner, der blev brugt i kampagnemidler per mandat ved folketingsvalget i 2011.

Og selvom beløbet til EU-valgkampen ventes at stige i 2014, bliver der samlet set brugt markant færre penge end de 138,2 millioner kroner, partierne brugte i den seneste folketingsvalgkamp.

"Europa-Parlamentsvalget er en sekundær valgkamp for partierne. Så det er ikke overraskende, at et mandat koster mere til Europa-Parlamentet, mens partiernes valgkampe samlet set er markant større til Folketingsvalget," siger Karina Kosiara-Pedersen, lektor og leder af Center for Valg og Partier ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.  

Færre kandidater
Venstre brugte flest penge ved valget i 2009: 6,9 millioner kroner på at få valgt sine tre europaparlamentarikere. Socialdemokraterne brugte næstflest penge med 3,5 millioner kroner til sin kampagne. Sammenlagt brugte de ni opstillede partiers hovedorganisationer mere end 22,2 millioner kroner i valgkampen.

Foruden partiernes officielle udgift til valgkampen kommer et ukendt beløb, som lokalafdelingerne i partiet og kandidaterne selv har spyttet i valgkassen.

"Valget til Europa-Parlamentet er lidt anderledes end folketingsvalget, fordi der er langt færre kandidater, og de har hele landet som sin valgkreds. Det mindre antal giver vælgerne mulighed for at lære deres kandidater bedre at kende i løbet af valgkampen. Men det store fokus på spidskandidaterne betyder også, at partierne i højere grad koordinerer valgkampen centralt," siger Karina Kosiara-Pedersen.

Lokale penge
Venstres kampagnechef Claus Horsted fortæller, at partiets 10 EU-lokalafdelinger ved sidste valg hver fik 100.000 kroner fra partiets EU-valgbudget. Dertil stiller landsorganisationen valgkampsværktøj som skabelon til valgplakat og hjemmeside til rådighed. Og så arrangeres et valgkampskursus for medlemmer og politikerne. Men derudover skal lokalafdelingerne selv finde penge til sine kandidater.

Resten af Venstres penge gik nemlig til spidskandidaten, Jens Rohde, hans kampagnebustur rundt i landet og annoncering på tryk og på internettet, som partiet fik lavet hos et reklamebureau.

"Set i det lys får pengene hurtigt ben at gå på," siger Claus Horsted.

Mere simple budskaber
Ved Europa-Parlamentsvalget blev der brugt flest penge på klassisk valgkampagne med annoncer i tryksager. Men ved det seneste folketingsvalg brugte Venstre flere annoncepenge på internet end print.

"Og det er nok en tendens, der er kommet for at blive," siger Claus Horsted.

Fakta

Det brugte partierne på valgkampen i 2009:

Venstre: 6,9 mio. kr.
Socialdemokraterne: 3,5 mio. kr.
Dansk Folkeparti: 3,2 mio. kr.
SF: 3.053 mio. kr.
Konservative: 3 mio. kr. (obs. vil ikke oplyse, vurdering af Altinget.dk)
Folkebevægelsen mod EU: 1,4 mio. kr.
Junibevægelsen: 724.000 kr.
De Radikale: 406.000 kr.
Liberal Alliance: 50.000 kr.

I alt: 22,2 mio. kr


Kilde: Partiernes årsregnskaber
Foto:

Den vurdering deler Karina Kosiara-Pedersen. Hun peger på, at allerede ved folketingsvalget er der partier, som helt vælger at droppe de landsdækkende annoncekampagner, fordi de er så dyre. I stedet fokuserer partierne sine kampagner mere målrettet - bl.a. i regionale medier og igennem internetannoncering.

"Mængden af information, som når ud til vælgerne, er mindre end ved folketingsvalg. Det hænger sammen med, at valget til Europa-Parlamentet er længere nede på mediernes og vælgernes dagsorden. Derfor giver det god mening for partierne at fokusere budskabet og kræfterne på få kandidater og enkle budskaber," siger hun.

Nogle partier vil bruge mere, fordi de har en stor chance for at få et mandat og ikke sidder i Europa-Parlamentet i dag. Men hvor meget partierne ender med at bruge kommer også helt til at afhænge af, hvornår folketingsvalget kommer. Er folketingsvalget ikke afholdt inden, vil partierne bruge flere ressourcer på Europa-Parlamentsvalget.

Karina Kosiara-Pedersen
Lektor og leder af Center for Valg og Partier ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet

Afhænger af folketingsvalg
Men selvom vi kan forvente partiernes kampagnekræfter fokuseret i endnu højere grad ved det næste valg, er der meget som tyder på, at vi nok skal komme til at høre deres budskaber. Partier som De Radikale og Liberal Alliance er nemlig ikke repræsenteret i Europa-Parlamentet i dag, ligesom Folkebevægelsen mod EU meget vel skal kæmpe for at fastholde sit mandat, efter Søren Søndergaard har valgt ikke at genopstille.

Og det kan meget vel få partierne til at bruge flere penge og kræfter på Europa-Parlamentetsvalget.

"Nogle partier vil bruge mere, fordi de har en stor chance for at få et mandat og ikke sidder i Europa-Parlamentet i dag. Men hvor meget partierne ender med at bruge kommer også helt til at afhænge af, hvornår folketingsvalget kommer. Er folketingsvalget ikke afholdt inden, vil partierne bruge flere ressourcer på Europa-Parlamentsvalget. Valgkampen vil nemlig så helt naturligt komme til at hænge mere sammen med folketingsvalget, som så vil komme kort tid efter. Og den anledning vil partierne bruge til at skyde deres kampagnearbejde i gang," siger Karina Kosiara-Pedersen.

Valget til Europa-Parlamentet ventes at blive afholdt søndag 25. maj 2014. 


Artiklen er første gang bragt i Altinget | EU's magasin om Europa-Parlamentet. Du kan læse magasinet gratis her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Horsted

Direktør for PA og Kommunikation, Landbrug & Fødevarer
ba.scient.pol. (SDU 2006)

0:000:00