Stor interesse for nye miljøzoner

Det er fint, som det er i dag, hvor man skal dokumentere, at der er overskridelse af grænseværdierne. Ellers er det bare populistisk symbolpolitik.

Ove Holm
Vicedirektør, DTL

Det er ikke kun i København, at der er interesse for nye miljøzoner.

Det viser en rundspørge, som Altinget.dk har udført blandt de kommuner, der administrerer landets 15 største byer. Her svarer ti således, at man er interesseret i at få indført nye eller skrappere miljøzoner, som regeringen lægger op til med de såkaldte ren-luft-zoner (se hvilke i faktaboksen til højre).

Miljøzonerne er en del af regeringsgrundlaget, men er stadig ikke blevet til noget. Det har medført kritik fra både Enhedslisten og Det Økologiske Råd, der mener, at regeringen nøler unødigt. Sidste melding fra miljøminister Ida Auken (SF) er, at de ventes til efteråret.

De helt store vil stramme
I dag har fem byer miljøzoner. Det drejer sig om København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg. I Odense overvejer man, om det er nødvendigt at stramme reglerne, men fra de resterende fire byer, lyder der interesse for at skærpe kravene.

”Vi vil rigtigt gerne have lov til at stramme miljøzonerne, så vi kan sikre ren luft til vores borgere,” siger Jan E. Jørgensen (V), der er rådmand og formand for miljø- og teknikudvalget på Frederiksberg.

Han ærgrer sig over, at det endnu ikke er sket noget:

”Det er lidt underligt, at der ikke sker noget som helst, når de nuværende regeringspartier havde så travlt med det før valget,” siger Jan E. Jørgensen.

Flere byer vil med
Som reglerne er i dag, skal kommunerne ansøge staten om at få lov til at indføre en miljøzone, hvor det skal dokumenteres, at grænseværdien for luftforurening er overskredet. Men ifølge regeringsgrundlaget skal de største danske byer gives større frihed til at etablere en miljøzone, hvis den ønsker det. Og hos seks af de større danske byer, som ikke har miljøzone i dag, er der også interesse.

Roskilde er en af dem: 

”Det er vi interesserede i. Vi har brug for flere redskaber til at sikre bedre miljø og klima. Det er klart et område, hvor vi gerne vil have lov til at gøre mere,” siger Torben Jørgensen (S), der er formand for teknik- og miljøudvalget i Roskilde.

Der findes dog også kommuner, hvor udvalgsformændene enten ikke er interesserede, eller hvor man ikke har gjort sin stilling op. Det drejer sig om Vejle, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Horsens.

DTL: Der skal være et behov
I DTL er man bekymret over udsigten til flere byer med miljøzoner. Vicedirektør Ove Holm peger eksempelvis på Esbjerg, hvor han stiller spørgsmålstegn ved behovet for en miljøzone.

”Det er fint, som det er i dag, hvor man skal dokumentere, at der er overskridelse af grænseværdierne. Ellers er det bare populistisk symbolpolitik,” siger Ove Holm.

For nogle lastbiler vil det dog ikke have betydning, da de alligevel skal køre i de byer, der allerede har en miljøzone. Men nogle kører meget lokalt.

”Der er en hel del biler, som kun kører lokalt og regionalt. Men det er klart, at det er svært aldrig at køre i nogle af de nuværende zoner,” siger Ove Holm.

Derfor er det også meget vigtigt for DTL, at regeringen sikrer, at byerne ikke får mulighed for at komme med en lang række forskellige særkrav.

Råd: Handler ikke om grænseværdier
Det Økologiske Råd ser imidlertid anderledes positivt på, at flere byer får miljøzoner.

”Det giver helt bestemt mening, at det ikke kun er de helt store byer, der er med. De mellemstore byer har også problemer med luftforurening,” siger seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen.

Han mener, at flere byer vil sikre, at de mest forurenende køretøjer ikke bare flytter ud i de mellemstore byer. Han erkender dog, at der for en række byer ikke er tale om, at grænseværdierne bliver overskredet. Men det skal heller ikke være hovedargumentet:

”Selvom man opfylder grænseværdierne næsten overalt i landet, så er der alligevel 2-3.000 danskere, som dør for tidligt på grund af partikelforurening. Derfor skal det sænkes,” siger Kåre Press-Kristensen.