Gjerskov: Grøn omstilling er et spørgsmål om tro

FIK DU LÆST: Vi skal tro på den grønne omstilling, hvis den skal blive til noget. Det er meldingen fra fødevareminister Mette Gjerskov (S), som efterlyser mere medspil fra landbrugets side. (Bragt første gang i februar)
Der er brug for en hjælpende og kontrollerende hånd fra regeringen, hivs den grønne omstilling skal blive til noget, siger fødevareminister Mette Gjerskov (S).
Der er brug for en hjælpende og kontrollerende hånd fra regeringen, hivs den grønne omstilling skal blive til noget, siger fødevareminister Mette Gjerskov (S). Foto: Rune Johansen
Per Bang Thomsen

For fødevareminister Mette Gjerskov (S) er den grønne omstilling lidt af en trossag.

Det handler nemlig om at tro på, at den grønne omstilling af samfundet er mulig, og at den både kan skabe job og vækst samt sikre naturen og klimaet for de kommende generationer.

Det er den grundtro, som hun håber, når at smitte af på landbruget, fødevareindustrien og resten af danskerne, inden hun forlader sit ministerkontor og overdrager nøglerne til efterfølgeren.

“Jeg tror, at der ligger en grøn omstilling derude, og jeg tror, det er vejen frem. Jeg har oplevet en vis skepsis over, hvad vi socialdemokrater vil med landbruget. Vi vil landbruget, men det skal være på den grønne møde. Det er helt afgørende for mig.”

Men er tro så nok?
“Nej, men den grønne omstilling bliver underbygget af meget fakta, som viser, at den virker. Og vi skal ikke falde tilbage til tidligere tiders ønske om øget landbrugsstøtte og mere forurening. Det er ikke den vej, vi skal gå.”

Hult buzzword uden retning
Men hvordan ser den grønne vej så helt konkret ud, og hvor skal den føre erhvervet og danskerne hen?

Fakta
TEMA

Grøn omstilling eller sort snak?

Der er meget snak om grøn omstilling. Men hvad er virkeligheden bag slagordene? Hvilke muligheder og problemer giver den grønne omstilling. Følg med i Altinget.dks interviewserie.

Siden regeringen trådte til for godt halvandet år siden, er “grøn omstilling” blevet fast inventar i ministrenes begrebsforråd. Regeringen har sat sin lid til, at den grønne omstilling er den mirakelkur, der kan redde landet fra både økonomisk og natur- og klimamæssig deroute. Og søger man i artikeldatabasen Infomedia, er begrebet blevet brugt mere end 5.000 gange siden regeringsskiftet.

Men både internt på Christiansborg og blandt aktørerne i erhvervslivet og industrien er det blevet kritiseret for at være både hult og ukonkret. Et ufarligt buzzword, som klinger godt i åbningstaler og skarptskårede nyhedsindslag, men som ikke peger på, hvad erhvervet og danskerne rent faktisk skal omstille sig til.

Det har fødevareministeren et bud på. Et tobenet bud, som skal løse de to kriser med et smæk.

“Når jeg taler om grøn omstilling på landbrugsområdet, så handler det om at opnå en større grad af bæredygtighed. Vi skal styrke økologien og skabe bedre bæredygtige produkter, for det er det, den voksende middelklasse rundt om i verden efterspørger. Derudover skal vi udnytte vores ressourcer meget bedre, for vi skal skal sikre, at et produktivt erhvervsliv kan leve side om side med naturen. Men vi bliver også nødt til at forurene mindre, end vi gør i dag, og derfor skal vi finde nye dyrkningsmetoder, hvis ikke vores natur skal gives videre som et håndværktilbud til vores efterkommere,” siger Mette Gjerskov.

Hvad fylder så mest? At skabe arbejdspladser eller at løse natur- og klimakrisen?
“Jeg tror, at de to ting går hånd i hånd. Vi kan skabe arbejdspladser ved den grønne omstilling, for verden kommer til at efterspørge bæredygtige produkter. Derfor er vi nødt til at sadle om i dag.”

Pisk og gulerod

Fødevareministeren fremhæver, at vi allerede er godt på vej. Blandt andet når det kommer til at udnytte ressourcerne bedst muligt. Her peger hun på, at vi blandt andet er gode til at bygge staldsystemer og ventilationssystemer, og at vi har en højt forædlet svineavl. 

Som regering har vi et ansvar i forhold til den grønne omstilling. Vi skal hjælpe den på vej. Derfor kommer vi til at stille nogle ekstra krav til virksomhederne og landbruget i de næste år.

Mette Gjerskov (S)
Fødevareminister

“Det er ressourceudnyttelse, som vi er gode til, og som andre lande er interesserede i. Her kan vi levere varen, og det er den kurs, vi skal fortsætte ud ad,” siger hun.

Derudover har den voksende middelklasse i vækstøkonomier som Kina, Rusland og Indien fået øjnene op for danske kvalitetsprodukter, og den niche skal vi blive ved med at dyrke, mener hun.

“De er parat til at betale svimlende beløb for gode produkter, som vi kan levere.”

Er det nødvendigt, at man fra politisk side udstikker nogle mål, eller er det op til erhvervet selv at finde ud af, hvor den grønne omstilling ligger?

“Som regering og politikere har vi et ansvar i forhold til den grønne omstilling, og vi skal hjælpe den på vej. Derfor kommer vi til at stille nogle ekstra krav til virksomhederne og landbruget i de næste år. Blandt andet i forhold til forurening, for vi vil ikke acceptere det længere. Men ud over krav skal vi også hjælpe erhvervet på vej. Vi kommer blandt andet til at stå over for udfordringer i forhold til forurening fra svinestaldene, og derfor har vi udviklet innovationsprojektet “Månegrisen”. Her stiller vi os til rådighed for at koordinere et projekt, hvor både private og offentlige aktører kan sætte sig sammen og prøve at løse den udfordring.”

Skal man så fra politisk side gå direkte ind og støtte bestemte dele af den grønne branche?
“Ja, og det gør vi allerede. I forhold til fordoblingen af økologi giver vi både støtte til omlægning, og vi støtter ved at fremme offentlig indkøb af økologi. Vi går decideret ind og booster efterspørgslen, og det virker rent faktisk.”

Men det har også mødt kritik.
“Det har det, men det ændrer ikke ved, at det virker, og det er en klar del af den grønne omstilling. Det er der nogle, der ikke bryder sig om. Dem om det. I regeringen mener vi, at det er vigtigt, og vi kan godt gå ind og kigge på efterspørgslen.”

Stram reguleringer er ikke vejen alene
Tidligere på måneden udtalte Lars Goldschmidt, direktør i DI, at den grønne omstilling meget vel kan gå hen og blive en flad nytårsfuser, hvis ikke man fra politisk side styrker erhvervsklimaet og forbedrer de grundlæggende rammebetingelser.

Den kritik forstår ministeren ikke.

“Vi er optaget af konkurrencevilkårene, og vi gør allerede noget for at styrke dem. Men vi skal også holde øje med, hvad det er, vi vil konkurrere på. Er det varer af en ringere kvalitet, og som ikke er bæredygtige? Nej, for det er som at tisse i bukserne på en kold vinterdag.”

Men er stram regulering så vejen til en grøn omstilling?

“Ikke nødvendigvis. Det er blot et af elementerne. Det handler også om at få udviklet nogle forretningsmetoder såsom det, vi har igangsat med “Månegrisen”.”

Hvis man ser på dit seneste lovforslag, som blandt andet handler om at skærpe jordbrugets brug af gødning for at nedsætte udledningen af kvælstof i vandmiljøet, så skriver Landbrug & Fødevarer i deres høringsvar, at loven vil forværre landbrugets rammevilkår og skabe ekstra bureaukrati. Kan du følge den frygt?

“Der er vi ovre i den gammeldags tankegang om, at så længe vi får lov til at forurene mere, så går det hele meget bedre. Den går bare ikke længere.”

Landbruget spiller ikke altid med

Og netop landbrugserhvervet kommer ifølge ministeren til at spille en stor rolle, hvis den grønne omstilling skal gennemføres. Men det er ikke altid, at samspillet er lige godt, fastslår hun.

Spørger man hende direkte, om landbruget er med- eller modspiller i den grønne omstilling, svarer hun “både-og”.

På den ene side oplever hun et erhverv, som deltager aktivt i Natur- og Landbrugskommissionens arbejde, og som har accepteret grundpræmissen om, at der skal forurenes mindre. Men på den anden side oplever hun et erhverv, som er gået i “gammeldags-mode”, som hun betegner det.
 
“De vil have landbrugsstøtte og mindre miljøregulering. Det er der bare ingen fremtid i.”

Hun forventer, at meget vil ændre sig, når Natur- og Landbrugskommissionen samt regeringens fødevarevækstteam fremlægger deres respektive anbefalinger og vurderinger i løbet af foråret.

“Som politikere skal vi give folk en retning, som de kan stole på, holder. Derfor vil vi bruge anbefalingerne til at lave vores egen plan.”

Har du en personlig deadline for, hvornår det skal være?
“Inden for dette år. Dernæst har vi noget tid til at få drøftet tingene ordentligt igennem. Men hvis vi skal ud og lave en ny type af regulering for landbruget, hvor vi går meget mere målrettet efter de store syndere, så tager det tid at omstille selve reguleringssystemet. Sådan er det jo.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Gjerskov

MF (S), ordfører for miljø og verdensmål
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1993)

Lars Goldschmidt

Næstformand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Næstformand Dansk Fjernvarmeforening, Formand for Horsens Fjernvarme
cand.polyt. (DTU 1981), ph.d. (DTU 1985), ph.d. (CBS 1993)

0:000:00