Fabrin: Kommunerne er blevet stærkere

FIK DU LÆST: Trods den sejlivede fortælling om at kommunerne er pressede, er det kommunale styre faktisk blevet styrket gennem de sidste mange år. Det siger tidligere Venstre-borgmester og mangeårig KL-topmand Erik Fabrin i et interview om udviklingen i det kommunale selvstyre. (Bragt første gang i april)

Forhenværende borgmester Erik Fabrin mener, at kommunerne igennem hans politiske karriere står styrket - især ovenpå kommunalreformen. Han har været kommunalbestyrelsesmedlem siden 1974.
Forhenværende borgmester Erik Fabrin mener, at kommunerne igennem hans politiske karriere står styrket - især ovenpå kommunalreformen. Han har været kommunalbestyrelsesmedlem siden 1974.
Sara Fleckner Vilstrup

Hver gang Christiansborg griber ind over for kommunerne, er det som om lokale politikere synger den samme sang. At staten blander sig i det, kommunalbestyrelserne bør bestemme.

Tidligere borgmester Erik Fabrin mener ikke, at det kommunale selvstyre har tabt terræn. Derimod mener han, at det kommunale selvstyre i dag er mere kraftfuldt end dengang, han trådte ind på den lokalpolitiske scene for 40 år siden.

Kommunalbestyrelserne vil til en hver tid ønske sig et større råderum, og specielt folketingspolitikerne vil til en hver tid ønske sig en mere direkte indblanding i, hvad pengene bliver brugt til. Sådan er spændingsfeltet. Politikerne må hele tiden teste hinanden og debattere på den præmis.

Erik Fabrin (V)
Tidligere borgmester i Rudersdal

"Gennem min tid som lokalpolitiker er det kommunale selvstyre blevet stærkere. Det er det blevet i kraft af kommunalreformen og især mængden af opgaver, kommuner administrerer i forhold til borgerne," siger Erik Fabrin til Altinget.dk.

Erik Fabrin var en lokalpolitiker helt i front. Både som borgmester fra 1986 til 2012 og som formand for KL i årene 2006 til 2010. Han stod i spidsen for kommunerne, da kommunalreformen skulle forhandles på plads og forsvarede KL's lockout af lærerne sidste år under overenskomstkonflikten som næstformand.

Hans politiske karriere startede i midten af 1960'erne i Venstres Ungdoms Landsorganisation, hvor han først var landssekretær og sidenhen formand. I 1974 kom han ind i kommunalbestyrelsen i det daværende Søllerød Kommune og i 1986 satte han sig i borgmesterstolen. Posten fortsatte han på i den nye Rudersdal Kommune og kunne i 2011 fejre 25 års jubilæum som borgmester.

Borgmesterposten forlod han i 2012 efter at have meddelt, at han ikke genopstillede ved det nu afholdte valg i efteråret 2013. Ved Kommunalpolitisk Topmøde i marts i år trådte han tilbage fra posten som næstformand i KL og kan nu kigge tilbage på en lang karriere i politik.

Stat og kommuner har et godt forhold
Som formand og næstformand i KL sad Erik Fabrin med i forhandlinger med staten som kommunernes repræsentant, og han har et positivt syn på samarbejdet mellem de to parter.

"Forholdet mellem staten og kommunerne er grundlæggende godt og med respekt for hinandens opgaver. KL og dermed kommunerne anerkender den til enhver tid siddende regerings ret til at fastlægge den økonomiske politik. Omvendt synes jeg også, at regeringen anerkender kommunalbestyrelsernes ret til at prioritere den lokale velfærd," siger han og fortsætter:

"Fordi det kommunale selvstyre er blevet stærkere, er der hos regeringerne et behov for, at kommunerne styres gennem økonomiaftalerne. Gennem økonomiaftalerne fastlægger regering og Folketing, hvor stor en del af de offentlige udgifter kommunerne disponerer over. Samtidig er det økonomiaftalerne, der giver kommunerne ret og pligt til at prioritere inden for de fastsatte rammer. Regeringen får budgetsikkerhed og kommunerne størst muligt råderum. Derfor virker og fungerer det rigtig godt. Både set fra statens side og kommunernes side."

En naturlig kamp om magt
Samtidig med, at Erik Fabrin mener, at forholdet mellem stat og kommuner er godt, gør han det klart, at der selvfølgelig er en kamp mellem de forskellige politikere om at få mere indflydelse på hinandens områder. Det finder han naturligt, fordi politikere jo generelt gerne vil bestemme.

"Kommunalbestyrelserne vil til en hver tid ønske sig et større råderum, og specielt folketingspolitikerne vil til en hver tid ønske sig en mere direkte indblanding i, hvad pengene bliver brugt til. Sådan er spændingsfeltet. Politikerne må hele tiden teste hinanden og debattere på den præmis," siger han.

Der er ingen grund til bekymring, men der er grund til at tage spændingsfeltet seriøst. Kommunerne skal se det som en udfordring og gå offensivt ind i det frem for at sidde og klynke.

"Ved at forholde sig til virkeligheden og tvinge sig til at komme med bud på, hvordan tingene skal organiseres, får kommunerne maksimal indflydelse," siger den tidligere borgmester og peger på, at KL blandt andet er kommet med indspark til den kommende beskæftigelsesreform og folkeskolereformen.

Lys fremtid afhænger af god kommunikation
Kommuner, der er stærkere og gør deres indflydelse gældende, tegner jo godt, og Erik Fabrin er optimistisk på kommunernes vegne. Han beskriver fremtiden for det kommunale selvstyre som en forårsdag med skoven, som er ved at springe ud, blå himmel og solskin - hvis kommunerne lykkes med at skabe en god dialog med borgerne.

"Det kommunale selvstyres legitimitet ligger i, at der er forståelse mellem borgere og kommunalbestyrelsen om de beslutninger, kommunalbestyrelsen træffer. Det er kommunalbestyrelsens store udfordring at holde den debat i gang med borgerne og holde den levende," siger han.

Desuden mener Erik Fabrin, at politikerne får en opgave med at gøre borgerne opmærksomme på, at de fleste af dem har en rolle som både brugere af den kommunale service og som borgere i et lokalt demokrati, hvor det overordnede fællesbedste tæller, og det må man også tage ansvar for.

Han peger på, at danskerne i brugerrollen naturligt tænker egoistisk og vil have mest muligt for færrest penge. Det bliver politikernes opgave at oplyse borgerne om den anden rolle som borgere. I borgerrollen, skal man forholde sig til, hvad der ud fra et generelt borgersynspunkt er fornuftigt at bruge fællesskabets midler på. Hvis politikerne ikke gør borgerne opmærksomme på begge roller, vil de blive betragtet som en servicebutik, hvor alle har ret til alle varer på alle hylder - og helst gratis, mener Erik Fabrin.

"De leverer også service. Men når politikerne er dem, som ud fra et demokratisk udgangepunkt laver prioriteringer af de fælles midler, er det vigtigt, at borgerne forstår, at et hvert tilvalg også er et fravalg. Der skal være accept hos borgerne af både tilvalgene og fravalgene."

Dokumentation

Blå bog

Erik Fabrin er født i 1941 på fyn og er handelsuddannet.

Den politiske karriere begyndte i 1964, da han blev landssekretær for Venstres Ungdom. Han blev VU-formand i 1968.

I 1974 blev han medlem af Søllerøds kommunalbestyrelse, og siden 1986 har han været borgmester i kommunen, der i forbindelse med kommunalreformen blev sammen med Birkerød til det nuværende Rudersdal Kommune. I 2012 overlod han posten som borgmester til partifællen Jens Ive.

Han har været formand for KL's bestyrelse fra 2006-2010 og sidenhen næstformand frem til marts 2014.

Sideløbende med de politiske aktiviteter ejede og drev Erik Fabrin blandt andet handelsvirksomheden Hjelm Bang A/S i Rødovre frem til marts 2003, hvor han afhændede virksomheden.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Fabrin

Fhv. borgmester (V), Rudersdal, fhv. formand for KL
handelseksamen (Niels Brock)

0:000:00