Det er godt at være rig og at have masser af medlemmer, men ...

På en god dag formår Landbrug & Fødevarer at kvæle et lovforslag om at ændre beskatningen af andelsselskaber.

Og trods modstand fra industrien landede Forbrugerrådet Tænk opgaven med at drive den kemiske vagthund KemiWatch. Eksempler på at både små og store organisationer kan påvirke politikere og beslutninger.

De rigeste og største organisationer i det danske interesselandskab står for en uforholdsmæssig stor del af kontakten med medier, politikere og forvaltning. Men penge og pondus gør det ikke alene.

Altinget har kigget nærmere på de 20 organisationer, som i et forskningsprojekt fra 2014 viste sig som de mest aktive deltagere i den politiske interessekamp. Og trods en overvægt af organisationer med mere end 100 millioner kroner i indtægter om året eller medlemstal over 100.000, så er der ikke et entydigt billede af, at ressourcer giver politisk adgang.

”Det hjælper at være rig. Det hjælper at være stor. Det hjælper at have mange medlemmer. Men det er ikke en nødvendig forudsætning,” fortæller Peter Munk Christiansen, professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, som er en af de tre forskere bag undersøgelsen.

(Læs videre under grafen)

Note: Oplysningerne om organisationernes økonomi bygger på regnskabstal fra 2013. Fire organisationer på listen offentliggør ikke regnskabstal: Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, Dansk Arbejdsgiverforening samt Håndværksrådet.

Skævt, men åbent
Peter Munk Christiansen forklarer, at der er en skævhed i det danske system, hvor nogle få organisationer står for langt størstedelen af den politiske interessevaretagelse, mens de fleste har meget begrænset kontakt til medier, beslutningstagere og forvaltning. Til gengæld er der mulighed for at komme til orde, hvis man har den rette sag og evnerne til at formidle den de rette steder. 

”Der er nogle åbne elementer i systemet, der gør, at nogle, der har en god sag eller er særligt dygtige, har mulighed for at slå igennem på trods af relativt få medlemmer og små indtægter,” siger Peter Munk Christiansen. Han peger på, at for eksempel Forbrugerrådet Tænk kommer langt med relativt begrænsede ressourcer:

”Der er et stort rum for at være dygtig. Struktur og ressourcer gør ikke det hele. Det kan være, man har en karismatisk formand eller direktør, et dygtigt sekretariat eller noget fjerde, som gør, at man kan komme frem,” siger Peter Munk Christiansen. 

Public affairs-direktør Lars Nielsen er professionel interessevaretager i bureauet PrimeTime. Han har selv arbejdet i blandt andet Finansrådet og for Det Radikale Venstre på Christiansborg, så han kender interessespillet fra flere sider. Han bakker op om, at det danske system rummer gode muligheder for at gøre en forskel, også for små interesseorganisationer.

(Læs videre under grafen)

”Jeg er fuldstændig enig. Der er masser af andre muligheder i dansk politik. Især hvis du har en udvidet selvkritik, og du har et stort nok vennenetværk, så kan du nå meget langt, uanset hvor stor en organisation du er,” siger Lars Nielsen, som mener, at det er sagen, der er afgørende. 

”Jo mere samfundsnytte du kan have med din sag, jo større chancer har du,” lyder det fra public affairs-direktøren.

Interesseorganisationerne kæmper i en arena, hvor der ikke er nogen opskrift på succes. Undersøgelsen af interesseorganisationerne bygger på data for, hvor mange kontakter den enkelte organisation har haft med medier, forvaltning og folketing på nogle afgrænsede felter. 

Og selv om man har meget kontakt, er det ikke nødvendigvis det samme, som at man får indflydelse. 

”Det er svært at kvantificere, fordi det kan være, at tre kontaktpunkter kunne have flyttet hele regeringens politik. Andre kan have 20 kontakter, som ikke har betydet noget. Det kræ­ver faktisk, at man ser på den enkelte kontakt,” siger Lars Nielsen. 

For eksempel figurerer de cirka 700.000 medlemmer af Ældre Sagen ikke på listen. Man skal faktisk helt ned på listens nummer 29 for at finde den store ældreorganisation. 

Peter Munk Christiansen giver Ældre Sagen en relativt hård bedømmelse, for han mener, at de mange medlemmer burde give mere vægt. 

”Jeg synes, de underspiller deres potentiale, fordi de primært spiller i mediearenaen,” siger Peter Munk Christiansen. 

”De kan være et eksempel på, at man ikke spiller på alle de strenge, der er på instrumentet. Og det kommer må­ske til at koste noget på indflydelsen,” siger professoren fra Aarhus.

Venner og selvkritik 
Lars Nielsen fra PrimeTime fremhæ­ver selvkritik og et netværk, der ofte skal være større, end man tror, som afgørende elementer i god interessevaretagelse. 

”Du er nødt til at have et stort og opdateret netværk, for tingene går hurtigt. Du skal have mere end de tre-fire gode kontakter,” siger Lars Nielsen. Han forklarer, at en stor, bred interesseorganisation skal have et enormt netværk for at kunne holde sig orienteret bredt. 

”Man er tvunget til ikke bare at tro på sin rygmarvsreaktion. Det er en klassisk fejl, at man sidder og læser avisen og tror, man kender de rigtige, og ved, hvad de mener. Tingene går så hurtigt, at man er nødt til at have en, man kan ringe til og sige: Er det rigtigt forstået, når jeg læser det sådan,” siger Lars Nielsen. Han understreger, at det kritiske blik skal pege indad. 

”Man er i særdeleshed nødt til at være meget selvkritisk i forhold til ens rygmarvsreaktioner,” siger Lars Nielsen.

Øverst på kontaktlisten 
Nogle organisationer har gavn af at stå øverst på kontaktlisten på deres fagområde. Peter Munk Christiansen mener, at Danmarks Naturfredningsforening til en vis grad lever højt på sit store sekretariat, som især er beskæftiget med fredningssager – og så har Naturfredningsforeningen i en lang årrække nærmest haft en særligt privilegeret rolle i miljøsager. 

”Der findes en privilegie-logik, når man skal finde ud af, hvem man kan snakke med, så bliver det ofte de største. Så når man har snakket med DN, har man talt med de grønne organisationer, selvom det ikke er en paraplyorganisation,” siger Peter Munk Christiansen. 

”Når der er 50 organisationer på miljøområdet, og embedsmændene tænker, at der er nogle af dem, der er for flippede og går i bare tæer, så ringer man til Naturfredningsforeningen,” siger Peter Munk Christiansen. 

Det er dog ikke nok at have adgang til de mange formelle fora, som eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening har. Lars Nielsen fra PrimeTime peger på, at det formelle system med råd og nævn er en nødvendig kontaktflade. 

Men den har også sin begrænsning. ”Den formelle verden er ofte nødvendig, fordi den giver dig et netværk, en viden og en adgang. Men for at fuldføre en politisk indflydelse så er det ikke nok,” siger Lars Nielsen og tilføjer: 

”Du kan godt have en enormt god formel kontakt til en styrelse, men du ved også, at i sidste ende er det ikke nok, hvis der er politikere inde over.”