“Ja” den 3. december kan lette kamp mod social dumping

RETSFORBEHOLD: Udenlandske konkursryttere får sværere ved at gemme sig i hjemlandet, hvis Danmark vedtager tilvalgsordning. Regeringen satser samtidig på flere bilaterale aftaler med østlande.

Indtil nu har Danmarks fremtidige deltagelse i Europol-samarbejdet spillet hovedrollen. Men nu bringer Alternativet et nyt perspektiv ind i debatten om retsforbeholds-afstemningen.

Et ja til den tilvalgsordning til retsforbeholdet, som danskerne skal stemme om den 3. december, kan samtidig udgøre en markant opgradering i indsatsen mod social dumping, mener partiet.

“Et ja vil give nye kræfter i kampen mod social dumping - og det er tiltrængt,” siger Josephine Fock, der er beskæftigelsesordfører og forkvinde for partiets folketingsgruppe.

Firmaer skjuler sig i hjemlandet
Et stort problem i sager om social dumping er, at det er meget svært at inddrive betalingspåkrav på tværs af grænserne. Det gælder for eksempel bøder til udenlandske virksomheder eller krav fra fagforeninger, hvis overenskomster er blevet brudt.

For eksempel jagter 3F aktuelt retskrav på 16 millioner kroner fra udenlandske virksomheder, og fagforbundet skønner selv at have 30-40 millioner kroner til gode i bod og manglende løn.

I den tilvalgsordning til retsforbeholdet, som danskerne skal stemme om, indgår der en række forordninger, som kan gøre det lettere at inddrive betalingspåkrav på tværs af EU-landene.

“Når en dansk virksomhed, medarbejder eller fagforening har et betalingspåkrav til en udenlandsk virksomhed, vil disse forordninger lette processen både med hensyn til sagernes afgørelse, udbetalingskravene og selve tvangsfuldbyrdelsen heraf,” siger Josephine Fock.

I et fælles høringssvar til Udenrigsministeriet lyder der også ros til tilvalgsordningen fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), LO, FTF og Akademikerne, fordi forordningerne vil styrke gældsinddrivelse på tværs af grænserne.

Læs høringssvaret her

Hos DA understreger chefkonsulent Christiane Mißlbeck-Winberg, at danske arbejdsgivere, lønmodtagere og myndigheder har fælles interesse i, at Danmark tiltræder forordningerne.

“Det er desværre ikke helt usædvanligt, at udenlandske virksomheder finder på at gå konkurs og trækker sig tilbage til der lande, de kommer fra. Derfor er det ret vigtigt, at vi fortsat har mulighed for at inddrive gæld, og at det bliver nemmere og faktisk også billigere, hvilket især kommer de små og mellemstore virksomheder til gode,” siger hun.

DF: Opvejer ikke ulemper
Høringsparterne er også enige om, at parallelaftaler ikke er en reel mulighed. For det første, fordi Kommissionen i stigende grad stritter imod parallelaftaler. Og for det andet fordi Danmark afskærer sig fra indflydelse på lovgivningen, og dermed skal følge regler, som andre kan ændre uden at spørge os.

For eksempel har Danmark tidligere anmodet om en parallelaftale om den såkaldte konkursforordning, men det blev afvist af Kommissionen.

Nej-partierne mener dog ikke, at fordelene ved at tiltræde de pågældende forordninger opvejer ulempen ved et ja til tilvalgsordningen.

“Vi anerkender, at der kan være fordele blandt de udvalgte forordninger. Men vi forholder os til den samlede pakke, og der kan de enkelte fordele simpelt ikke retfærdiggøre, at man sælger Danmarks suverænitet fra,” siger Kenneth Kristensen Berth, der er EU-ordfører for Dansk Folkeparti.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) vil ikke på nuværende tidspunkt bekende kulør på, om tilvalgsordningen kan gøre det lettere at stille udenlandske firmaer til regnskab.

“Det er tydeligt, at arbejdsmarkedets parter mener, at der her ligger nogle gevinster ved et ja til retsforbeholdet. Men det er noget, vi vender tilbage til, for vi skal være meget sikre på, hvad vi fra regeringens side udsteder løfter om,” siger han.

Læs hele artiklen på Altinget: arbejdsmarked (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.  

Forrige artikel Politisk aftale lægger afgift på elbiler Politisk aftale lægger afgift på elbiler Næste artikel Vestagers første år i EU: Hvor dansk kan man være? Vestagers første år i EU: Hvor dansk kan man være?