S kræver avisbossers lønninger frem i lyset

Chefredaktørerne på de store danske dagblade, der jævnligt omtaler DR-generelsekretær Maria Rørbye Rønns årsløn på 3,5 millioner kroner, bør i åbenhedens navn også lægge deres egne lønsedler frem for offentligheden, mener Socialdemokraterne.

For selv om deres medier er private og kommercielle, finansieres de i høj grad af mediestøtte fra staten og dermed skatteyderne – og derfor bør chefredaktørerne underlægges samme krav om åbenhed, som de og de borgerlige partier kræver over for public service-mastodonten DR.

Det mener Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, der vil gøre kravet om åbenhed og indblik i direktørernes og chefredaktørernes løn til en del af de kommende forhandlinger om ændringer i mediestøttereglerne. Fremover skal åbenhed være en forudsætning for mediestøtte og momsfritagelse, mener han.

”Det er helt reelt at stille det krav, når det er skatteyderne, der er med til at betale for en stor del af den virksomhed, der foregår i de private medier. Hvis de på den ene side kræver mere åbenhed af DR, så må de også tage deres egen medicin og lægge tingene frem,” siger Mogens Jensen.

Tilbagemeldingerne fra de pågældende dagblade har imidlertid været, at lønningerne til de enkelte medarbejdere er fortrolige, hvorfor de ikke ønsker dem offentliggjort i et svar til Kulturudvalget.

Bertel Haarder i svar til Folketingets Kulturudvalg
Kulturminister

Relevant information
Folketingets kulturudvalg har forsøgt at få kulturminister Bertel Haarder (V) til at indhente oplysninger om, hvordan direktører og chefredaktører aflønnes på Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet, Berlingske, BT og Børsen. Det er sket med henvisning til, at ”staten støtter private danske medier med årligt over 1,2 milliarder kroner.”

Men forleden måtte kulturministeren vende tilbage med uforrettet sag.

”Tilbagemeldingerne fra de pågældende dagblade har imidlertid været, at lønningerne til de enkelte medarbejdere er fortrolige, hvorfor de ikke ønsker dem offentliggjort i et svar til Kulturudvalget,” skriver Bertel Haarder i et svar til udvalget.

Det svar er Mogens Jensen ikke tilfreds med. Han bebuder nu, at kravet om åbenhed derfor bliver et element i de forhandlinger om ændringer mediestøttereglerne, som regeringen har lagt op til i regeringsgrundlaget.

”Jeg har jo også set dagblade, der i den grad har problematiseret, at DR's generaldirektør får den løn, hun får – men så er det jo også relevant i den sammenhæng at vide, hvad der ellers betales for stillinger i tilsvarende position i den private sektor,” siger Mogens Jensen.

Danske Medier: Der er forskel
Danske Medier, der er de private mediers brancheorganisation og talerør, har på det seneste krævet et opgør med konkurrenceforvridningen på den digitale journalistik fra DR's side. De private medier ønsker lige konkurrencevilkår på det punkt.

Men kravet om ligebehandling betyder bestemt ikke, at Danske Medier dermed vil gå ind for, at direktører og chefredaktører skal offentliggøre, hvad de får i løn.

”Der er forskel på en privat virksomhed, der i vid udstrækning – selv om der også er statsstøtte – primært tjener sine penge selv og drives på kommercielle vilkår og så en virksomhed, der er statsligt ejet og får penge. Derfor er det vores holdning, at det må være op til det enkelte medie, om de vil udlevere de her oplysninger eller ej,” siger Christian Kierkegaard, der understreger, at der ikke er tale om 1,2 milliarder kroner til de private medier fra staten, men derimod 850 millioner kroner.

Læs hele historien på Altinget: kultur (kræver abonnement). Bestil et gratis prøveabonnement her.