Den humanitære hvirvelvind

FIK DU LÆST: For et år siden blev Hanna Line Jakobsen valgt til den yngste præsident i Røde Kors' historie. Nu står den 34-årige østjyde som billedet på den danske humanisme midt i en flygtningestrøm af ubegribeligt omfang. Vi tegner et portræt af en præsident i en krisetid. (Bragt første gang i september)

Ved
siden af den frivillige og ulønnede post i Røde Kors arbejder Hanna
Line Jakobsen i Det Obelske Familiefond – den erhvervsdrivende
fond, der ejer det gamle tobaksimperium C.W. Obel A/S.
Ved siden af den frivillige og ulønnede post i Røde Kors arbejder Hanna Line Jakobsen i Det Obelske Familiefond – den erhvervsdrivende fond, der ejer det gamle tobaksimperium C.W. Obel A/S.Foto: Søren Bidstrup/Scanpix
Carsten Terp Beck-Nilsson

“Skriv nu noget fint om Hanna Line.”

Man søger ikke blot om finansiering af et projekt hos Hanna Line. Man går ind i en proces, hvor fonden får mere at vide, og hvor man også selv får et bedre projekt.

Poul Nyrup Rasmussen
Protektor, Det Sociale Netværk

Selv gennem telefonen kan man mærke varmen, der stråler ud fra den tidligere statsministers stemme, da han med sin helt særegne diktion, hvor tonefaldet i enhver sætning tager en tur op over Alpe D’Huez for derefter at ende dybt i Marianergraven, sætter punktum for vores samtale med ordene: “Hun fortjener det.”

Man skal sige, hvad man har at sige, på et morgenmøde. Og så er man ude af vagten igen. 

Hanna Line Jakobsen
Præsident, Røde Kors i Danmark

Poul Nyrup Rasmussens formaning er nu strengt taget ikke nødvendig. For skulle portrættet af Røde Kors' præsident, Hanna Line Jakobsen, skrives i en ondsindet tone, ville jeg være pinedød nødt til selv at opfinde uartighederne. De kommer ikke fra de mennesker, som omgås hende. Tværtimod.

Okay, det er måske en smule over the top, da Poul Nyrup undervejs i vores samtale får navngivet hende Dronningen af Medmenneskelighed. Men det er bemærkelsesværdigt, så let og righoldigt lovprisningerne flyder fra de mange mennesker, jeg har talt med til denne artikel, mens forbeholdene er få og først falder efter lange, eftertænksomme pauser.

Fakta
Blå bog: Hanna Line Jakobsen

Født: 17. marts 1981, gift med Jens, mor til Hanna Helena og Frederik
2014: Valgt til præsident for Røde Kors i Danmark
2011: Vicepræsident for Røde Kors i Danmark
2011: Projektchef for sociale formål og sundhed, Det Obelske Familiefond
2009: Diplomuddannelse i ledelse, Ingeniørskolen i Ballerup og Syddansk Universitet
2007: Chefkonsulent, efteruddannelsesafdelingen, DJØF
2007: Cand.scient.adm,. Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, RUC
2005-2009: Formand for Ungdommens Røde Kors


Hanna Line Jakobsen og lillebror Morten i Paris for at besøge det tredje medlem af søskendeflokken, Niels-Peter. 
Hanna Line Jakobsen og lillebror Morten i Paris for at besøge det tredje medlem af søskendeflokken, Niels-Peter.  Foto: Foto: Privat
For en travl mor med to børn kan det være nødvendigt at kombinere arbejds- og familieliv. Her har Hanna Line Jakobsens dengang to-årige datter, Hanna Helena, sneget sig med op på scenen under et arrangement med Isam B i Ungdommens Røde Kors' nu lukkede Café Zusammen.
For en travl mor med to børn kan det være nødvendigt at kombinere arbejds- og familieliv. Her har Hanna Line Jakobsens dengang to-årige datter, Hanna Helena, sneget sig med op på scenen under et arrangement med Isam B i Ungdommens Røde Kors' nu lukkede Café Zusammen. Foto: Foto: Privat

Så hvem er hun egentlig, denne 34-årige kvinde, som er den yngste præsident nogensinde i Røde Kors i Danmark, og som tilsyneladende samler alle, høj som lav, ung som gammel, omkring sig? Hvor vil hun hen med Røde Kors? Og ikke mindst; hvordan vil hun gøre det?

Præsidenten skal ikke for tæt på
Jeg møder præsidenten på hendes arbejdsplads; altså den, hun får sin månedsløn fra.

Jeg synes, der er så meget i vores samfund, der handler om små, individuelle projekter og karakterkrav og individuel stræben, hvor du får en god karriere, en smuk mand og laver en god creme brulée.

Hanna Line Jakobsen
Præsident, Røde Kors i Danmark
Den gamle springgymnast, Hanna Line Jakobsen, har en fiks ide med at få taget billeder, hvor hun står på hænder, når hun er ude at rejse. Her er hun i Uganda med Ungdommens Røde Kors.
Den gamle springgymnast, Hanna Line Jakobsen, har en fiks ide med at få taget billeder, hvor hun står på hænder, når hun er ude at rejse. Her er hun i Uganda med Ungdommens Røde Kors. Foto: Foto: Privat
25. oktober sidste år blev Hanna Line Jakobsen valgt som den yngste præsident for Røde Kors i Danmark nogensinde. 
25. oktober sidste år blev Hanna Line Jakobsen valgt som den yngste præsident for Røde Kors i Danmark nogensinde.  Foto: Johnny Wichmann/ Røde Kors

Midt i en flygtningekrise, der fylder alt omkring os og konstant trækker timer ud af hendes kalender, tager Hanna Line Jakobsen imod mig med et fast håndtryk og en let, koket nejen, der på samme tid får hende til at virke meget korrekt og uformelt sødmefuld.

Men det varer kun ganske få minutter, før hun viser et glimt af det temperament og det engagement, der ligger og ulmer lige under den nydelige overflade.

“Jeg er simpelthen så ked af, at både den tidligere og den nuværende regering har sparet på den danske udviklingsbistand, og at der ikke er en større opbakning til bistanden i befolkningen. Det er jo kun, hvis befolkningen aktivt ønsker det, at politikerne afsætter den hjælp til verdens brændpunkter,” siger hun og fortsætter:

“Jeg har ikke noget mål om, at vi skal op på to procent af BNP, men jeg synes, det er vigtigt at have en opbakning både til den generelle udviklingsbistand og de private organisationers arbejde med den. Jeg synes, det er vigtigt, at man også har et fokus på andre verdensdele og på en nød og en situation, som er helt anderledes end vores egen.”

25. oktober sidste år blev Hanna Line Jakobsen valgt som den yngste præsident for Røde Kors i Danmark nogensinde. [Foto: Johnny Wichmann/Røde Kors]

 

 

 

 

 

 

 

Ved siden af den frivillige og ulønnede post i Røde Kors arbejder Hanna Line Jakobsen i Det Obelske Familiefond – den erhvervsdrivende fond, der ejer det gamle tobaksimperium C.W. Obel A/S.

Fra den fornemme, gamle ejendom i indre by uddeler fonden hvert år millioner til almennyttige formål. I 2013 var udlodningerne 158 millioner kroner. Hanna Line Jakobsen er projektchef med ansvar for sociale formål og sundhed.

Men det er også herfra, og ikke fra Røde Kors hovedkvarter på Blegdamsvej, hendes frivillige aktiviteter udspringer. For en præsident skal holde sig langt væk fra den daglige drift i organisationen, mener Hanna Line Jakobsen.

”Man skal holde sig til de overordnede linjer – at lægge strategier og budgetter. Hvis tingene i sekretariatet for eksempel ikke fungerer godt nok, så nytter det ikke, at man har drukket morgenkaffe, spist frokost og drukket eftermiddagskaffe med medarbejderne. For så bliver det enormt vanskeligt bagefter at sige til dem, at de ikke gør det godt nok,” siger hun og fortsætter:

”Man skal sige, hvad man har at sige, på et morgenmøde. Og så er man ude af vagten igen. Det er ikke, fordi de kun må se mig stå og vinke oppe på en piedestal. Men det dur bare ikke, at det bliver for tæt på.”

Den gode vilje er ikke nok
Det skarpe skel mellem ansatte og bestyrelse er ingen tilfældighed.

Hanna Line Jakobsen fik sin første mundsmag på ledelse, da hun så at sige sprang frem i køen og fik dispensation til at uddanne sig til lejrleder i Ungdommens Røde Kors, selv om hun endnu ikke var fyldt 18.

Siden har ledelseslitteraturen haft fast plads på hendes bogreoler. Og hun er både strategisk og analytisk begavet og meget bevidst om sin ledelsesrolle, fortæller flere kilder.

”Hun er meget målrettet og analytisk, men hun har altid hjertet med,” siger Andreas Gylling Æbelø, Hanna Line Jakobsens gode ven og tidligere særlig rådgiver for daværende handels- og udviklingsminister Mogens Jensen.

”Jeg oplever hende som meget ydmyg og bevidst om, at der ikke er én sandhed om tingene. På vejen til en beslutning er hun meget lydhør og rækker ud og beder om råd, så hun får belyst sagen fra alle sider,” siger han, men tilføjer, at når først en beslutning er truffet, så er hun stålfast og urokkelig.

Og så understreger Andreas Gylling Æbelø, at selv om hun har hjertet med sig, så løber det ikke af med hende.

”Hun er meget professionel og har en meget business-like tilgang til arbejdet. Og det kan man godt slå sig lidt på i en branche, hvor der er masser af mennesker med gode intentioner og store hjerter.”

Hanna Line Jakobsen siger selv, at hun får røde knopper, når hun oplever, at medlidenhed overskygger eller ligefrem står i vejen for den kvalificerede indsats.

”Jeg har fuldstændig allergi over for dem, der agerer ud fra en tanke om, at det er synd for nogen, og nu skal vi hjælpe dem. For der er ikke nogen, der får det bedre af, at vi synes, det er synd for dem. Der er nogen, der får det bedre af, at man ved, hvad man foretager sig; at man er velforberedt og velorganiseret og gør et ordentligt stykke arbejde,” siger hun.

Hanna Line Jakobsen fortæller, hvordan hun for nylig havde en debat med nogle mennesker i Roskilde, som havde sendt tøj afsted med containere.

”Der sagde jeg, at det ville jeg aldrig tillade i Røde Kors, for det er ikke kost-effektivt at sende tøj afsted til en akut-situation som den dernede. Det er meget, meget mere effektivt at sende nogle midler og så købe de ting, der er behov for lokalt,” siger hun og fortsætter:

”Og de var sådan: 'Jamen, siger du så, at vi ikke skal gøre noget?' 'Nej, jeg siger ikke, at I ikke skal gøre noget. Så kunne I jo holde et loppemarked med alt det tøj, I nu har samlet sammen, og så sende pengene i stedet for.'”

I sådan en situation forsøger hun at kanalisere de gode viljer over i en retning, hvor effekten er højere. Men hun medgiver, at det kan få nogle til at opgive ævred – fordi de oplever, at hun stiller for høje krav.

”Det er bare meget afgørende for mig, at man er bevidst om sin indsats. Man kan jo risikere at gøre mere skade end gavn, hvis man ikke er det,” siger Hanna Line Jakobsen.

Ambitiøs på den gode måde
Det er igennem Det Obelske Familiefond, Poul Nyrup har lært Hanna Line Jakobsen at kende. Som formand for Det Sociale Netværk har han søgt penge til Headspace – et tilbud, hvor psykisk sårbare unge kan gå ind og få hjælp på stedet af andre unge. Og som han siger:

”Man søger ikke blot om finansiering af et projekt hos Hanna Line. Man går ind i en proces, hvor fonden får mere at vide, og hvor man også selv får et bedre projekt.”

Hvad er det, der sker i det samspil med hende?

”Det er jo processen; det er samtalerne; det er spørgsmålene; det er evnen til at slå ned på de helt afgørende pointer. Hun kan for eksempel sige noget i retning af: 'Hvad siger I egentlig til de unge, når de kommer ind til jer i Headspace-centret?' eller 'Hvordan sikrer I jer, at de kommer igen?' Med sine spørgsmål er hun med til at gøre os skarpere og mere præcise på, hvad vi gør,” siger Poul Nyrup.

I Det Obelske Familiefond beskriver Hanna Line Jakobsens direktør, Søren Bojer Nielsen, hende da også som fagligt dygtig og ambitiøs på den gode måde. Og så er hun klog, mener han.

”I min bog er der forskel på begavet og klog. Og Hanna Line er – i den gammeldags forstand – en klog person. Hun er menneskeligt klog og besidder stor empati,” siger han.

Understøtter potentialet i andre
Søren Bojer Nielsen beskriver, hvordan Hanna Line Jakobsen bruger sin sociale forståelse til at gå ind i en diskussion, lytte og give plads til argumenter i stedet for blot at stå på sit eget.

Det medgiver Amalie Utzon. Hun er landsformand for Ungdommens Røde Kors – en post, som Hanna Line Jakobsen selv sad på i fire år frem til 2009. Og hun ved, hvad hun taler om. For hun har netop haft en principiel kontrovers med Hanna Line Jakobsen.

Kontroversen handlede i bund og grund om samarbejdet mellem Røde Kors og ungdomsorganisationen, om forskellig selvforståelse i de to organisationer og om respekt og dialog.

Det kan lyde som en strid om profetens skæg, men det er en af den slags delikate diskussioner, der kan få kombattanterne til at klatre op i skovens højeste træer og blive siddende, hvis ikke den håndteres rigtigt.

Og det blev den, understreger Amalie Utzon. Det skyldes blandt andet, at Hanna Line Jakobsen evner at lede og give retning, samtidig med at hun samler og giver plads til det frie engagement, fortæller hun.

”Hanna Line er enormt dygtig til at se potentialet i andre mennesker og understøtte det. Og det er en ret god egenskab for en leder af en organisation, der er så stor, så mangfoldig og så kompleks,” siger Amalie Utzon.

Blød og rund – og så med kant
Selv oplever Hanna Line Jakobsen sig som blød og rund, siger hun og griner højt, før hun trækker udtrykket tilbage igen.

”Jeg ved ikke, om jeg vil sætte det udtryk på mig selv. Jeg er jo ikke sådan en bly viol. Men frem for at gå hardcore på det, man sagtens kan blive uenige om, synes jeg, det er meget mere spændende at gå ind i de bagvedliggende holdninger og finde ud af, om de kan danne baggrund for et kompromis. Det er det, jeg kalder blød og rund,” siger hun.

Generalsekretæren i Røde Kors i Danmark, Anders Ladekarl, oplever da også en præsident med veludviklede samarbejdsevner. Men han oplever ingen konfliktskyhed.

”Jeg kan sagtens få mails fra Hanna Line om, at 'nu stikker du lige piben ind', når jeg har gjort noget, hun ikke synes om. Hun melder klart ud, men hun gør det på en respektfuld måde, så samarbejdet kan fungere,” siger han.

Hanna Line Jakobsen oplever da også, at hun og generalsekretæren har et meget velfungerende samarbejde, på trods af – og måske også på grund af – at de er meget forskellige.

”Vi har et supergodt samarbejde, men vi er ikke ens som personer,” siger hun og uddyber:

”Anders er på en eller anden måde mere temperamentsfuld, end jeg er. Og det er også fint. Jeg elsker hans indignation. Men jeg er måske lidt mere konsensussøgende og prøver at finde ud af, hvor de fælles samarbejdsfora er. Og det er meget godt at have begge dele,” siger hun.

En organisation i mange nuancer
Evnen til at samle får hun rigeligt brug for som præsident.

For Røde Kors er en gigant i NGO-verdenen med mere end 25.000 frivillige, over 200.000 donorer og et samlet budget på over 1,2 milliarder kroner i 2014. Og giganten har behov for selvudvikling, påpeger mange.

Sådan en proces kræver en person, som kan være præsident for hele organisationen i alle dens facetter og nuancer.

I Herlev trådte Jimmy Gørtz til som formand for to et halvt år siden. Han så 'en stor, tung, konservativ organisation, hvor der ikke skete noget,' som han udtrykker det.

”Der var brug for noget dynamik, der gav de respektive lokalafdelinger større selvstyre. Vi kører jo ikke i hestekærre længere,” siger han.

Jimmy Gørtz ville have tankegangen fra det private erhvervsliv indarbejdet mere i organisationen. Og han ville have kortere vej fra tanke til handling. Det fik han løfte om fra den daværende præsident, Susanne Larsen. Og vigtigst af alt, så vil han have en smidig og velfungerende dialog med landskontoret.

”Det vigtigste for mig er, at der er en kort vej for mig til Blegdamsvej. Og så er jeg ligeglad med, om det er Anders Ladekarl eller Hanna Line, jeg snakker med. De er jo også bare mennesker, der sidder ned, når de er på potten, og bløder, når de skærer sig,” siger han.

Jimmy Gørtz understreger, at han har et meget positivt indtryk af Hanna Line Jakobsen og oplever, at hun viderefører den åbne linje. Og det er alfa og omega for ham.

”Hvis landskontoret går i dialog, så vi kan lave noget sammen, så bliver jeg her. Ellers lægger jeg bare mit engagement et andet sted.”

I Sæby i Nordjylland er tonen anderledes stilfærdig, men ikke mindre positiv. Formand Lillian Elmelund Christensen har været med i Røde Kors siden 1977. Og hun sætter stor pris på at have en præsident, som er kommet ind i organisationen som teenager og blevet voksen med den.

”Hun har jo en fortid, hvor hun selv har haft fingrene i jorden, og hun er aldrig bleg for at stille op, når der skal laves temadage. Og så taler hun et sprog, som alle forstår. Hun taler op til de ældre. Selv om man kommer ude fra marken, føler man sig aldrig forbigået, fordi man ikke har samme uddannelse som hende,” siger Lillian Elmelund Christensen.

Plads til nye typer frivillige
Hanna Line Jakobsen er enig med de mange, som siger, at Røde Kors har brug for at udvikle sig. Og selv om den proces er godt i gang, skal den videre, påpeger hun.

”Vi har nogle enormt seje aktiviteter, men nogle af dem har også bare kørt i rigtig lang tid, hvor man bare gør det samme. Jeg syntes, det er vigtigt at være præsident for en organisation, som hele tiden reagerer på aktuelle behov. Og det kan være internationalt, men også nationalt,” siger Hanna Line Jakobsen.

Hun fremhæver, at Røde Kors for eksempel har mange ældre og ikke særlig mange unge frivillige - og heller ikke frivillige med anden etnisk baggrund end dansk.

”Det er noget med at prikke organisationen på maven og sige: 'Jeg synes, vi gør det fantastisk, men vi kan også gøre det bedre'. Det er ikke noget, man ændrer over night, men vi skal finde ud af, hvordan vi giver plads til nye typer af frivillige, både de yngre og de etniske, men også ad hoc-frivillige,” siger hun og fortsætter:

”Hvordan giver vi plads til alle dem, der samler tøj sammen til flygtninge lige nu? Det kan jeg godt forstå, de gør. For de har behov for at gøre noget helt konkret. Jeg bliver også selv påvirket af, at flygtningene er lige her i Europa. Men det kunne måske være mere kost-effektivt, hvis de havde fået lov at gøre det i en Røde Kors-sammenhæng, hvor vi kunne sige 'Knap så meget af det her og lidt mere af det her', så vi kunne sikre, at hjælpen kommer frem og måske er lidt mere til nytte.”

Hvis den fornyelse af Røde Kors skal finde sted, kan den ikke sættes i gang med en kommando fra centraladministrationen på Blegdamsvej, understreger Hanna Line Jakobsen. Den skal forankres hos de frivillige ude i lokalafdelingerne.

”Når vi nu vil nå ud til flere af alle de mange flygtninge, der kommer nu, og sørge for, at de får en dansk ven og en dansk familie, så er det et projekt, der foregår lokalt sammen med de mennesker, der skal mobilisere en masse andre,” siger hun og uddyber:

”Hovedårsagen til, at man bliver frivillig, er, at man bliver spurgt direkte. Så det er kun dem, der er aktive derude lokalt, som kan prikke til folk og inddrage dem. Vi kan ikke bare sidde i ledelsen og tænke: 'Ih, hvor vil vi gerne gøre mere for alle landets flygtninge'. Så sker der ikke en skid!”

Hun tilføjer, at mange af lokalafdelingerne er ualmindeligt skarpe til at invitere flygtninge, som netop har fået asyl, ind i arbejdet med at hjælpe andre i en lignende situation.

”De lokale Røde Kors'ere har fingeren på pulsen i forhold til, at mange af de nytilkomne fra Syrien meget hellere vil bidrage, end de vil 'gøres noget for'," siger Hanna Line Jakobsen og fortsætter:

”Forleden mødte jeg Othman – en ung, syrisk mand, som lige havde startet uddannelsen som samarit efter et år i Danmark. En anden mand fra Eritrea er fotograf for Røde Kors. Selvfølgelig har de brug for en ven, som inviterer dem med. Derfra kan det også være en god hjælp, at man har kontakt til lokale frivillige. Vi andre får jo også job gennem netværk og har brug for gode venner at drøfte stort og småt fra NemID til børneopdragelse med.”

Ud af det individuelle hamsterhjul
Hanna Line Jakobsen kender de frivillige. For hun har selv været som dem.

Som 16-årig havde hun sommerferiejob på en skole for handicappede. Et af børnene havde Downs Syndrom og skulle afsted på sommerlejr med Ungdommens Røde Kors og havde ingen at tage med. Så Hanna Line Jakobsen pakkede en taske og tog afsted.

Den sommer blev skelsættende.

”Jeg syntes, det var helt fantastisk at være i en sammenhæng af mennesker, som havde alle mulige funktioner og kom fra alle mulige dele af samfundet og bare havde det samme mål om at give de her unger en fantastisk oplevelse. Det der med at være samlet om en fælles sag; det talte bare enormt meget til mig.”

At være væk fra forældrene og at få tildelt sin egen selvstændige, værdiskabende rolle i samfundet; det opfatter Hanna Line Jakobsen selv som en definerende oplevelse. Ikke mindst det at blive en del af et stort værdi- og arbejdsfællesskab.

“Jeg tror på, at individet bliver enormt glad af at være en del af et fællesskab. Så derfor mener jeg, at fællesskab nærmest har en funktion i sig selv. Vi mennesker er sociale dyr, og vi har behov for den samhørighed med andre. Jeg synes jo, det er en enorm gave at være med i Røde Kors og blive hevet ud af det individuelle hamsterhjul og være med i noget, hvor man forpligter sig. På den måde opfylder det også et egoistisk behov hos mig,” siger hun og uddyber:

“Jeg synes, der er så meget i vores samfund, der handler om små, individuelle projekter og karakterkrav og individuel stræben, hvor du får en god karriere, en smuk mand og laver en god creme brulée. Og måske fordi fællesskabet er vigtigt for mig, så synes jeg, at det er vigtigt at fremme det der fællesskab mellem mennesker. At man har lov at være noget for andre. Det, synes jeg, er meget vigtigt.”

Reddede sin mands liv
Røde Kors-lejren fik også en betydning, som ingen kunne have forudset dengang.

På lejren indskærpede en af lederne, at alle, som bar et rødt kors på ryggen, skulle være i stand til at yde førstehjælp. Det er en bærende værdi for Røde Kors at være i stand til at redde liv.

Så kort efter tog Hanna Line Jakobsen et kursus i førstehjælp hos AOF i Roskilde. Det fik hun hurtigt brug for.

Under en ferie i Egypten fik hendes ungdoms kærlighed, Jens, et alvorligt maveonde. Og efter en nat med opkastninger og meget lidt søvn var han dehydreret, da de dagen efter tog en bus ud for at se pyramiderne.

Pludselig tippede hans hoved bagover, og hans åndedræt gik i stå. Men resolut fik Hanna Line Jakobsen skubbet ham ned på gulvet i bussen og givet ham kunstigt åndedræt. Og efter et par indblæsninger fik hun liv i ham igen.

I dag er Jens og Hanna Line gift og har to børn sammen.

Se og hør Hanna Line Jakobsen fortælle, hvordan hun reddede sin mands liv i videoen herunder. 


Fangeflugter og gymnastikopvisninger
Måske er Hanna Line Jakobsens kærlighed til fællesskabet grundlagt i barndomshjemmet i Odder, hvor hun voksede op med sine forældre og de to mindre brødre, Morten og Niels-Peter.

Begge forældre var oprindeligt folkeskolelærere, men uddannede sig videre. Moderen blev psykolog, mens faderen arbejdede som skoleleder.

Hans første job var dog som lærer for de indsatte i Horsens Statsfængsel.

“Vi elskede at høre ham fortælle historier om fangeflugter. Jeg er ikke sikker på, at de allesammen har fundet sted i virkeligheden,” erindrer Hanna Line Jakobsen.

Hun husker sin barndom som privilegeret – dels fordi der aldrig manglede noget, men især fordi hjemmet var åbent for alle mulige mennesker. For eksempel tidligere fanger, som kom forbi og hamrede en hylde op, fortæller hun.

”Det med, at der kom forskellige grupper i vores hjem, gjorde, at jeg havde en meget naturlig tanke om, at man giver folk en chance. Min fars bror havde også Downs Syndrom, og ham har vi børn også altid skullet tage os lidt af, selv om han var en voksen, som man skulle have det til at fungere med. For mig er det noget meget selvfølgeligt, tror jeg,” siger Hanna Line Jakobsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den gamle springgymnast, Hanna Line Jakobsen, har en fiks ide med at få taget billeder, hvor hun står på hænder, når hun er ude at rejse. Her er hun i Uganda med Ungdommens Røde Kors. [Foto: Privat]

 

Hun var selv springgymnast. Og fra en ung alder underviste hun børn i gymnastik.

”Jeg har jo fået de der små unger til at ligge og rulle rundt på gymnastikmåtter og købt gymnastikdragter ind, til når der var opvisning, og stået og sunget for på den danske nationalsang. Jeg har jo altid godt kunne lide at steppe lidt op i forhold til sådan en lederrolle,” siger Hanna Line Jakobsen.

Hvirvelvinden
Hendes lillebror, Morten Berg, beskriver sin storesøster som om ikke en orkan, så i hvert fald en vild naturkraft, der formåede altid at få hvirvlet ham ind alverdens aktiviteter.

”Hun er en meget stærk personlighed, og man bliver revet med ind i den energi, som er Hanna Line. Men det er ikke en forpligtelse at være med. Det er noget, man kan vælge at hægte sig på,” siger han.

Og det var ikke kun noget med at trække ham med ind i hendes liv. Det gik også den anden vej, fortæller Morten Berg.

”Når jeg interesserede mig for forskellige ting, spurgte hun, hvad det var, jeg gerne ville, og fandt ud af, hvordan vi fik det til at ske,” fortæller han.

Hanna Line Jakobsen og lillebror Morten i Paris for at besøge det tredje medlem af søskendeflokken, Niels-Peter. [Foto: Privat]

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Morten Berg husker engang, da han var otte-ni år gammel, hvor han så en video med sit idol, Peter Andre, som lavede en spaghettiret med kylling og en masse forskellig ost.

”Da Hanna Line fandt ud af det, skulle vi straks ned og købe ingredienserne, så vi kunne lave retten,” fortæller han og tilføjer:

”Jeg laver den stadig i dag.”

Lean-proces i privatlivet
Alle, jeg taler med til artiklen, nikker genkendende til billedet af en kvinde med en usædvanlig energi og foretagsomhed.

Hanna Line Jakobsen står typisk op klokken fem, ordner nogle Røde Kors-gøremål og snupper i hvert fald et par gange om ugen en løbetur, før hun vækker sine to børn på ni og seks.

Først når børnene er afleveret, tager hun på arbejde i Det Obelske Familiefond, hvor hun dog – med bestyrelsens velsignelse – har fået nedsat arbejdstiden til 27 timer om ugen, så hun kan passe hvervet som præsident for Røde Kors.

Mødrehjælpens direktør, Mads Roke Clausen, har kendt Hanna Line Jakobsen i årevis og siger, at ”hun når megameget.”

”Men den ligning kan ikke hænge sammen uden afsavn,” siger han.

Og det medgiver Hanna Line Jakobsen.

”Det er benhårdt, og der er nogle prioriteringer, og selvfølgelig kommer det ikke, uden at det har sin pris, at man er i gang. Og det prøver jeg at gøre, så det ikke går ud over mine børn, men det går ud over venskaber, og man glemmer fødselsdage hos veninderne,” siger hun.

For en travl mor med to børn kan det være nødvendigt at kombinere arbejds- og familieliv. Her har Hanna Line Jakobsens dengang to-årige datter, Hanna Helena, sneget sig med op på scenen under et arrangement med Isam B i Ungdommens Røde Kors' nu lukkede Café Zusammen. [Foto: Privat]

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Men hun siger samtidig, at det også er et spørgsmål om at organisere sig.

”Vi går enormt meget op i, at vores arbejdsliv skal være organiseret på en ordentlig måde, og vi holder møder om, hvordan vi teambuilder, og hvordan vi som et godt team får leveret varen. Jeg synes, det er vigtigt, at man også får givet den opmærksomhed til sit privatliv. Det er ikke, fordi vi laver lean-processer derhjemme, men det handler om alligevel at tage den der snak om; 'Hvad virker for os?' 'Hvad skal laves om i forhold til, at det kan fungere, så vi også kan gøre de ting, vi har prioriteret?'.

Hanna Line Jakobsen medgiver, at hun er privilegeret, fordi hun og hendes mand har råd til at købe rengøring og betale en pige for ind imellem at hente børnene. Men det handler også om at indrette sig praktisk.

”Jeg køber alt over nettet. Og de griner altid af mig herinde på kontoret, men julegaver og fødselsdagsgaver til børnene kommer altid pakket ind og leveret her, og derhjemme får jeg alle varer leveret til døren,” siger Hanna Line Jakobsen.

Jeg vil være din kampagneleder
En af dem, der har haft særlig glæde af Hanna Line Jakobsens energi, er tidligere udenrigsminister og formand for FN's økonomiske kommission for Europa, Christian Friis Bach.

Hanna Line Jakobsen havde været et halvt år i praktik på Christiansborg hos Marianne Jelved. Og da Christian Friis Bach stillede op til Folketingsvalget i 2005, kom den dengang 24-årige RUC-studerende hen til ham og sagde: “Jeg vil være din kampagneleder.”

“Jeg kan simpelthen ikke huske, hvordan jeg fandt på det. Jeg syntes, han var en dygtig politiker, men at han nogle gange simpelthen var så dårlig til at steppe op på de ting... Så kunne han gå rundt i kedeldragt og lime plakater i stedet for at lave aftaler med donorer, som kunne få valgkampen til at køre rundt og sådan noget. Så jeg syntes, han havde brug for en, der holdt ham lidt i ørerne. Det gad jeg godt,” siger hun.

Og som sagt, så gjort. I de næste tre uger stod Hanna Line Jakobsen i spidsen for hans kampagne.

“Hun gjorde en enorm indsats. Hun satte simpelthen sit eget liv til side i tre uger,” fortæller Christian Friis Bach.

Det første nederlag
Sammen lavede de events, hvor de blandt andet spillede street basket, protesterede mod 24-årsreglen ved at optræde i brudetøj og tog shetlandsponyer med ind på Christianshavns Torv.

Men anstrengelserne var forgæves. Christian Friis Bach kom lige nøjagtig ikke i Folketinget.

“Hanna Line var knust,” fortæller han.

Det bekræfter hun selv.

“Det var måske mit første nederlag. Ellers plejer jeg at have ret meget held med de ting, jeg sætter mig for,” siger Hanna Line Jakobsen.

Hvad sagde du så til dig selv, da det ikke lykkedes på trods af, at du havde gjort så meget?

“Jeg var bare så udmattet. Jeg kan slet ikke huske, at jeg sagde noget til mig selv. Jeg kollapsede bare. Jeg var simpelthen så træt. Imens havde jeg været leder af praktikordningen ude på RUC og havde haft praktikanter oppe til eksamen. Det havde bare været en sindssyg periode.”

Bebrejdede du dig selv?

“Ja, det gjorde jeg. Jeg var også bange for, at han var sur på mig. “

Hvad skulle du have gjort i din egen bevidsthed?

“Jo, men, så kom alt det der med: ‘Var det, fordi jeg var for uerfaren med politik?’ ‘Var det, fordi vi ikke brugte hårde nok kneb?’ Jeg kan huske, at der var situationer, hvor der var nogle andre, der løb med det vores forberedte event. De fik mikrofonen i stedet for, fordi jeg ikke brugte de der beskidte kneb, som jeg jo godt kunne se, der var nogle andre, der brugte.”

Politik er uskønne, spildte kræfter
Hanna Line Jakobsen holdt ikke længe i politik. Måske var valgkampen en medvirkende årsag. I hvert fald brød hun sig ikke om det politiske spil. Især ikke når det var beskidt.

“Jeg syntes faktisk ikke, det var sjovt, at man skulle være så meget imod nogle andre i stedet for at være for en specifik sag. Jeg syntes, det var vildt mange spildte kræfter. Det var svært at arbejde med,” siger hun og fortsætter:

“I forhold til nogle af de ting, jeg brænder for... i forhold til at skabe en bedre verden, så er politik faktisk ikke et særlig positivt sted at arbejde. Det går jo ikke fremad i en lige linje. Det går ‘Slam’ og ‘Slam’ og ‘Slam’ og så måske et lille nøk fremad. Der synes jeg, at jeg kan komme meget længere ved bare at lave et lille stykke lavpraktisk arbejde i Røde Kors.”

Hvad tænker du så, når du ser på politik udefra?

“Lige nu er det katastrofalt. Lige nu har vi nogle politikere, som slet ikke formår at skabe et lederskab for det her land og for Europa og for den verdenskrise, vi har lige nu. I onsdags var jeg i Padborg, og det gjorde et kæmpe, kæmpe indtryk på mig. Politiet var megaseje. De var helt vildt glade for det, Røde Kors havde leveret, og var meget imponerede over, at det var frivilllige, vi stillede op med. Veluddannede samaritter og frivillige, der kunne være tolke. Folk, der kom med tøj, fik det sorteret og leveret. Det giver meget mere mening for mig at være en del af end de der politikere, som hellere vil skælde hinanden ud end at sætte sig ned bag lukkede døre og sige: ‘Godt så; we have a situation! Hvad er det lige, vi gør?’”

Det er tydeligt, at du savner politisk lederskab lige nu. Men er det en generel oplevelse, du har af politik?

“Ja, fordi det bliver jo på mange måder meget kortsigtet, når det hele skal gå på en fireårig valgperiode.”

Røde Kors skal være større
Mens politik var et nedslående bekendskab for Hanna Line Jakobsen, er hendes fire år som formand for Ungdommens Røde Kors en ubestridt succes.

I den periode mere end fordoblede organisationen sin størrelse, både målt på økonomi og antal frivillige. Det rejser jo automatisk et spørgsmål til den kvinde, som nu har siddet næsten et år som præsident for Røde Kors.

Hvor stor skal Røde Kors være, når du engang stopper som præsident?

“Jamen, jeg håber jo, at Røde Kors er mindre.”

Du håber, Røde Kors er mindre?

“Ja, for så er det, fordi der er brug for mindre hjælp.”

Men tror du på den?

“Nej.”

Så i betragtning af at der næppe bliver mindre behov for hjælp; hvor stor skal Røde Kors så være?

“Jeg håber, vi kan nå mange flere. Jeg synes, det er fuldstændig sindssygt at se de flygtningetal, som der er lige nu. Jeg bliver også påvirket på en anden måde, når de er i Europa, selv om det er skørt. Og jeg håber, at den awareness nu kan gøre, at vi skaber en anden type hjælp, som er mere langvarig og mere bæredygtig end det, vi har kunnet tidligere. Og det er ikke kun Røde Kors, der skal gøre det,” siger Hanna Line Jakobsen og fortsætter:

"Vi er jo i konkurrence, når man står 11 organisationer i Danmarksindsamlingen og skal dele en samlet kage. Men der er jo desværre mere end rigeligt arbejde til alle organisationerne. Jeg mener godt, vi kan bidrage til, at kagen bliver større. At der er flere, der får lyst til at hjælpe. At der er flere, der får lyst til at tage det ansvar; give flere ressourcer eller flere timer – og meget gerne i et tættere samarbejde med erhvervslivet, som jo bare kan noget helt andet end os. Der er sådan brug for nye løsninger og muligheder for, at man kan se en fremtid for sig selv med et job og en familie. Så ja, jeg håber, Røde Kors er større, så vi kan gøre mere.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Friis Bach

MF (R), stifter, Warfair
cand.agro. (KVL 1992), ph.d. international økonomi (KVL 1996)

Mads Roke Clausen

Direktør, Landsorganisationen for sociale tilbud, bestyrelsesmedlem, Bikubenfonden og Liljeborgfonden
cand.scient.adm. (RUC 1997), Diploma in Organisational Leadership (University of Oxford 2017)

Poul Nyrup Rasmussen

Protektor, Det Sociale Netværk/headspace Danmark, fhv. statsminister (S), partiformand & MF, fhv. formand, PES & LORC, fhv. MEP
cand.polit. (Københavns Uni. 1971)

0:000:00