Løkkes rådgiver mangler spin-genet

Han er på mange måder sin chefs modsætning.

Mens Lars Løkke Rasmussen (V) er jovial og udadvendt, er hans mest centrale rådgiver på ingen måde en spradebasse.

35-årige Jacob Bruun Christensen er grundlæggende en stille, rolig og dygtig fyr, der i Venstre er meget vellidt. Inden Løkke hentede ham over til Statsministeriet, var han Venstres ankermand på politiske udspil og leder af medarbejderne på Christiansborg.

Og Løkkes fortrolige i arbejdet med en drejebog til tiden efter folketingsvalget.

Derfor var det heller ikke overraskende, at Bruun fulgte med, da Løkke genvandt nøglerne til Statsministeriet. Overraskelsen var, at Løkkes anden rådgiver, Christian Hüttemeier, valgte at takke nej til at tage med.

Embedsmandens stil
For det var planen, at der skulle have været et rådgiver-tandem bag Løkke. Nu er den foreløbige plan at lade Jacob Bruun Christensen styre butikken alene.

Hüttemeier var ellers den mere klassiske spindreng med erfaring som pressechef og politisk journalist på Christiansborg for et stort dagblad.

Jacob Bruuns erfaring og stil er tættere på embedsmandens.

Den del mestrer han til gengæld.

Venstrepolitikerne føler sig trygge, når man får et notat fra Bruun i hånden. For man ved, der er styr på facts, når det har været forbi ham. Og så er Bruun strategisk dygtig til at medtænke, hvad de politiske modsvar bliver, og hvad Venstres svar kan være.

Han er ikke en rådgiver, der deler vandene i partiet. Og heller ikke en, der indtager rummet med sit ego, som nogle særlige rådgivere gør.

Ikke meget smalltalk
Som Venstres stabschef på Christiansborg var han ikke en, der brugte meget tid på smalltalk med sine ansatte over frokosten. Ingen er i tvivl om hans styrker, men hans diskrete og lidt indadvendte stil gør også, at han kan være vanskelig at tilnærme sig.

I hvert fald på det mere personlige plan. Professionelt er døren åben, og han vender altid tilbage på telefonopkald. Men Bruun er en, som man selv skal ringe til.

Han er heller ikke opsøgende i forhold til medierne, som så mange af de andre rådgivere og pressechefer.

Selvom man får et helt netværk hurtigt forærende, når man sætter sig i rådgiverstolen for landets statsminister – du er pludselig så vigtig, så folk skal nok ringe til dig – så har han i store træk taget den lidt indadvendte tilgang med sig i sin nye funktion.

Det ligger ikke i Bruuns natur at tage en runde på redaktionerne på Christiansborg eller bruge tid på kildepleje over kaffe på Café Europa eller rødvin på Ved Stranden.

Venstre ved en tilfældighed
Det er ikke, fordi at han holder sig fra vin. Hans nye vinkælder i villalejligheden på Frederiksberg er et af hans foretrukne emner, hvis talen går på andet end politik.

Men Jacob Bruun bruger ikke tid på at opsøge netværk for netværkets skyld.

Da han var yngre, var han heller ikke medlem af noget ungdomsparti, som mange andre særlige rådgivere og politiker-spirer ellers har. Bruun har tværtimod en til tider kølig distance til Venstre Ungdoms sange, danse og kåde kampagner.

Tiden er heller ikke blevet brugt på smørrebrød ved langborde i forsamlingshuse, morgengymnastik eller højskolesangbogen, som har formet andre i Venstre. Og forærer nogle en masse relationer og historier.

Faktisk var det lidt en tilfældighed, at Bruun overhovedet endte i partiet. Da han søgte en praktikstilling i Venstre under studiet kunne det lige så godt have været hos Konservative eller et andet borgerligt parti.

Meget Løkke-loyal
Nogle i partiet ser det som en svaghed ved ham, mens andre mener, det er med til at forklare hans meget rationelle tilgang til Venstres politik.

Barndomshjemmet i Hillerød var ikke præget af højtragende politiske diskussioner, så interessen fra politik kommer ikke derfra. Det var også kun på et hængende hår og med kraftig inspiration fra en ældre kusine, at Bruun endte på statskundskabsstudiet.

Men praktiktiden i Venstre ændrede løbebanen – og kun afbrudt af nogle ”kedelige” måneder i Finansministeriet har han over 10 år haft stort set samtlige stillinger for partiet på Christiansborg. De sidste fire år som leder af Venstres Center for Kommunikation og Politik.

Det satte ham også i en særlig situation, da Venstre i forsommeren sidste år pludselig blev kastet ud i et formandsopgør. Jacob Bruuns stilling var ikke nødvendigvis i spil, men ifølge kilder kastede han sig alligevel meget loyalt ind i kampen for at bevare Løkke som formand.

Forholdet til Løkke beskrives da også som meget tæt. De har kendt hinanden i mange år, og Løkke er meget tryg ved Bruun. Mens Løkke er mere følelsesladet, så er Bruun yderst rationel i sit arbejde.

Større test venter
Han har det derfor også helt fint med, at Løkke ikke kun lytter til ham, men søger råd andre steder. Den del har været sværere at acceptere for nogle af Bruuns forgængere.

Bruun er ubetinget et gode at have med i Statsministeriet for Løkke, men det beskrives som betænkeligt, at statsministeren ikke har en anden halvdel med.

Det er en svaghed, at Løkke ikke har en rådgiver tæt på sig med indgående kendskab til det journalistiske miljø eller netværk. Og Bruuns embedsmandsstil kan betyde, at Løkke ikke får tilstrækkeligt modspil fra en djævlens advokat, der kan udfordre strategien og tankebanen.

Bruuns metode er i høj grad at gribe Løkkes tanker og se, hvordan de kan implementeres. Men han er ikke kendt som en selvstændig tænketank, der foreslår en justering af partiets retning.

Det kan sagtens gå, når tingene går godt. Og Venstre-regeringen er på mange niveauer kommet godt fra start.

Alligevel har partiet ikke løftet sig i meningsmålingerne siden det meget dårlige valgresultatet i juni. Forandres det ikke i overkommelig fremtid, så vil Bruun mere alvorligt blive testet.