Regeringen snor sig for at undgå EU-krav om kædeansvar

MINI-TREPART: Regeringen sender lovforslag om EU's håndhævelsesdirektiv i høring i 11. time. Forslaget skal sikre, at udenlandsk arbejdskraft har ordentlige arbejdsvilkår, uden at man indfører kædeansvar.

Tyskland har allerede indført kædeansvar ved lov, som håndhævelsesdirektivet som minimum kræver i byggebranchen. I Danmark har arbejdsmarkedets parter i fællesskab udviklet en mere kreativ løsning.
Tyskland har allerede indført kædeansvar ved lov, som håndhævelsesdirektivet som minimum kræver i byggebranchen. I Danmark har arbejdsmarkedets parter i fællesskab udviklet en mere kreativ løsning.Foto: Kasper Palsnov/Scanpix
Søren Elkrog Friis

Allerede én dag efter, at regeringen indleder de officielle trepartsforhandlinger, vil beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) kunne bryste sig af en lille trepartsaftale.

Fredag fremsætter regeringen nemlig et lovforslag om implementering af det såkaldte håndhævelsesdirektiv, som er direkte baseret på et fælles udspil fra LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Det centrale element i forslaget er en slags Lønmodtagernes Garantifond for udenlandsk arbejdskraft, som kan kompensere udenlandske ansatte, som er kommet i klemme på det danske arbejdsmarked.

"Den danske model udgør en grundsten i vores velfærdssamfund. Derfor er jeg glad for, at vi med fonden kan sikre ordnede forhold for udstationerede ansatte i Danmark – uden at indføre kædeansvar og gå på kompromis med den danske model. Det er for mig helt afgørende," siger Jørn Neergaard Larsen.

Når vi nu et tvunget til at gennemføre det her direktiv, synes vi, at vi har fundet en fornuftig løsning.

Steen Müntzberg
Underdirektør, DA

Direktivet kræver kædeansvar i første led
Håndhævelsesdirektivet skal sikre bedre kontrol med samt overholdelse af rettigheder for udenlandsk arbejdskraft. Deadline for implementeringen er i juni 2016.

Direktivet stiller krav om direkte kædeansvar i første led på byggeriets område - og det betyder kort sagt, at en dansk hovedentreprenør kan gøres ansvarlig, hvis en udenlandsk underentreprenør har snydt sine ansatte for løn, pension eller andre rettigheder.

Baseret på anbefalingerne fra LO og DA foreslår regeringen nu en anden model, som skal gøre Danmark i stand til at leve op til direktivet.

Hvis loven vedtages, forpligtes alle danske virksomheder til at indbetale et mindre beløb per medarbejder til en fond, som kan udbetale penge, som udenlandske arbejdere har til gode efter arbejde i Danmark.

"Helt overordnet havde vi hellere være foruden. Men når vi nu et tvunget til at gennemføre det her direktiv, synes vi, at vi har fundet en fornuftig løsning, som understøtter det danske fagretslige system og er mindre byrdefuld for virksomhederne end den løsning, som lå i direktivet," siger Steen Müntzberg, der er underdirektør i DA.

Forslaget får kritik fra Dansk Byggeri
Forslaget udløser kritik i baglandet hos både LO og DA. Blandt andet fra Dansk Byggeri, som er medlem af DA.

"Det vil kun være relevant, hvis kædeansvar ville dø som diskussion - både hvad angår overenskomster, men også i forhold til den måde, som det offentlige håndhæver deres aftaler på. Men som det ser ud nu, mener vi, at det er en meget problematisk model," siger administrerende direktør, Lars Storr-Hansen.

Læs hele artiklen på Altinget: eu (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.

Dokumentation

Håndhævelsesdirektivet

  • Direktivet præciserer definitionerne for, hvornår der er tale om en reel virksomhed og en reel udstationering. De præciserede definitioner vil sammen med en tjekliste til myndighederne gøre det lettere at komme snyd og omgåelse til livs.
  • Direktivet fastlægger en åben liste for, hvilke kontrolforanstaltninger et medlemsland må anvende, herunder et register som RUT (Register for Udenlandske Tjenesteydere). 

Om kædeansvar:

  • Direktivet giver medlemslandene mulighed for at indføre hæftelsesansvar i alle sektorer og i alle led. Det er således op til hvert medlemsland at beslutte, om landet vil indføre hæftelsesansvar eller ej. 
  • Inden for byggeriet slår direktivet dog fast, at medlemslandene skal indføre hæftelsesansvar i første led eller anvende tilsvarende midler i forhold til hovedentreprenøren. Der er dog en undtagelsesmulighed, hvis hovedentreprenøren har taget de nødvendige forholdsregler.

Desuden...

  • Direktivet opstiller en tjekliste, som myndighederne skal bruge til at afgøre, om der er tale om en reel virksomhed og en reel udstationering af medarbejdere i forbindelse med levering af en serviceydelse i et andet medlemsland.
  • Medlemslandene er desuden forpligtet til at sikre bedre information om, hvilke ansættelsesvilkår som finder anvendelse for den udstationerede.
  • Medlemslandene forpligtes desuden til – inden for korte tidsfrister – at yde gensidig bistand til hinanden ved at udlevere oplysninger og gennemføre undersøgelser og kontroller. Dette skal ske for at sikre, at reglerne bliver overholdt samt at for at kunne inddrive bøder m.m.
  • Medlemslandene kan indgå bilaterale aftaler om administrativt samarbejde og gensidig bistand. Danmark har allerede besluttet, at man ønsker at indgå den slags aftaler.
  • Der fastlægges en åben liste for, hvilke kontrolforanstaltninger et medlemsland må anvende, herunder et register som RUT (Register for Udenlandske Tjenesteydere).
  • Direktivet pålægger desuden medlemslandene en forpligtelse til at gennemføre en effektiv kontrol.
  • Medlemslandene skal sikre, at udstationerede medarbejdere, som ikke mener, at de får deres rettigheder opfyldt, kan få afgjort dette ved en domstol eller administrativ procedure herunder i det land de er udstationeret til.

Kilde: DI


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Storr-Hansen

Adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)

Steen Müntzberg

Vicedirektør, Dansk Arbejdsgiverforening
cand.jur. (Københavns Uni. 1989)

0:000:00