Det koster flygtninge 2.100 kr. at sige ja til job-forløb
NEGATIVT INCITAMENT: For eneforsørgere kan det bedre betale sig at modtage integrationsydelse end at indgå i et offentligt IGU-forløb, som ellers udgør hjørnestenen i trepartsaftalen om integration. Integrationsministeren kaldes nu i samråd om sagen.
Søren Elkrog Friis
Velfærdspolitisk journalist, Mandag MorgenDet skal kunne betale sig at arbejde, lyder mantraet i regeringens beskæftigelsespolitik. Men for en del af de flygtninge, som fra juli måned siger ja til et kombineret job- og uddannelsesforløb, vil forsøget på at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked være ensbetydende med væsentlig færre penge mellem hænderne.
Det fremgår af et svar fra integrationsminister Inger Støjberg (V) til Folketingets beskæftigelsesudvalg.
Ifølge ministeriets beregninger vil enlige forsørgere, som skifter integrationsydelse ud med en to-årig integrationsgrunduddannelse (IGU) i det offentlige, miste 2.100 kroner i disponibel indkomst om måneden.
Det er dybt problematisk, mener beskæftigelsesordfører fra SF, Karsten Hønge, som nu kalder ministeren i samråd om sagen.
"Det er en snublesnor for ordningen, fordi man nærmest skaber en økonomisk gulerod for ikke at gå igang med et IGU-forløb. Samtidig vil det være en helt urimelig hård nedgang i indtægt for de flygtninge, som har sværest ved at være fleksible i deres økonomi," siger han.
Timeløn på 49 kroner
De såkaldte IGU-forløb udgør hjørnestenen i den trepartsaftale om integration på arbejdsmarkedet, som regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i marts. Ordningen følger satserne i de eksisterende erhvervsgrunduddannelser (EGU), hvilket vil sige, at flygtninge modtager en elevløn på mellem 49 og 120 kroner i timen.
En flygtning, som er eneforsørger, vil derfor gå fra en disponibel indkomst på 8.400 kroner om måneden, hvis de modtager integrationsydelse, til en indkomst på 6.200 kroner under IGU-forløb som for eksempel hjemmehjælper. Er man derimod i IGU-forløb på et slagteri, vil man ifølge Integrationsministeriet opnå en nettogevinst på 1.700 kroner om måneden.
Det har ikke været muligt at indhente en kommentar fra Inger Støjberg, men i sit svar til Beskæftigelsesudvalget skriver ministeren, at IGU-forløb er tiltænkt som en trædesten til det ordinære arbejdsmarked, og at man derfor bør tage de langsigtede indtjeningsmuligheder i betragtning.
Læs hele artiklen på Altinget: arbejdsmarked (kræver abonnement). Få gratis prøveabonnement her.
Disponibel indkomst pr. måned for flygtninge i henholdvis IGU-forløb i det offentlige og på integrationsydelse
IGU-forløb | Integrationsydelse | Forskel | |
Enlig | 2.900 | 2.300 | 500* |
Enlig med ét barn | 6.200 | 8.400 | -2.100* |
Disponibel indkomst pr. måned for flygtninge i hhv. IGU-forløb under slagterioverenskomsten og på integrationsydelse
IGU-forløb | Integrationsydelse | Forskel | |
Enlig | 7.000 | 2.300 | 4.700 |
Enlig med ét barn | 10.000 | 8.400 | 1.700* |
Der er forudsat en månedlig husleje for en enlig uden børn på 2.825 kr. og en månedlig husleje på 6.191 kr. for en enlig med 1 barn samt øvrige boligudgifter på 756 kr. for en enlig og 1.069 for en enlig med 1 barn. Det forudsættes endvidere, at flygtningen ikke er medlem af folkekirken, får fuld børnefamilieydelse, og at der ikke modtages dansktillæg som følge af bestået danskprøve. Det antages, at kommuneskat svarer til landsgennemsnittet. Det er forudsat, at den enlige uden børn er fyldt 30 år eller ikke bor hos en eller begge forældre.
* Forskellen i disponibel indkomst på IGU-forløb og integrationsydelse er beregnet på baggrund af nøjagtige tal og derefter afrundet til hele hundrede.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets beregninger og Skatteministeriets familietypemodel, december 2015.