Regeringen forventer ekstraregning fra EU

Der ligger sandsynligvis en ubetalt regning, som Danmark skal tilbagebetale til EU-kassen i 2018.

I november opdagede Danmarks Statistik, at Danmark i flere år har været rigere, end vi ellers gik og troede. Og det kan blive dyrt.

Størrelsen af EU-landenes bidrag bliver nemlig blandt andet opgjort efter, hvor stor BNI er i forhold til resten af medlemslandene. Jo rigere man er, jo mere betaler man til EU-kassen.

Læs også: Thulesen: Nye væksttal fjerner behovet for smertefulde reformer

Regeringen skal jo finde pengene et sted til den regning, som kan blive stor.

Kenneth Kristensen Berth (DF)
EU-ordfører

Men Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, stiller sig på bagbenene over den forventede ekstraregning fra EU.

”Jeg siger nej tak til den efterregning. Regeringen skal jo finde pengene et sted til den regning, som kan blive stor,” siger han.

Men sådan er mekanikken i det. Og er det ikke fair nok, at de rigeste lande også betaler mest til fællesskabet?

”Ja, sådan er det. Men derfor kan man jo godt protestere. Vi er modstandere af omfordeling mellem EU-landene. Og grundlæggende mener jeg ikke, at Danmark har et større ansvar over for EU-lande, end alle andre lande i verden,” siger EU-ordføreren.    

I 2015 betalte Danmark ca. 5,9 milliarder kroner mere til EU-kassen, end vi modtog. Andre og fattigere lande får mere, end de betaler.

Sandsynligt
I et svar til Folketinget skriver finansminister Kristian Jensen (V), at det er ”sandsynligt” med en ekstraregning til EU, når bidragene for 2018 fastlægges i løbet af 2017. Viser det sig, at Danmark har betalt for lidt i perioden 2011-2016, bliver det lagt oven i regningen for 2018, forklarer finansministeren i svaret.

Læs også: Med et fingerknips blev Danmark 42 mia. kroner rigere

Størrelsen af ekstraregningen er dog ifølge ministeren for tidlig at vurdere – og i teorien er det muligt, at regningen ikke stiger, hvis de andre landes BNI stiger tilsvarende det danske BNI.

S: Udhuler rabat
Under Thorning-regeringen lykkedes det Danmark at forhandle en EU-rabat hjem på ca. en milliard kroner. Men den rabat frygter Socialdemokraternes EU-ordfører, Peter Hummelgaard Thomsen, bliver ædt op af et større EU-bidrag.

”Det er stærkt utilfredsstillende, hvis ekstraregningen udhuler vores EU-rabat. Vi skal selvfølgelig leve op til vores forpligtelser. Men vi skal være helt sikre på, at man bare med tilbagevirkende kraft har ret til at sende en ny regning,” siger han.

I Danmark er fejlvurderingen af den danske økonomi sket, fordi en række store danske virksomheder i en årrække har indrapporteret forkert til Danmarks Statistik. Det betyder blandt andet, at Danmark reelt var 41,8 milliarder kroner rigere i 2015 end først antaget.

Læs hele artiklen på Altinget: eu (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.