Den gammeldags valgplakat virker stadig

Når smilende kandidater og partifarver hænger i landets lygtepæle, er det ikke blot for at leve op til et af valgkampens ritualer. Valgplakaterne er med til at afgøre, hvem der får de personlige stemmer og bliver valgt til Folketinget.

Det er den opmuntrende konklusion til politikere og partisoldater fra valgforskerne i den nye valgbog ”Oprør fra udkanten – Folketingsvalget 2015”.

”Valgplakater er ikke bare tradition, de har også en effekt på resultatet. Oveni virker de mobiliserende for partimedlemmer,” siger lektor på Statskundskab på Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen.

Det virkede
I den nye valgbog har hun sammen med valgforskerne Kasper Møller Hansen og Christian Elmelund-Præstekær set nærmere på 27 kampagneredskaber, politikerne brugte i valgkampen i 2015, og om de gjorde en forskel.

Jeg vil ikke rådgive partierne til at stoppe med at lave pjecer, men er du en kandidat, som gerne vil have mange personlige stemmer, så er det nok bedre at bruge tiden på noget andet.

Christian Elmelund-Præstekær
Valgforsker, lektor og institutleder ved Statskundskab på Syddansk Universitet.

Valgmøder og særligt valgplakater ser ifølge valgforskerne ud til at være effektive kampagneredskaber, da de ved valget øgede den gennemsnitlige kandidats stemmeandel med henholdsvis fire og seks procentpoint. Størst effekt på det personlige stemmetal havde dog at optræde i de elektroniske medier og Facebook.

Det virkede ikke
Omvendt gav læserbreve kun lidt flere stemmer, mens gadearrangementer og at stemme dørklokker stor set ingen effekt havde, mens uddeling af pjecer havde en negativ effekt på andelen af personlige stemmer.

”Pjecer er ofte parti-produceret og giver derfor sjældent den enkelte kandidat noget. Jeg vil ikke rådgive partierne til at stoppe med at lave pjecer, men er du en kandidat, som gerne vil have mange personlige stemmer, så er det nok bedre at bruge tiden på noget andet,” siger Christian Elmelund-Præstekær, lektor og institutleder ved Statskundskab på Syddansk Universitet.

Mange tager først stilling i valgkampen
Spørgsmålet, om hvilke kampagneredskaber som virker, er særligt interessant for alle de mange politikere, der ikke er meget kendte på forhånd og sikre på valg.

Ifølge forskerne besluttede 47 procent af vælgerne i 2015 sig først for, hvad de ville stemme i løbet af valgkampen.

Det er det højeste niveau, der nogensinde er målt i Danmark, og det betyder, at omkring halvdelen af vælgerne potentielt kan have truffet deres beslutning under påvirkning af valgkampen.

”Der tales meget om, at kampagnerne drejer sig om penge og nye metoder. Det er måske rigtigt på partileder-niveau og for den store fortælling om partiet i valgkampen. Men de enkelte kandidater ude i landet, som skal vælges, bruger stadig meget traditionelle redskaber for at overbevise vælgerne. Og her finder vi absolut ingen sammenhæng mellem budgettets størrelse på kampagnen og stemmeandelens størrelse,” siger Elmelund-Præstekær.

Forskning viser i øvrigt, at valgplakater har en endnu større effekt ved kommunalvalg.

Læs hele artiklen på Altinget: christiansborg (kræver abonnement). Bestil et gratis prøveabonnement her.