Det mener EU-landene om russisk gasrørledning

Regeringen vil nu etablere et nyt værktøj i kampen mod den russiske Nord Stream 2-gasledning og andre russiske gasledninger, der måtte komme i fremtiden.

Det skal ske med en lovændring, der skal gøre det muligt at sige nej til at lade gasledningen løbe gennem dansk søterritorium. Efter planen skal Nord Stream 2 føres gennem dansk farvand sydøst for Bornholm.

Som loven er i dag, kan man ikke med sigte på bredere udenrigspolitiske hensyn sige ”nej” til anlæg af transitrørledninger på søterritoriet. Men det vil regeringen nu lave om på, oplyste Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet søndag.

”Regeringen vil derfor fremsætte et forslag til et nyt lovgrundlag, som kan sikre, at det i fremtiden bliver muligt at tage sådanne udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske hensyn i denne type af sager. Regeringen har ikke dermed taget stilling til, om en sådan ny lovgivning skal anvendes i den konkrete sag,” oplyste ministeriet.

Bred opbakning
Som loven er i dag er Danmark ifølge Berlingske folkeretligt forpligtet til at give tilladelse til gasledningen, hvis den går uden for vores eget søterritorium (cirka 22 kilometer ud for den danske kyst). Danmark kan dog selv bestemme i dansk søterritorium, hvis lovgivningen bliver ændret, så udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn skal tages i betragtning.

Regeringen har opbakning fra Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale til at ændre de nuværende regler.

Planerne om at anlægge en godt 1.200 kilometer lang gasrørledning gennem Østersøen fremtvinger ikke kun dybe panderynker hos de danske politikere.

Altinget har herunder samlet et udpluk af reaktioner på projektet i EU.

Tyskland - Danmarks nabo mod syd er en stor fortaler for projektet, der vil fordoble gastilførslen fra Tyskland til EU. Derfor har forbundskansler Angela Merkel også understreget, at “Nord Stream 2 er et kommercielt projekt med private investorer.”

Polen - I den modsatte grøft og blandt de skarpeste kritikere er Polen. I forbindelse med Merkels besøg i juni sidste år sagde den polske premierminister, at “vi ser det som en investering, der vil føre til en splittelse af Europa.”

Danmark - Til Børsen sagde Løkke i marts, at "det er noget, jeg bringer op i kredsen af de 28 (lande, red.), og det er ikke første gang, jeg gør det. For vi har været efterspørgende på at få EU-Kommissionens samlede bedømmelse af det her russiske infrastrukturprojekt. Hvordan hænger det sammen med vores energipolitik, vores ambitioner om at lave en energiunion. Er der nogle sikkerhedspolitiske aspekter, der drages med ind?" spørger Løkke med adresse til EU-kommissionen, som han efter eget udsagn længe har haft for vane at kontakte med en påmindelse om deres manglende respons.

Sverige - Den svenske regering har ligesom Danmark forsøgt at gøre Nord Stream 2 til et EU-anliggende. På den ene side har man på kommunalt plan takket ja til at samarbejde med russerne om udbygningen, men regeringen har på den anden side forholdt sig skeptisk. Den svenske forsvarsminister, Peter Hulqvist, blev i Berlingske citeret for at have bragt denne advarsel: “Hvis Nord Stream 2 gennemføres som planlagt, risikerer det at få indflydelse på forsvarspolitikken for 2016 til 2020.” Den svenske regering indsendte d. 25. januar 2017 i samarbejde med Danmark et brev til EU-kommissionen, hvor de bad dem tage stilling til projektet.

Finland - “Finland betragter projektet som kommercielt på basis af national og international lov,” udtalte statsminister Juha Sippila på et EU-pressemøde i december måned, men han betonede samtidig vigtigheden af at klargøre de miljømæssige konsekvenser ved aftalen. Dermed har også Finland placeret sig mellem to stole i et forsøg på at bevare gode diplomatiske relationer i både Kreml og Bruxelles.

Litauen - Litauen er én af mange østeuropæiske modstandere af Nord Stream 2. Til litauisk radio kalder præsident Dalia Grybauskaite det ifølge netmagasinet Baltic Course “stærkt beklageligt at nogle af vores større EU-partnere prøver at argumentere for, at det kun er et privat og kommercielt projekt. Det er fuldstændig klart for os alle, at energiprojekter i denne skala er geopolitiske, og at målene er geopolitiske.”

Letland - I nabolandet Letland udtalte den daværende premierminister Laimdota Straujuma i 2015 til den russiske netavis Vzglyad, at “Europa bør være konsistent i deres ønske om at blive energi-uafhængige af Rusland.”

EU-kommissionen - Også Kommissionen er optaget af sagen. I sidste uge besvarede talskvinde Anna-Kaisa Itkonen endelig Løkke og Löfvens fællesbrev. I et brev til de skandinaviske regeringsledere skriver Itkonen, at der ingen “retlige grunde er til, at kommissionen direkte forbyder Nord Stream 2,” men tilføjer, at projektet strider mod energiunionen. “Politisk kan vi ikke lide Nord Stream 2,” skrev Itkonen i brevet, som Politiken er i besiddelse af.
Kommissionens svar falder i øvrigt helt i tråd med den danske konkurrencekommissærs udtalelser på en pressekonference i Bruxelles tidligere i marts måned. Her er Vestager citeret for denne bemærkning: “Det står klart, at EU-kommissionen ikke mener, at Nord Stream 2-projektet er baseret på fælles interesser.”

Hvordan forløbet former sig i den kommede tid, er stadig uvist. Nord Stream 2's indsendte ansøgning til energistyrelsen har dog uden tvivl øget presset for en politisk afklaring.