Bred opbakning til regeringens PLO-indgreb

OVERENSKOMST: Både DF og S vil støtte regeringens indgreb i PLO-forhandlingerne, der forlænger forhadt udgiftsloft for lægerne. 

Professor hos Kora Jakob
Kjellberg mener, det offentlige vil få en for svag forhandlingsposition, hvis
ikke politikerne på Christiansborg forlænger det økonomiloft, som er på vej til
udløbe. 
Professor hos Kora Jakob Kjellberg mener, det offentlige vil få en for svag forhandlingsposition, hvis ikke politikerne på Christiansborg forlænger det økonomiloft, som er på vej til udløbe. Foto: colourbox
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Regeringen kan regne med bred støtte til det annoncerede økonomiske indgreb i de strandede forhandlinger om en ny overenskomst mellem PLO og regionerne.

Mens flere eksperter og aktører på sundhedsområdet advarer mod indgrebet, er der nemlig støtte fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

”Det offentlige er nødt til at have sikkerhed for, hvor mange penge der bliver brugt i almen praksis,” siger Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen.

Meldingen kommer i kølvandet på, at fungerende sundhedsminister Karen Ellemann (V) har bebudet et økonomisk indgreb i forhandlingerne mellem PLO og regionerne.

Læs også: Regering varsler økonomisk indgreb over for læger

Det skete fredag, hvor regionerne og PLO var enige om at sætte forhandlingerne på pause.

Indgrebet betyder, at det nuværende loft over udgifterne i almen praksis fortsætter. Også selv om der ikke ligger en ny PLO-overenskomst klar i september. Her stod det nuværende udgiftsloft til at udløbe.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, støtter også regeringens indgreb.

”Hvis ikke vi sikrer, at økonomiloftet fortsætter med et lovforslag, så risikerer vi jo, at budgetterne for almen praksis bliver overskredet, dermed vil andre sundhedsområder bliver ramt," siger Liselott Blixt. 

PLO kritiserer indgreb
Hos Danske Regioner støtter man indgrebet, mens man hos PLO mener, at regeringen blander sig i forhandlingerne.

”Det er stærkt problematisk, hvis Folketinget vælger at lovgive om detaljer i en eksisterende aftale mellem myndighederne og de praktiserende læger og dermed forsøger at presse den ene part i et forhandlingsforløb,” siger PLO-formand Christian Freitag.

Læs også: Forhandlinger brudt sammen mellem PLO og Danske Regioner

Nyheden om forhandlingssammenbruddet er blevet beklaget fra alle sider. Lige fra regeringen til de andre aktører på sundhedsområdet.

Og flere kendere af sundhedsvæsenet mener, at et indgreb med et nyt økonomiloft direkte kan forringe mulighederne for at få et aftale i hus mellem PLO-lægerne og regionerne.

 

For eksempel mener tidligere formand for Lægeforeningen Mads Koch Hansen, der i dag er sygehusdirektør på Sygehus Lillebælt, at indgrebet vil være ”gift” for forhandlingerne.

Men både Flemming Møller Mortensen og Liselott Blixt afviser, at indgrebet skulle forringe mulighederne for, at regionerne og PLO kan blive enige, hvis de bliver enige om at genstarte forhandlingerne.

”Forlængelsen af det nuværende økonomiloft er jo kun, til regionerne og PLO er enige om en overenskomst, hvor man aftaler et nyt baseret på den nye overenskomst,” siger Liselott Blixt, der ønsker, at regeringen nedsætter en forligsmand, som skal mægle mellem partnerne.

 

Ved tidligere års overenskomstforhandlinger har parterne også holdt pauser. Der har tidligere været pause på et år, før forhandlingerne gik i gang igen. Officielt er der ikke sat dato for et nyt forhandlingsmøde mellem PLO på den ene side og så regionerne, der har Finansministeriet og KL inddraget i forhandlingerne. 

Læs hele artiklen på Altinget: sundhed (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her

Dokumentation

Det siger regionerne, de har tilbudt PLO:

  • Samlet investering i 2018-2020 på 1,8 mia. kr. Inkl. pris- og lønregulering er det ca. 2,6 mia. kr.
    Som årligt niveauløft til de praktiserende læger er der 600 mio. kr. i overenskomstens sidste år.
    (2020).  Det svarer, ifølge regionerne, samlet set til en stigning på over 12 procent i omsætningen hos almen praksis.

  • Regionerne har lagt op til at prioritere midler til praktiserende lægers arbejde i kvalitetsklynger og uddannelse af praksispersonale. Folketinget har prioriteret midler i perioden til at kompensere for virkningerne af et differentieret basishonorar efter patienttyngde.

  • Regionerne vil opprioritere arbejdet på hospitalerne orienteret mod almen praksis, så
    hospitalerne i højere grad er til rådighed med specialistrådgivning, fx i forhold til indsatsen for patienter med diabetes og KOL.

  • Mulighed for øget patientkapacitet i almen praksis ved at hæve grænsen for, hvornår en
    praktiserende læge ikke må tage flere patienter ind.

  • Lempede muligheder for at ansætte læger i dækningstruede områder.

  • Lempede muligheder for ansættelse af yngre læger i dækningstruede områder.

  • Et længere opsigelsesvarsel, når en praksis ophører, så den givne region får en længere periode til at sikre løsninger for lægeløse patienter.

  • En model for differentieret basishonorar. Det vil sige, at læger, der har mange patienter med fx mange sygdomme, får et højere honorar.

Kilde: Danske Regioner


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Møller Mortensen

MF (S), klosterforstander, Aalborg Kloster fhv. minister for udviklingssamarbejde og for nordisk samarbejde
Sygeplejerske (Sygeplejeskolen i Aalborg 1988), salgsuddannet (AstraZeneca 2004)

Liselott Blixt

1. viceborgmester, Greve Kommune
buntmager (Lollands Buntmageri, 1986), social- og sundhedsassistent (Social- og Sundhedsskolen i Greve, 2002)

0:000:00