Ekstra 52 millioner til partierne: Sådan bliver de brugt

PARTISTØTTE: Der er stor forskel på, hvordan partierne bruger de nye millioner, som de bevilgede sig selv i november. Partierne gør klogt i at løfte foden lidt fra speederen og tænke nyt, når pengene skal bruges, lyder det fra tidligere partichefer.

I november blev alle partier med undtagelse af Enhedslisten og Dansk Folkeparti enige om at bevillige sig selv flere penge. Nu er alle partierne langt i overvejelserne om, hvordan de skal bruges.
I november blev alle partier med undtagelse af Enhedslisten og Dansk Folkeparti enige om at bevillige sig selv flere penge. Nu er alle partierne langt i overvejelserne om, hvordan de skal bruges.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Morten ØyenSimon Friis Date

Forargede kritikere kaldte det en studehandel, mens andre mente, at det styrkede demokratiet, da Folketinget i november hævede gruppestøtten til partierne med ekstra 52 millioner. En stigning på 40 procent af de samlede midler til gruppestøtte til partierne.

Fakta

Det vil partierne bruge pengene på

Altinget har spurgt de ni danske folketingspartier, hvordan de vil bruge de ekstra midler til partistøtten i 2017. 

Socialdemokratiet
har modtaget 11,5 mio. kr. ekstra i partistøtte og vil bruge den ekstra støtte til at trække på bistand fra eksterne eksperter. Der er altså ingen planer om at hæve udgifterne til personale.


Radikale har modtaget 3,2 mio. kr. ekstra i partistøtte. Partiet oplyser, at de grundet denne ekstra partistøtte har kunnet ansætte tre nye medarbejdere og hæve normeringen for deltidsansatte personlige assistenter til folketingsmedlemmerne i 2017. Fokus for Radikale har været, at folketingsmedlemmerne kan få hjælp og være godt klædt på til de relativt mange ordførerskaber og lovbehandlinger samt forhandlinger.


Konservative
modtager 2,7 mio. kr. ekstra i partistøtte.
Partiet oplyser, at man har foretaget organisatoriske ændringer både som resultat af indtrædelsen i regeringen og den øgede gruppestøtte. Ændringerne er svære at adskille fra hinanden, men siden vedtagelsen af den øgede gruppestøtte har man ansat to pressemedarbejdere, to AC’ere, fire studentermedhjælpere (to mere på vej) og en piccoline. 


SF modtager 2,9 mio. kr. ekstra i partistøtte. SF oplyser, at størstedelen bruges til løn. Folketingsgruppen har indtil videre ansat en fagrådgiver på arbejdsmarkedsområdet og en medarbejder, der skal arbejde med nye digitale medier. En økonom forventes ansat snarligt. Desuden er en fagmedarbejder på deltid sat op i tid. Ved siden af styrkelsen på personalesiden har man afsat en pulje penge til at indkøbe ekstern ekspertbistand.


Liberal Alliance modtager 4,3 mio. kr. ekstra i partistøtte og fortæller, at partiet har foretaget en mindre omstrukturering, hvor man har ansat en ny pressechef og oprettet en ny stilling som kommunikationschef. Midlerne vil desuden blive brugt på ekstern ekspertbistand, vælgeranalyser og udadvendte aktiviteter som f.eks. Folkemødet.


Dansk Folkeparti modtager 9,8 mio. kr. ekstra i partistøtte. Man ønsker ikke at oplyse Altinget om, hvordan midlerne skal bruges, men henviser i stedet til, at det vil fremgå af årsregnskabet.


Venstre modtager 8,7 mio. kroner ekstra i partistøtte.
Midlerne går blandt andet til ansættelser, der kan styrke det daglige parlamentariske arbejde for folketingsmedlemmerne.


Enhedslisten modtager 4,5 mio. kr. ekstra i partistøtte. Partiet vil bruge pengene til at ansætte fem nye medarbejdere, og så har partiet opnormeret deltidsansatte svarende til en stilling. Fire af de nye medarbejdere er faglige rådgivere, der skal styrke en række af folketingsgruppens ordførerskaber. En enkelt ansættes til presse og kommunikation. Enhedslisten afsætter desuden et beløb til eksterne udredninger og projektansættelser.

Alternativet modtager 3,5 mio. kr. ekstra i partistøtte. Midlerne skal bruges til politisk rådgivning og faglig assistance i form af to fuldtidsstillinger. Ud over personaleudvidelsen vil midlerne gå til ekstern faglig assistance i forbindelse med større projekter.

Kilde: partierne

Nu er pengene godt i gang med at blive brugt.

Det viser en forespørgsel hos alle partierne, som også afslører, at der er stor forskel på, hvordan man har tænk sig at bruge de ekstra midler i partikasserne.

Lav en strategi først
Partierne bør bruge de ekstra midler klogt og langsomt, lyder rådet fra Benny Damsgaard, tidligere kommunikationschef og chef for Konservatives presse- og informationstjeneste.

Har partierne ikke tilstrækkelig økonomi til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, bliver de alt for afhængige af input fra interesseorganisationerne. Og sandheden er den, at der ikke er særlig mange penge i dansk politik.

Noa Redington
Tidligere særlig rådgiver for Helle Thorning-Schmidt (S)

”Mit råd til partierne ville være at lade være med skynde sig at ansatte en masse, men få lavet en strategi frem mod næste valg. Så vil man kunne se, om det reelt også er ekstra kommunikationsfolk, en økonom eller noget hjælp udefra, man har brug for,” siger Benny Damsgaard.

(artikel fortsætter under figuren)

 Han fortæller, at folketingspolitikere altid har et uudslukkeligt behov for ekstra faglighjælp, særligt i små partier hvor de måske sidder med 7-8 ordførerskaber. Sidder partiet i opposition, har det dog et langt større behov for at politikudvikle, end hvis det er et regeringsbærende parti, der i højere grad har til kerneopgave at forsvare regeringens politik.

”Så det afhænger meget af den rolle, som partiet har. Et oppositionsparti bør nok opjustere ekstra på de faglige muskler, så de har noget at kommunikere ud, mens regeringspartier primært bør skrue op for kommunikationen,” siger Benny Damsgaard.

Mulighed for at gøre noget ekstra
Det er ikke sikkert, at man udefra lige kan se eller mærke, at partierne har fået ekstra penge. Men det betyder langt fra, at de er ligegyldige, fortæller Radikales tidligere pressechef og særlig rådgiver for Margrethe Vestager (R) Henrik Kjerrumgaard.

”Det er lidt som at få skat tilbage, det er dejligt med ekstra penge. Og det giver mulighed for at gøre noget ekstra,” siger han.

Kjerrumsgaards råd er derfor også, at partierne skal være "nysgerrige, i stedet for bare at bruge penge på mere af det samme”. For der er altid en partisekretær eller gruppeformand, der gerne vil have flere ansatte.

”Pengene er givet, fordi partierne dybest set er i krise med faldende medlemstal og engagement. Så det er en mulighed for at se, om der er andre måder at indfange folk på,” siger han.

"En kæmpe gave"
Ifølge Noa Redington, der var toprådgiver for Socialdemokratiets tidligere formand Helle Thorning-Schmidt, er det vigtigt, at partierne har fået en stærkere økonomi.

”Har partierne ikke tilstrækkelig økonomi til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, bliver de alt for afhængige af input fra interesseorganisationerne. Og sandheden er den, at der ikke er særlig mange penge i dansk politik,” siger Noa Redington.

Han har selv siddet i maskinrummet i et parti, og han ser det ”som en kæmpe gave” med de ekstra millioner til partierne.

”Sad jeg i et parti nu og bestemte, så ville jeg opjustere på substans – altså med fagligt personale. Jeg tror ikke, der er brug for flere kommunikationsfolk i partierne,” siger Noa Redington.

Læs hele artiklen på Altinget:Christiansborg (kræver abonnement).

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benny Damsgaard

Partner og director, conXus Public Affairs, politisk kommentator, ekstern lektor, Københavns Uni., fhv. kommunikationschef, Konservative
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2005)

Henrik Sass Larsen

Adm. direktør, Aktive Ejere, formand, Klasselotteriet, bestyrelsesmedlem, Nordsøenheden
bachelor i HA/forvaltningsstudier (RUC)

Noa Redington

Kommentator og rådgiver, fhv. særlig rådgiver for daværende statsminister, partiformand Helle Thorning-Schmidt (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni.), Master (Columbia Uni. 1996)

0:000:00