Ekstra 52 millioner til partierne: Sådan bliver de brugt

PARTISTØTTE: Der er stor forskel på, hvordan partierne bruger de nye millioner, som de bevilgede sig selv i november. Partierne gør klogt i at løfte foden lidt fra speederen og tænke nyt, når pengene skal bruges, lyder det fra tidligere partichefer.

Forargede kritikere kaldte det en studehandel, mens andre mente, at det styrkede demokratiet, da Folketinget i november hævede gruppestøtten til partierne med ekstra 52 millioner. En stigning på 40 procent af de samlede midler til gruppestøtte til partierne.

Nu er pengene godt i gang med at blive brugt.

Det viser en forespørgsel hos alle partierne, som også afslører, at der er stor forskel på, hvordan man har tænk sig at bruge de ekstra midler i partikasserne.

Lav en strategi først
Partierne bør bruge de ekstra midler klogt og langsomt, lyder rådet fra Benny Damsgaard, tidligere kommunikationschef og chef for Konservatives presse- og informationstjeneste.

”Mit råd til partierne ville være at lade være med skynde sig at ansatte en masse, men få lavet en strategi frem mod næste valg. Så vil man kunne se, om det reelt også er ekstra kommunikationsfolk, en økonom eller noget hjælp udefra, man har brug for,” siger Benny Damsgaard.

(artikel fortsætter under figuren)

 Han fortæller, at folketingspolitikere altid har et uudslukkeligt behov for ekstra faglighjælp, særligt i små partier hvor de måske sidder med 7-8 ordførerskaber. Sidder partiet i opposition, har det dog et langt større behov for at politikudvikle, end hvis det er et regeringsbærende parti, der i højere grad har til kerneopgave at forsvare regeringens politik.

”Så det afhænger meget af den rolle, som partiet har. Et oppositionsparti bør nok opjustere ekstra på de faglige muskler, så de har noget at kommunikere ud, mens regeringspartier primært bør skrue op for kommunikationen,” siger Benny Damsgaard.

Mulighed for at gøre noget ekstra
Det er ikke sikkert, at man udefra lige kan se eller mærke, at partierne har fået ekstra penge. Men det betyder langt fra, at de er ligegyldige, fortæller Radikales tidligere pressechef og særlig rådgiver for Margrethe Vestager (R) Henrik Kjerrumgaard.

”Det er lidt som at få skat tilbage, det er dejligt med ekstra penge. Og det giver mulighed for at gøre noget ekstra,” siger han.

Kjerrumsgaards råd er derfor også, at partierne skal være "nysgerrige, i stedet for bare at bruge penge på mere af det samme”. For der er altid en partisekretær eller gruppeformand, der gerne vil have flere ansatte.

”Pengene er givet, fordi partierne dybest set er i krise med faldende medlemstal og engagement. Så det er en mulighed for at se, om der er andre måder at indfange folk på,” siger han.

"En kæmpe gave"
Ifølge Noa Redington, der var toprådgiver for Socialdemokratiets tidligere formand Helle Thorning-Schmidt, er det vigtigt, at partierne har fået en stærkere økonomi.

”Har partierne ikke tilstrækkelig økonomi til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, bliver de alt for afhængige af input fra interesseorganisationerne. Og sandheden er den, at der ikke er særlig mange penge i dansk politik,” siger Noa Redington.

Han har selv siddet i maskinrummet i et parti, og han ser det ”som en kæmpe gave” med de ekstra millioner til partierne.

”Sad jeg i et parti nu og bestemte, så ville jeg opjustere på substans – altså med fagligt personale. Jeg tror ikke, der er brug for flere kommunikationsfolk i partierne,” siger Noa Redington.

Læs hele artiklen på Altinget:Christiansborg (kræver abonnement).

,

Forrige artikel Brexit-forhandlere: Vi håber på en konstruktiv tone Brexit-forhandlere: Vi håber på en konstruktiv tone Næste artikel Landbrugsstøtte i spil: Organisationer kræver halv milliard til miljøet Landbrugsstøtte i spil: Organisationer kræver halv milliard til miljøet
Regeringen lander bred aftale om milliarderstatning til minkavlere

Regeringen lander bred aftale om milliarderstatning til minkavlere

ERSTATNING: Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, som sikrer knap 19 milliarder i erstatning til danske minkavlere og følgeerhverv. Over de næste ti år skal avlerne kompenseres for aflivningen af alle mink i kampen mod coronasmitte.