Landbrugsordførere vil registrere spekulanters jordopkøb

Bragt første gang 9. maj 2017

Er 2017 på vej til at blive et gennembrudsår for udenlandske investorer, der vil købe dansk landbrugsjord?

Og er det med intentioner om at bruge jorden som et rent spekulationsobjekt eller at drive toptunede og professionelle landbrug?

Mens spørgsmålene står i kø, så er de reelle fakta om udviklingen i køb og salg af dansk landbrugsjord mere sparsomme.

Det må da være et minimum at registrere og offentliggøre de her handler, og jeg synes, det er fuldstændigt vanvittigt, at man ikke har gjort det fra starten.

Maria Reumert Gjerding
Landbrugsordfører, Enhedslisten

Det vil Folketingets landbrugsordførere gerne lave om på.

De opfordrer derfor til at registrere og offentliggøre køb og salg af landbrugsjord, så de og samfundet har en chance for at følge med i, hvilke opkøb der foretages.

Jeg synes, det vil være en god idé at få registreret de her handler. Hvem er det, der køber, hvor mange drejer det sig om, og hvor store arealer er det.

Lise Bech
Landbrugsordfører, Dansk Folkeparti

“Jeg synes, det vil være en god idé at få registreret de her handler. Hvem er det, der køber, hvor mange drejer det sig om, og hvor store arealer er det,” siger Dansk Folkepartis landbrugsordfører Lise Bech.

Også Alternativet, Enhedslisten, Radikale Venstre, SF og til dels Socialdemokratiet bakker op om registreringen.

Meget areal skal sælges
Baggrunden er, at der den senere tid har været en del debat om køb og salg af dansk landbrug. Flere fra landbrugsmæglerbranchen har spået, at 2017 bliver et gennembrudsår for eksterne investeringer i dansk landbrug.

Og i en kronik advarer ph.d. Rasmus Blædel Larsen og formanden for Familielandbruget i Landbrug & Fødevarer Lone Andersen om udviklingen.

De henviser til, at en fjerdedel af det danske landbrugsareal inden for en kort årrække skal skifte ejer, og at de investorer, der i 2017 udviser interesse for dansk landbrugsjord, gør det for at købe jorden billigt og sælge, når prisen stiger. Med andre ord at benytte landbrugsjorden som et rent investeringsobjekt.

“Vi ønsker blot ikke, at dansk landbrug skal være et finansielt cirkus, der vil tjene penge på konjunkturgevinster og skattefiduser,” skriver Rasmus Blædel Larsen i et nyt indlæg, der blev bragt fredag sidste uge.

Kommer de kinesiske kapitalfonde?
Enhedslistens landbrugsordfører Maria Reumert Gjerding mener kun, at registreringen kan gå for langsomt.

“Det må da være et minimum at registrere og offentliggøre de her handler, og jeg synes, det er fuldstændigt vanvittigt, at man ikke har gjort det fra starten,” siger hun.

Maria Reumert Gjerding mener optimalt set, at liberaliseringerne af landbrugsloven skal rulles tilbage og pointerer, at partiet har advaret om denne mulige konsekvens lige fra starten.

“Så det er en forventelig konsekvens, men det er ekstremt bekymrende, at store dele af Danmarks jord, altså Danmarks areal, kan komme på udenlandske hænder, og vi ikke aner, om det er kinesiske kapitalfonde, eller hvem de her investorer er,” siger Maria Reumert Gjerding.

Også Radikale Venstre, SF og Alternativet mener, at det er en god ide at registrere opkøbene.

“Det er bekymrende, at en meget stor andel af vores areal risikerer at ryge ud af vores hænder, og selvfølgelig vil vi gerne have mere gennemsigtighed. Det skal ikke være sådan, at man kan gemme sig med henblik på spekulation,” siger Alternativets landbrugsordfører Christian Poll og foreslår, at man forhører sig hos nogle eksperter, hvordan det i praksis vil kunne gennemføres på en hensigtsmæssig måde.

Landbrugsloven er igennem flere omgange blevet liberaliseret, hvilket i realiteten i dag betyder, at alle frit kan opkøbe dansk landbrugsjord, hvis de ellers har kapitalen til det.

S: Ro på
Socialdemokratiets landbrugsordfører Simon Kollerup tror i udgangspunktet ikke, at der er eller bliver noget problem.

“Jeg synes, man skal passe på ikke at lade frygten stå i vejen for, at dansk landbrug også kan udvikle sig og få nye investorer og ejere ind. Det er klart, at ingen af os har interesse i et landbrug, som udelukkende er ejet af kinesere, men jeg har heller ikke fantasi til at forestille mig, at det er der, vi er på vej hen,” siger han.

Hvis der er politisk stemning for det, ser Socialdemokratiet dog positivt på ideen om at få mere viden om opkøbene.

“Det er fint med os, hvis der er opbakning til, at man skal registrere det og følge udviklingen. Det kan ikke skade noget,” siger han.

Landbruget har brug for investorer
Simon Kollerup mener dog, at det i første omgang må være vigtigt at finde ud af, hvad Landbrug & Fødevarer selv mener om sagen.

Der er nemlig kommet forskellige udmeldinger fra forskellige sektorer i organisationen. Tirsdag bringer Altinget et indlæg fra Frederik Lüttichau, formanden for Større Jordbrug under Landbrug & Fødevarer, der gør rede for, at han ikke deler bekymringen om eksterne investorers indtog i dansk landbrug.

Han pointerer blandt andet, at mange landbrug i dag har nået en størrelse, hvor der skal professionel ledelse til, og som i fremtiden muligvis bedst drives i selskabsform. Samtidigt er der et voldsomt behov for investeringer og generationsskifter i dansk landbrug.

Simon Kollerup mener, at det vil være formålstjenligt at få formand Martin Merrild ind til et møde med ordførerne.

“På baggrund af de her forskellige udmeldinger, der er kommet fra Landbrug & Fødevarer, så vil jeg foreslå Martin Merrild at tage et møde, hvor vi kan snakke os frem til, hvad man bør gøre, og hvad man bør være opmærksom på,” siger Simon Kollerup.

Det er uvist, hvor regeringen står i sagen. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har nemlig ingen kommentarer til dagens artikel.