16. december: Karen Hækkerup

Karen Hækkerup, 35 år, har været medlem af Folketinget siden 2005. Hun er bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet og var i en årrække medlem af Københavns Borgerrepræsentation.  

Hvorfor gik du ind i politik?

Jeg voksede op i en politisk familie, og massakren på Den Himmelske Freds Plads fandt sted samtidig med, at jeg var ved at være en stor pige, og jeg blev meget påvirket af det. Specielt de billeder, der var i aviserne af demonstranter, der stillede sig op foran en tank og var parate til at ofre deres liv for deres rettigheder. Det var årsagen til, at jeg i første omgang meldte mig ind i Amnesty og også besluttede, at jeg ville melde mig ind i et politisk parti - og så meldte jeg mig ind i DSU.

Hvad er dit vigtigste politiske mål?

Mit største politiske mål er at realisere den socialdemokratiske drøm. At vi får et samfund, hvor alle mennesker har mulighed for at udvikle deres inderste potentiale. Et samfund, hvor alle har mulighed for at blive til noget, uanset hvilken baggrund de kommer fra.

Nævn en dansk politiker, der har været en inspiration for dig?

Svaret er naturligvis Lotte Bundsgaard. Da jeg var 15 år, arbejdede jeg i bageren lige ved siden af DSU i Odense. Og her snakkede jeg med Lotte og de andre DSU'ere, når de kom ind for at handle, og en dag spurgte Lotte, om ikke jeg ville prøve at komme med til et møde. Derefter kom jeg derinde næsten hver dag. Jeg var vist 16, da jeg blev næstformand, og året efter blev jeg formand for DSU Odense.

Så jeg kender Lotte rigtig godt fra de helt unge år, hvor hun oprigtigt var en stor inspiration for mig, og siden, da jeg blev valgt i Folketinget, hvor hun også sad, lærte jeg stadig af hende. Jeg har stor respekt for Lotte, og tænker tit, at det er ærgerligt, at hun valgte at droppe politik til fordel for en journalistuddannelse. Men jeg ved, hun er glad for sit valg. Og det er jo det vigtigste.

Hvilken politisk modstander har du størst respekt for?

Lars Barfoed! Ham har jeg arbejdet sammen med, da jeg var fødevareordfører, og han var forbrugerminister. Han er en troværdig mand, som man ved, hvor man har, og ikke hopper på den med at spille politiske spil. Han ville virkelig det brede samarbejde. Så ham har jeg dyb respekt for, selv om vi havde nogle gevaldige kampe på fødevareområdet. Hvis der var flere politikere af hans format, så var politik både et mere rart og virksomt sted at være.

Politikere har en travl hverdag. Hvad gør du for at rekreere?

For lidt! Jeg har jo tre børn, så al den tid jeg ikke bruger på arbejde, den bruger jeg med dem. Men jeg elsker jo at være sammen med dem, så det giver mig energi.

Men i gamle dage, da jeg ikke havde børn, der gik jeg til svømning og sang i kor og spillede amatørteater, og en eller anden dag, når mine søde børn er flyttet hjemmefra, så skal jeg igen have mere tid til den slags.

Hvad er den bedste bog, du har læst i år?

Nu har jeg ikke tid til at læse meget skønlitteratur. Jeg læser kun fagbøger og børnebøger. Jeg har læst mig igennem alt, hvad Astrid Lindgren har skrevet, fordi vi i sommers var på ferie i "Astrid Lindgrens Verden". Så vi læste de samlede værker, og jeg har sjældent grinet så meget og nydt at læse og genlæse de historier, jeg læste som barn, men som man forstår på en helt ny måde med voksne øjne.

Er du stadig politiker om 5 år? Og hvis du en dag ikke er politiker længere, hvad laver du så?

Ja, helt bestemt! Men er jeg det en dag ikke længere, så arbejder jeg et sted, hvor jeg kan hjælpe nogle mennesker. Jeg kunne godt se mig selv arbejde i en humanitær organisation og være med til at udvikle den, men det kunne også være mere nede i materien, som for eksempel sagsbehandling. Jeg kunne se mig selv mange steder. Men lige nu er jeg her, det elsker jeg at være, og det har jeg ingen planer om at forlade.