DF har mindst partidisciplin til kommunalvalget – EL har mest
POLITISK KOMPAS: Venstrefløjens kandidater går i takt. Dansk Folkeparti og Venstre stritter mest internt. Se her, hvordan kandidaterne til kommunalvalget fordeler sig på den fordelings- og værdipolitiske skala.
Morten Øyen
RedaktørEr partiernes kandidater grundlæggende enige i de samme politiske spørgsmål? Eller ser de måske bare ens på nogle nøglespørgsmål, mens de ser vidt forskelligt på andre politiske spørgsmål?
Siden 1990’erne har valgforskerne i Danmark arbejdet med to forskellige dimensioner til at kortlægge vælgernes holdninger. Den klassiske fordelingspolitiske højre/venstre-skala er blevet suppleret med en værdipolitisk højre/venstre-skala. Populært kaldes de to skalaer for henholdsvis gammel og ny politik.
I samarbejde med valgekspert Kenneth Thue Nielsen fra analysevirksomheden Methods.dk har Altinget gennemført en undersøgelse, som kortlægger partiernes positioner anno 2016 ud fra vælgernes placering af partierne. Den er nu blevet opdateret i forhold til partiernes byrådskandidaters placering af partierne.
Analyserne bygger på otte spørgsmål til vælgerne – fire om gammel politik og fire om ny politik. Byrådskandidaternes svar på spørgsmålene om gammel politik samles i et såkaldt indeks, hvor svarene på de fire spørgsmål lægges sammen. På den baggrund kan vi med ét tal beskrive, hvor hver enkelt byrådskandidat placerer sig på gammel-politik-skalaen. Og da vi kan gøre det samme med de fire spørgsmål om ny politik, kan alle byrådskandidater indplaceres i et koordinatsystem med deres værdier på henholdsvis gammel og ny politik.
Denne undersøgelse bygger på Altingets kandidatdatabase, som indeholder svar fra knap 6.000 af kandidaterne til kommunalvalget, som alle har svaret på de otte spørgsmål (se dem i faktaboks), vi bruger, når vi skal kortlægge vælgernes holdninger til de to politikdimensioner.
De spørgsmål giver Altingets kandidatdatabase en unik måde at svare på.
Fire spørgsmål om gammel politik
1. Samfundets sociale udgifter.
A siger: Man er gået for langt med sociale reformer her i landet. Folk burde mere end nu klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet.
B siger: De sociale reformer, som er gennemført i vores land, bør opretholdes i mindst samme omfang som nu.
2. Levestandard og indtægtsforhold.
A siger: Forskellene i indtægter og
levestandard er stadig for store i vores land. Derfor burde folk med mindre indtægter få en hurtigere forbedring af levestandarden end dem med højere indtægt.
B siger: Indtægtsudjævningen er gået tilstrækkeligt langt. De indtægtsforskelle, som endnu findes, bør stort set bibeholdes.
3. Statens kontrol over erhvervslivet.
A siger: Forretnings- og industrifolk bør i større grad have lov til at bestemme over deres egne forretninger.
B siger: Staten bør kontrollere og samordne erhvervslivet. Den statslige kontrol bør i hvert fald ikke være mindre, end den er i dagens Danmark.
4. Høje indtægter burde beskattes hårdere, end tilfældet er i dag?
Fire spørgsmål om ny politik
5. Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart.
6. Den økonomiske vækst bør sikres gennem en udbygning af industrien, også selvom det kommer i strid med miljøinteresser.
7. Voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere end i dag.
8. Mener du, det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på ulandsbistand?
På baggrund af valgforsker Kenneth Thue Nielsens arbejde med Altingets politiske kompas er det muligt at placere partiernes byrådskandidater i et todimensionelt rum med fordelings- og værdipolitik. Og hermed aflæse spredningen mellem kandiaterne inden for partierne.
Tallene bygger på Altingets kandidatdatabase, som indeholder svar fra knap 6.000 af kandidaterne til kommunalvalget, som alle har svaret på otte spørgsmål (se dem i faktaboks), som kan bruges til at kortlægge kandidaternes holdninger til de to politikdimensioner.
De største værdipolitiske holdningsforskelle finder vi blandt kandidaterne fra de Konservative. Her står partiet i markant modsætning til Nye Borgerlige.
Kenneth Thue Nielsen
Valgforsker
Dansk Folkeparti og Venstre stritter mest
Analysen viser, at Dansk Folkeparti – eller i hvert fald deres kandidater til kommunalvalget – ser vidt forskelligt på en række politiske nøglespørgsmål. Faktisk er Dansk Folkeparti partiet med den største spredning i kandidaternes svar.
”Det er blandt kandidaterne fra Dansk Folkeparti og Venstre, at vi finder den største spredning i holdningerne inden for et enkelt parti. Hos Dansk Folkeparti skyldes det især store interne holdningsforskelle om fordelingspolitikken, mens det hos Venstre både skyldes holdningsforskelle på værdi- og fordelingspolitikken,” siger Kenneth Thue Nielsen.
Venstrefløjens kandidater går i takt
Ser man omvendt på, hvilke kandidater som er mest enige inden for partierne, skal de findes på den yderste venstrefløj. Samlet set er kandidaterne fra Enhedslisten og SF de to grupper, som har de mest ensartede holdninger.
"Begge partiers kandidater går i takt både i værdi- og i fordelingspolitiske spørgsmål," siger Kenneth Thue Nielsen.
Værdipolitikken adskiller Nye Borgerlige og Konservative
Liberal Alliance har kandidater, som i meget høj grad ser ens på fordelingspolitikken. Når blikket vendes mod værdipolitikken, bliver der til gengæld mere spredning blandt kandidaterne.
De kandidater, som er mest enige i værdipolitiske spørgsmål, er Nye Borgerlige. Faktisk er Nye Borgerligs kandidater lige så enige om værdipolitikken, som Enhedlistens kandidater er om fordelingspolitikken.
”De største værdipolitiske holdningsforskelle finder vi blandt kandidaterne fra Konservative. Her står partiet i markant modsætning til Nye Borgerlige,” siger Kenneth Thue Nielsen.
Nedenfor kan du selv dykke ned i partiernes kommunale kandidaters placering i det politiske kompas.
Det politiske kompas placerer partiernes kandidater i et diagram, hvor den vandrette placering angiver deres fordelingspolitiske holdninger til spørgsmål som økonomi, skat og overførselsindkomster, mens den lodrette placering indikerer holdningerne til værdipolitiske spørgsmål som miljø, udlændinge og hårdere straffe.
Oversigt over spredningen mellem partierne (højt tal = høj spredning)
| Samlet spredning (fordelings og værdipolitik | Spredning |
| Enhedslisten - De Rød-Grønne SF - Socialistisk Folkeparti Liberal Alliance Nye Borgerlige Alternativet Kristendemokraterne Socialdemokratiet Radikale Venstre Det Konservative Folkeparti Venstre, Danmarks Liberale Parti Dansk Folkeparti |
4,3 4,7 4,9 5,4 5,6 6,3 6,4 6,6 6,9 7,1 7,2 |
| Spredning på fordelingspolitik | |
| Liberal Alliance Enhedslisten - De Rød-Grønne SF - Socialistisk Folkeparti Socialdemokratiet Nye Borgerlige Alternativet Det Konservative Folkeparti Kristendemokraterne Venstre, Danmarks Liberale Parti Radikale Venstre Dansk Folkeparti |
1,8 2,1 2,4 3,2 3,3 3,3 3,7 3,7 3,9 4,0 4,6 |
| Spredning på værdipolitik | |
| Nye Borgerlige Enhedslisten - De Rød-Grønne Alternativet SF - Socialistisk Folkeparti Dansk Folkeparti Kristendemokraterne Radikale Venstre Liberal Alliance Socialdemokratiet Venstre, Danmarks Liberale Parti Det Konservative Folkeparti |
2,1 2,2 2,3 2,3 2,5 2,5 2,6 3,1 3,2 3,2 3,3 |
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Embedsværk
