Thyra Frank: Ældremaden afslører menneskesynet

Af Thyra Frank (LA)
Ældreminister

Da man begyndte at lukke plejehjemskøkkenerne i 90’erne med argumentet om stordriftsfordele, bekæmpede jeg det med næb og klør som plejehjemsleder.

Det er stadig min klare indstilling, at det var en misforståelse – for at sige det mildt - at lade stordriftsfordele veje tungere end de ældres adgang til et køkken. Med den handling forringede man plejehjemsmaden og satte samtidig en streg under, at man så plejehjemmene som institutioner og ikke som folks hjem.

Det var en ærgerlig udvikling, der for mig vidnede om et fattigt menneskesyn, hvor man ikke respekterede, at svage ældre er præcis lige så meget mennesker, som du og jeg. Og at plejehjemmet er deres hjem.

Deres sidste hjem. Ikke mindst set i lyset af, at mange ældre mister appetitten og bliver underernæret, når de flytter på plejehjem. Her kender personalet måske ikke livretterne og har heller ikke mulighed for at tage særlige hensyn, når der ikke er et fungerende køkken.

Plejehjemskøkkener på vej tilbage
Men som det er med udvikling, så går det nogle gange tilbage og heldigvis også nogle gange frem. Lige nu er plejehjemskøkkenerne på vej tilbage i 69 danske kommuner med hjælp fra ”køkkenpuljen” på 420 millioner kroner, som regeringen og Dansk Folkeparti satte på finansloven for 2017.

For mange er det et meningsfuldt socialt samvær og kan give selvfølelse, fordi man bidrager til måltidet og mærker, at man stadig behersker færdigheder, som man har haft hele livet.

Thyra Frank

Norddjurs Kommune, som jeg besøgte sidst i det forgangne år, er en af de kommuner, der er ved at bygge plejehjemskøkkener.

Her har kommunalbestyrelsen besluttet at lukke det centrale storkøkken, som har leveret mad til alle kommunens ældre de sidste ti år - for i stedet fremover at lave maden rundt omkring på hvert enkelt plejehjem.

Kommunen forventer ikke, at maden bliver dyrere af den grund. Man har lavet tidsmålinger og beregninger, der viser, at omkostningerne er de samme, som hvis maden kom fra centralkøkkenet.

Men jeg tror ikke alene, udviklingen sker på baggrund af nye tekniske muligheder og udsigten til omkostningsneutralitet. Jeg tror – og håber - det handler om en forstærket opmærksomhed og interesse for den mad, vi serverer for vores ældre. Det betyder slet ikke, at vi er i mål, men politikerne på Norddjurs har kollegaer i 68 kommuner landet over, der ligesom regeringen prioriterer større hjemlighed og madglæde på plejehjemmene.

Meningsfuldt samvær og selvfølelse
Og det er godt, for der er flere tendenser, som tilsiger, at vi gentænker ældremaden. Vi bliver flere ældre. I 2025 er der 200.000 flere over 65 år end i dag. De ældre er sundere og friskere og bor i længere tid i eget hjem, og de ældre, der kommer på plejehjem, er svagere, og en stor del er ramt af demens.

Madduften vækker erindringen og styrker appetitten hos plejehjemsbeboeren med demens, der risikerer underernæring. For nogle beboere giver et lokalt køkken også mulighed for – i varierende grad - at deltage i tilberedningen af maden.

For mange er det et meningsfuldt socialt samvær og kan give selvfølelse, fordi man bidrager til måltidet og mærker, at man stadig behersker færdigheder, som man har haft hele livet.

Vakuumpakket mad er blevet billedet på maden i hjemmeplejen. Den er uden tvivl bedre end sit rygte og de pauvre billeder, vi af og til ser på de sociale medier, men heller ikke her er vi i mål. Derfor har regeringen på sidste års finanslov afsat 25 millioner kroner årligt til lokale projekter, som udvikler nye koncepter for mad i hjemmeplejen.

Fællesspisning hjælper mod ensomhed
Med dette års finanslov afsætter vi yderligere 25 millioner kroner årligt til forsøg med at styrke det frie valg i ældreplejen, blandt andet ved at udbrede brugen af fritvalgsbeviser, som bidrager til, at de hjemmeboende ældre i højere grad kan vælge frit mellem den kommunale madordning og for eksempel den lokale slagter eller kro.  

Men for de hjemmeboende ældre tror jeg, at ensomheden mange gange er et større problem end madordningen. Undersøgelser viser, at 50 procent af de ældre, der modtager personlig pleje, ofte eller en gang i mellem føler sig ufrivilligt alene.

Nogle kommuner tilbyder, at hjemmeboende ældre, der er visiteret til madservice, kan spise med på plejehjemmene. Det åbner de nye plejehjemskøkkener potentielt mere op for. Ligesom kommuner som for eksempel Ishøj arrangerer fællesspisning med frivillige og ældre.

Vi skal blive ved med at finde nye veje.