Østrig udfordrer EU: Vil indeksere børnepenge

INDEKSERING: Den nye østrigske regering skærer i børnepenge, der sendes til EU-lande med lavere leveomkostninger, sådan som også den danske regering brændende ønsker at gøre. 

Sebastian Kurz, ny kansler i Østrig, vil skære i børnepenge, der sendes til udlandet.
Sebastian Kurz, ny kansler i Østrig, vil skære i børnepenge, der sendes til udlandet.Foto: /ritzau/AP/Ronald Zak
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES:

”Det har altid været en torn i øjet på mig”.

Sådan lød det fra den nye østrigske kansler, Sebastian Kurz, da han skulle forklare, hvorfor én af hans nye regerings første prioriteter bliver at indeksere børnepenge givet til EU-arbejdstagere, hvis pengene sendes ud af landet.

Det betyder, at EU-borgere, der arbejder i Østrig, men har børn et andet sted, vil få enten flere eller færre penge til dem, alt efter om leveomkostningerne er højere eller lavere i det land, barnet bor i.

Kan spare 850 millioner årligt
Dermed går østrigerne enegang på et område, som har været den danske regerings mærkesag i flere år. De to lande har sammen med tyskerne, irerne og senest også hollænderne kæmpet for at få gjort en sådan indeksering af børnepengene til en del af EU-lovgivningen i forbindelse med en igangværende reform af samarbejdet om social sikring på tværs af grænserne.

Hidtil er det dog blevet afvist af både EU-Kommissionen og et flertal blandt de øvrige lande.

Ifølge den nye østrigske koalition bestående af det konservative ÖVP og det stærkt indvandringskritiske Frihedsparti, FPÖ, vil det årligt spare statskassen for 850 millioner kroner. Af nyhedsbureauet APA fremgår det, at der i 2016 blev sendt østrigske børnepenge til i alt 132.000 børn i andre EU-lande. Flest til Ungarn, Slovakiet, Polen, Rumænien og Slovenien, der alle har betydeligt lavere leveomkostninger end Østrig.

Bryder med EU-reglerne
EU-Kommissionen vil ikke udtale sig om forslaget, før det ligger på bordet. Men blandt juraeksperter er der en udbredt fornemmelse af, at østrigerne derefter vil løbe panden direkte ind i en EU-retlig mur.

”Min vurdering er, at det vil være ret svært at forsvare,” siger lektor i EU-ret ved Salzburg Universitet Günter Herzig, der henviser til en række ligebehandlingsprincipper i EU-retten, der forbyder diskrimination på baggrund af nationalitet.

Venstre holder øje
Fra dansk politisk hold vækker sagen stor interesse, eftersom netop indekseringen af børnechecken har været en sten i skoen på flere skiftende regeringer.

Danmark indførte selv et optjeningsprincip for børneydelser tilbage i 2010, der betød, at man skulle have været i Danmark i mindst to år inden for de seneste ti år for at få fuld ydelse. Det blev underkendt af EU-Kommissionen. Derfor gjorde den daværende regering i 2013 det muligt også at optjene den ret, hvis man var bosiddende i et andet EU-land.

Siden da har debatten om indeksering særligt for blå blok været et præmieeksempel på det, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kalder for ”rimelighedsdiskussionen” i EU, som i hans øjne underminerer opbakningen til EU-fællesskabet.

Derfor vil Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen også holde øje med det østrigske forslag.

”Det er noget, vi vil følge med interesse. Og hvis østrigerne har fundet en vej, så kan det da godt inspirere. Men jeg forbeholder mig retten til at være skeptisk. For det lyder lidt for godt til at være sandt,” siger Jan E. Jørgensen.

Læs hele artiklen på Altinget: EU (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan E. Jørgensen

MF (V), rådmand, medlem, Magistraten, Frederiksberg Kommune
advokat (L), cand.jur. (Københavns Uni. 1995)









0:000:00