Køn, indkomst og geografi: Her er vælgernes vigtigste dagsordener

Det er typisk ældre mennesker, der kun har taget grundskole eller en erhvervsfaglig uddannelse.

I de yngre generationer har der været en stigende tendens til at tage gymnasie og videregående uddannelser.

Og personer med videregående uddannelser er ikke i samme grad bekymrede for indvandring.

Miljø og klima fylder mest i hovedstaden
Regionerne er svære at få særlig meget ud af, siger Rune Stubager:

”Region Hovedstaden er stort set domineret af København, så det er den mest homogene af dem. Men i for eksempel Region Midtjylland har vi Aarhus, men vi har også Herning og områderne ude vestpå. Det er ret forskelligt, så derfor er det et uskarpt værktøj.”

Men man kan alligevel godt se nogle interessante forskelle. Miljø- og klimapolitik er vigtigst for 25 procent af befolkningen i Region Hovedstaden, som er det tættest befolkede område af regionerne.

I Nordjylland, som har en langt lavere befolkningstæthed, er det kun 15 procent, der har miljø- og klimapolitik som det vigtigste emne.

”Det er den samme diskussion, man så afspejlet i Amager Fælled. En del af dem, der var meget optagede af at beskytte de her frøer, det er nogle af dem, der bor længst væk fra naturen,” siger Rune Stubager.

Ifølge ham drejer det sig om et værdisæt:

”Nogle af de folk, der bor i hovedstaden og de andre store byer, er folk med et bestemt sæt værdier, hvor miljø spiller en stor rolle. Det er også der, Alternativet henter de fleste af deres stemmer.” 

Interessen for skat svinger mellem indkomster
Vælgere bliver ofte skudt i skoene, at de stemmer med pengepungen. Kigger man på, hvilke indkomstgrupper der går op i skattepolitik, er billedet dog ikke så ligetil.

Hvis vælgere virkelig stemmer med pengepungen, kunne man forvente, at et emne som skat vil fylde mere, jo flere penge en husstand har.

Men det gør det ikke.

I de fire laveste indkomstgrupper er det mellem 15 og 22 procent, der går op i skattepolitik. Derfra stiger det med indkomsten, men falder så igen omkring 400.000 kroner for så at falde drastisk til 13 procent ved 7-800.000 kroner.

Det fortsætter op og ned længere ad indkomststigen i en rutsjebanekurve, hvilket ikke indikerer et mønster.

Rune Stubager har dog et bud på den svingende kurve:

”Noget af det kan hænge sammen med, om folk er enlige eller samboende. For hvis du bor for dig selv med en husstandsindkomst på 4-500.000 kroner, så er det trods alt en pæn løn for en enkelt person,” siger han om den høje interesse for emnet i den indkomstgruppe.

Dermed går han ud fra, at de høje indkomstgrupper består af sammensatte indkomster, hvilket forklarer den lave interesse.

Offentligt ansatte har ”bløde værdier”
Personer i offentlige og private erhverv har forskellige prioriteringer i forhold til, hvilke politiske emner de stemmer ud fra.

35 procent af de privat ansatte sætter sundhedspolitik højest. Totalen for den samlede befolkning er 42 procent, så det er ikke en stor afvigelse fra gennemsnittet.

Men ser man på de offentligt ansatte, kommer der en betydelig forskel til syne. Her er det 49 procent, der svarer sundhedspolitik.

Ifølge Rune Stubager skyldes forskellen, at personer i offentlige erhverv oftere har ”bløde værdier”.

Det er også derfor, at 25 procent af de offentligt ansatte sætter miljø- og klimapolitik højest imod 17 procent i det private.

”Det, at passe på miljøet, er en del af nogle blødere værdier, som er mere fremtrædende blandt folk, der er ansat i den offentlige sektor. Det er i det offentlige, folk, hvis job går ud på at passe på andre mennesker, er, og de overfører så den værdi til også at ville tænke på miljøet,” forklarer Rune Stubager.

Konsekvensen for ens egen arbejdsplads spiller også ind, forklarer han:

”I det offentlige er det omkostningsfrit at interessere sig for miljøet i forhold til arbejdspladsen, for det er de færreste offentlige virksomheder, der sviner voldsomt meget. Der, hvor øget miljøregulering kan få betydning, er i det private. Primært i industrien og landbruget. Der kan det komme til at koste noget.”