Udenlandske investorer spekulerer i højere grad i dansk landbrug

RUNDSPØRGE: Flere udenlandske investorer udviser stor interesse for dansk landbrugsjord, viser rundringning til landbrugsmæglere. Puljen af interesserede købere afspejler en blandet palet af lande som Tyskland, Kina og USA.

Foto: /ritzau/Henning Bagger
Ninna Gøbel Rønberg

Landbrugsmæglerne har fået flere opkald fra udlandet i 2017. Opkaldene kommer fra interesserede investorer, som har fået øjnene op for dansk landbrugsjord.

“Vi har oplevet en stigende efterspørgsel efter dansk jord. Der kommer flere og flere, og kontakten til de udenlandske investorer bliver også mere organiseret. For eksempel har vi etableret en tysk hjemmeside målrettet tyske investorer,” lyder det fra Svend-Åge Bruun, som er indehaver af Landbrugsmæglerne.  

Og Landbrugsmæglerne er ikke de eneste, som oplever, at investorerne ser dansk landbrug som en god investering.

“Jeg har haft stigende kontakt til udenlandske investorer, som har vist deres interesse, og jeg har også vist rundt for et par stykker, der var interesseret i køb som ren investering. Men den stigende interesse i 2017 endte desværre ikke i handler,” siger direktør og indehaver fra Agriteam Viborg/Aars, Ib Bjerregaard.

Altinget har ringet rundt til syv landbrugsmæglere fra LandboGruppen, Agriteam Viborg/Aars, Agriteam Brørup, EDC Farms4sale, Nybolig Landbrug Tønder, Evald Borup og Landbrugsmæglerne.

Tilsammen dækker de syv landbrugsmæglere store dele af Danmark, og alle har oplevet større interesse. Selvom alle ikke har haft lige stor succes med at få lukket handlerne, så har fem ud af syv solgt mere i 2017 end i 2016.

Puljen af interesserede udenlandske købere afspejler i den grad en blandet palet.  

Tyskland, Holland, Norge, Sverige, England, Schweiz, USA, New Zealand, Kina og Hong Kong er lande, som mæglerne har været i kontakt med.

Men hvor stort er omfanget?
Det er svært at få landbrugsmæglerne til at sætte præcise tal på antal salg og interesserede købere blandt investorerne.

Det tætteste på noget konkret er indehaver af Nybolig Landbrug Tønder Bjarne Jacewicz, som sætter procent på Nybolig Landbrug Tønders salg i 2017.

"Vi solgte cirka 25 procent til hollandske købere med interesse i selv at drive landbruget, cirka 25 procent til danske og udenlandske investorer og de resterende cirka 50 procent til danske landmænd. Vi har gennem de sidste 25 år i varierende omfang handlet med udenlandske købere og har i dag et stort netværk i både Danmark og udlandet,” udtaler han.  

Men ellers er det præcise omfang en "sort boks". Der findes ikke et samlet register, hvor man kan få det samlede overblik over, hvor mange udenlandske investorer der har købt dansk landbrugsjord.

Dog er flere af Folketingets landbrugsordførere opmærksomme på investorernes øje på dansk jord. I august 2017 talte Altinget med både Alternativet, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF, og alle partierne bakker op om en registreringspligt, så de og samfundet har en chance for at følge med i, hvilke opkøb der foretages.

Læs hele artiklen på Altinget: fødevarer (kræver abonnement). Få gratis prøveabonnement her.

Dokumentation

Baggrund:
I 2009 begyndte de første liberaliseringer af landbrugsloven, hvor et flertal i Folketinget ophævede begrænsningerne på, hvor stort et landbrug måtte være, som var fastsat til 500 hektar. Bopælspligten blev gjort upersonlig. 

I 2014 blev landbrugsloven fuldt liberaliseret, så både danske kapitalfonde, andre selskabsformer end aktie- og anpartsselskaber og udenlandske investorer kan erhverve sig dansk landbrug. Derudover skal det heller ikke være en landmand, som styrer bedriften på landbruget. 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00