Borgmestre kalder ny rapport om kommunale milliarder for politisk bestillingsarbejde

Folketingets forhandlinger om en reform af den kommunale udligningsordning hviler på et tvivlsomt grundlag.

Det mener flere borgmestre i hovedstadsområdet, som kritiserer Økonomi- og Indenrigsministeriets nye embedsmandsrapport om kommunernes udligning for at være tilpasset regeringens politiske ønsker.

 ”Jeg kan jo ikke bevise det. Men jeg kan konstatere, at der er truffet nogle valg i de modeller, der er lagt frem, som passer i nogens politiske kram om at flytte penge fra øst til vest i Danmark,” siger Glostrups borgmester, John Engelhardt (V).

Han er blandt de hovedstadskommuner, som står til at miste et større millionbeløb årligt, hvis regeringens fortrukne modeller blive retningsgivende.

Det er den omvendte Robin Hood. De, der ikke har noget, skal have endnu mindre. Det er jo en grotesk situation.

Ole Bjøstorp (S)
Borgmester i Ishøj Kommune

Samlet set vil en sådan øvelse flytte over en milliard kroner fra hovedstadsområdet til kommuner andre steder i landet.

En bevidst strategi
De samme modeller udråber Ishøj Kommune til at kunne blive reformens helt store taber. Det på trods af, at kommunen hører til blandt dem i landet med det laveste beskatningsgrundlag.

”Det er den omvendte Robin Hood. De, der ikke har noget, skal have endnu mindre. Det er jo en grotesk situation,” siger Ole Bjørstorp (S), borgmester i Ishøj Kommune.

Hans dom over Finansieringsudvalgets rapport er helt på linje med sin kollega i Glostrup.

”Det er jo politisk bestillingsarbejde. Det er et led i strategien om at overføre fra hovedstadsområdet til først og fremmest Fyn og Jylland. Så selvfølgelig er det en bevidst strategi,” siger Ole Bjørstorp.

I de mere velhavende kommuner lidt længere nord for København er udligningsordningen generelt udskældt. Ikke mindst fordi flere af kommunerne her rent faktisk skal have penge op af lommen til ordningen.

Politiske valg
Det gælder blandt andet Lyngby-Taarbæk, hvor borgmester Sofia Osmani (K), der heller ikke køber Finansieringsudvalgets rapport som det bedste faglige bud på en ny justering af udligningssystemet.

”Udligning vil altid handle om politiske prioriteringer. Og det er klart, at sådan en rapport fokuserer på de ting, man har fået at vide, at der skal fokuseres på. Man kunne jo lige så godt have valgt at lægge nogle andre kriterier ned over,” siger Sofia Osmani.

Både hun og John Engelhardt er enige om, at embedsmændene i Finansieringsudvalget følger de faglige rettesnore for deres arbejde. Men der ligger politiske valg til grund for de ting, embedsmændene fokuserer på.

”Man vælger så nogle nye kriterier at lægge ind, som man beder udvalget om at kigge på. Man kan jo vælge mellem alle mulige ting, som kunne flytte penge både den ene og den anden vej. Det er de valg, der har politisk overtone,” siger John Engelhardt.

Finansieringsudvalgets arbejde er som udgangspunkt defineret i udvalgets kommissorium, som blev fastlagt på baggrund af den tidligere regerings beskæftigelsesreform fra 2014, som indeholdt en omlægning af refusionen på beskæftigelsesområdet.

Hertil skulle udvalget blandt andet også se på den særlige udlændingeudligning, som ifølge tidligere beregninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet overkompenserer kommuner med mange udlændinge.
I sin endelige rapport har udvalget set på disse elementer, men har også tilføjet nye kriterier og andre justeringer.

Minister: Der findes ikke én rigtig løsning
Hos regeringen hæfter økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) sig ved, at Finansieringsudvalgets opgave på forhånd var defineret i udvalgets kommissorium.

Nemlig at tage højde for utilsigtede konsekvenser af refusionsomlægningen, forsøge at omlægge beskæftigelsestilskuddet og neutralisere virkninger for kommunerne af det nye ejendomsvurderingssystem og ændret boligbeskatning. Samt at "nedjustere" udlændingeudligningen.

"Det er en bunden opgave at følge op på rapporten. Men der findes ikke én rigtig løsning på udligningsspørgsmålet, hvor nogen per definition taber, når andre vinder. Jeg er optaget af at finde den bedst mulige balance mellem de forskellige hensyn," skriver ministeren i en kommentar til Altinget.

Læs hele artiklen på Altinget: kommunal (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.