Dansk EU-topchef: Briterne modsiger sig selv i Brexit-forhandlingerne

INTERVIEW: EU tilbyder Storbritannien "den mest ambitiøse frihandelsaftale i verden" efter Brexit, siger generalsekretæren for EU's Ministerråd, Jeppe Tranholm-Mikkelsen. Men mere kan London ikke få, for Danmark og de andre medlemslande vil aldrig lade briterne være delvist med i det indre marked, siger han.

BRUXELLES: Man kan ikke både beholde sin kage og spise den. Sådan lyder det udtryk på engelsk, som EU-præsident Donald Tusk flere gange har brugt for at forklare Storbritanniens regering, at man ikke på én og samme tid kan melde sig ud af det indre marked og samtidig fortsætte med at nyde godt af alle dets fordele. Med andre ord: Hvis du har spist kagen, så er den altså væk. Enten er et land medlem af EU og en del af det indre marked og toldunionen, eller også er det ikke.

Men er det virkelig nødt til at være sådan, når Storbritannien nu er så vigtig en partner for EU og stadig vil være det efter landets exit fra Unionen i marts næste år? Hvorfor kan briterne ikke bare få fri adgang til det indre marked på de særlige betingelser (for eksempel uden fri bevægelighed og med minimal indblanding fra EU-Domstolen), sådan som de ønsker?

Det spørgsmål hører man ofte under de intense og svære forhandlinger om Storbritanniens udmeldelse, både fra den britiske regering og fra danske politikere, ikke mindst i Dansk Folkeparti. Men EU's topfolk holder uden at blinke fast i, at det er umuligt at begynde at pille det indre marked fra hinanden for briternes skyld.

"Når de nu ikke vil være en del af det indre marked, så er det svært for os at forstå, hvordan de så skulle være i stand til at høste de fordele, som vi har med det indre marked", siger den højst placerede danske embedsmand i EU-systemet, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, i et interview med Altingets Europa-podcast, Parlamentet.

Som generalsekretær for EU's Ministerråd er Tranholm den øverste funktionær for Unionens faste rådsformand, EU-præsident Donald Tusk, der forbereder og styrer topmøderne for de europæiske stats- og regeringsledere. Det betyder blandt andet, at Jeppe Tranholm i øjeblikket spiller en helt central rolle i forhandlingerne om Brexit.

EU's chefforhandler, franskmanden Michel Barnier, er langt mere synlig for offentligheden, men danskerens arbejde bag kulissen er næsten lige så afgørende.

Mens Barnier og Kommissionen forhandler på EU's vegne, så er det Tusk og hans højre hånd Tranholm, der hele tiden sonderer holdningerne hos de 27 medlemslande og fremlægger retningslinjer for, hvad Michel Barnier kan tilbyde briterne. Og hvad han ikke kan. Barnier spiller ude på banen, men det er Donald Tusk og Jeppe Tranholm-Mikkelsen, der på vegne af kontinentets medlemslande laver reglerne.

Derfor har Tranholm et unikt indblik i, hvorfor EU's forhandlingsstrategi ser ud, som den gør.

Det er den danske generalsekretær og hans medarbejdere, der har skrevet det udkast til retningslinjer for EU's fremtidige forhold til Storbritannien, som Lars Løkke Rasmussen, Angela Merkel, Emmanuel Macron og de andre stats- og regeringsledere forventes at vedtage under et topmøde i Bruxelles 22.-23. marts.

Det kun 6 sider lange topmøde-dokument er skarpt og præcist formuleret. Det beskriver meget klart, at EU trods ønsket om at lave en god aftale med Storbritannien frem for alt må beskytte det indre marked for de 27 andre lande. Tusk og Tranholm foreslår EU-landenes politiske ledere at tilbyde premierminister Theresa May en ambitiøs frihandelsaftale, men absolut ikke andet og mere.

"Sådan en aftale kan ikke tilbyde de samme fordele som medlemskab, og den kan ikke betyde deltagelse i det indre marked eller dele af det", står der sort på hvidt i udkastet.

Artiklen fortsætter under podcasten

I interviewet med Altinget understreger Jeppe Tranholm-Mikkelsen, at den hårde linje ikke er opfundet i Bruxelles. Dokumentet sætter ganske enkelt ord på det, som regeringerne i Danmark, Tyskland, Frankrig, Holland og alle de andre tilbageværende medlemslande kræver.

"Hvis der er nogen, der er strammere her, så er det sådan set ikke institutionerne. Det er medlemslandene", siger han.

Tranholm-Mikkelsen minder også om, at Storbritannien faktisk selv gennem årtier har gået i front for at skabe og forsvare et indre marked, hvor alle medlemslande skulle følge nøjagtig de samme regler hele tiden. Et princip, som skiftende danske regeringer i øvrigt altid har forsvaret med næb og kløer sammen med briterne.

"Rent mekanisk, så er der altså nogle problemer i den tankegang, som synes at komme til udtryk i det, den britiske regering siger. Vi har simpelthen svært ved at forstå, hvordan det skulle virke. Og vi mener, at vi her er enige med britiske regeringer fra 1985 indtil Brexit-afstemningen", siger han:

"Det lyder lidt, som om de mener, at vi måske slet ikke behøver alle de regler alligevel. Måske behøver vi ikke de fælles institutioner. Måske kan vi have en eller anden blødere form og opnå det samme. Dét anser vi ærlig talt ikke for særlig realistisk. Vi er selvfølgelig parate til at se på, hvad de måtte lægge frem, men foreløbig er der ikke rigtig kommet noget. Det er måske også, fordi det er meget svært at sætte det på formel".

Læs hele interviewet på altinget: eu (kræver abonnement). Få gratis prøveabonnement her.

Forrige artikel Prøv quizzen: Har du fulgt med? Prøv quizzen: Har du fulgt med? Næste artikel Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl bejler til landdistrikterne Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl bejler til landdistrikterne
Magnus Heunicke trækker omstridt lovforslag efter kritik

Magnus Heunicke trækker omstridt lovforslag efter kritik

PERSONLIGE DATA: Sundhedsministeren har fået kritik for at "snige" et forslag om at give myndighederne adgang til hemmelige telefonnumre på coronasmittede og deres kontakter ind i behandlingen af et andet lovforslag. Nu trækker han det tilbage.