17. december: Peter Skaarup

JULEKALENDER: Hver dag frem mod juleaftensdag vil Altinget.dk bringe et interview med en folketingspolitiker. I dag er det Dansk Folkepartis næstformand Peter Skaarup, der svarer på spørgsmål.
Foto: Thit Andersen/Altinget.dk
Foto: TV 2
Foto: Rasmus Nielsen/Altinget.dk

Hvorfor gik du ind i politik?

Jeg har altid interesseret mig for samfundsforhold og gik på samfundsmatematisk linje i gymnasiet. Her blev min interesse for alvor vakt. Jeg var også forbløffet over, hvor ensidigt nogle lærere så på f.eks. USA. Jeg besøgte i gymnasietiden Solidaritet i Polen og NATO-hovedkvarteret SHAPE i Belgien, og begge besøg bekræftede for mig, at politik skulle fylde godt i mit liv.

Hvad er dit vigtigste politiske mål?

Danmark skal være et land præget af fortsat velstand og velfærd. Jeg vil gerne overlade et rigere, dygtigere og mere trygt samfund til mine børn. Og det skal være et dansk samfund med de særkender, der er danske. Ikke bare endnu et land i EU eller verden. Vi, og generationerne efter mig, skal kunne gøre det, vi vil - ikke det, EU eller FN giver os lov til eller beslutter.

Hvilken politiker har været en inspiration for dig?

<img align="left" src="@nyimg=3750@" />Mogens Glistrup. Glistrup var en stor inspiration, fordi han var en ener, udviste stort mod og fornyede politik. Det trængte det til. Glistrup kastede grus i et trægt og stereotypt maskineri, der var gået i dvale. Det var inspirerende at høre en politiker, der talte om det, der optog folk og på en måde, alle kunne forstå. Han havde masser af fejl og ødelagde sit eget projekt. Men af dén facon og de fejl lærte jeg, hvordan man ikke gør. Og den læring var overordentlig nyttig for os i 1995, da vi stiftede DF. 

<img align="left" src="@nyimg=3975@" />Hvilken politisk modstander har du størst respekt for? 

Morten Østergaard. Han er dygtig, myreflittig, vidende og velformuleret. Vi er vist ikke enige om ret meget - måske noget fodbold?- vi holder begge med AGF. Han er en god modstander og desuden en hyggelig fætter.

Politikere har en travl hverdag. Hvad gør du for at rekreere?

Leger med togbane med min søn eller ser en god thriller i fjernsynet. Jeg cykler også, når jeg kan komme til det, så jævnligt har jeg skiftetøj, der ligger og roder på radiatoren på mit kontor... Men en god måde at koble af på, og så får jeg noget tiltrængt motion imens.

Hvad er den bedste bog du har læst i år?

Svært, men måske pudsigt nok en krimi, jeg læste i sommer. Bed ikke mærke i forfatteren, men det var sørme en god bog.

Er du stadig politiker om 5 år? Og hvis du en dag ikke er politiker længere, hvad laver du så?

Svært at spå om fremtiden, men har bestemt mod på mere politik. Der er nok at udrette de næste mange år frem - politikere, nok faktisk desværre langt de fleste, er klar til at sælge ud af dansk selvstændighed, og for mange giver pokker i danske værdier, når det kommer til stykket. Så det...

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Skaarup

MF, gruppeformand (DD)
Student (Aarhus Katedralskole 1982)

0:000:00