Hver anden Afghanistan-hjælper har fået afslag på hjælp

Artiklen blev bragt første gang på Altinget: forsvar d. 14. juni 2018.

Det kan godt være, at man som lokal afghaner ydede tolkebistand til danske soldater i Helmand-provinsen og nu føler sig utryg, efter at danskerne er rejst hjem, og Taliban har tilbageerobret store dele af Helmand. Det er dog ikke ensbetydende med, at der er hjælp at hente hos de tidligere danske samarbejdspartnere.

Således har 45,9 procent af de 157 tolke og andre lokale hjælpere, som har arbejdet for danskerne, fået afslag på hjælp. Hovedparten af de resterende tolke og hjælpere har fået økonomisk støtte til at flytte til en anden del af Afghanistan eller har søgt hjælp i Storbritannien. Kun 14 tolke og hjælpere har fået opholdstilladelse i Danmark. Det viser en ny opgørelse fra Forsvarsministeriet.

Opgørelsen gør status over den aftale om håndteringen af lokale afghanske tolke og hjælpere, som blev indgået af et bredt politisk flertal i 2013 og forlænget flere gange. Senest i 2017, hvor aftalen blev forlænget frem til udgangen af 2018.

Afvist med det samme
I alt har 213 afghanere henvendt sig til enten det danske forsvar eller den danske ambassade i Kabul for at få hjælp. 28 henvendelser blev med det samme afvist, da forsvaret ikke mente, at de pågældende personer havde støttet de danske styrker i Afghanistan på noget tidspunkt. Andre 28 personers sager er sat i bero, da de ikke har fremsendt de krævede basisoplysninger og ikke har besvaret opfølgende henvendelser fra det danske forsvar.

Det betyder, at 157 personer er blevet vurderet til at have haft tilknytning til enten det danske forsvars aktiviteter eller det danske udenrigsministeriums aktiviteter i Afghanistan og har fået deres sag behandlet af en særlig tværministeriel arbejdsgruppe. Af de 157 har i alt 72 personer fået afslag på hjælp fra dansk side. Det svarer til 45,9 procent.

Bred vifte
Af de resterende 85 personer har kun 14 fået opholdstilladelse i Danmark, og to er ved at få deres ansøgning om opholdstilladelse behandlet. Resten har valgt eller er blevet pålagt en bred vifte af andre ordninger.

31 personer har fået økonomisk støtte til at bosætte sig et andet sted i Afghanistan, og tre har søgt om tilskud til genbosætning. 11 personer har selv ønsket at søge hjælp hos de britiske myndigheder, og 18 personer er blevet henvist til at søge om hjælp hos de britiske myndigheder eller hos Nato.

En sag er blevet overdraget til Udlændingestyrelsen, da personen allerede befandt sig i Danmark, mens en anden sag er blevet henvist til ambassaden i Kabul, og en sag fortsat er under behandling af den særlige tværministerielle taskforce, som blev nedsat til at behandle tolkene og de øvrige lokalt ansattes sager. Endelig har en person trukket sin ansøgning tilbage, da han var omfattet af det britiske hjælpeprogram, og to sager er blevet henlagt, da personerne befinder sig i et andet sikkert land.

Mulighed for at klage
Hos Socialdemokratiet føler forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen sig tryg ved arbejdsgruppens behandling af tolkene og de øvrige afghanske hjælperes sager.

"Det virker, som om de, der har levet op til kriterierne, har fået den behandling, de har bedt om," siger Henrik Dam Kristensen.

Hos Enhedslisten vil forsvarsordfører Eva Flyvholm dog gerne have forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) til at fortælle mere om de tolke og andre hjælpere, som har fået afslag.

Flyvholm har gennem Folketingets forsvarsudvalg stillet spørgsmål til ministeren om, hvorvidt de afviste personer har mulighed for at klage eller få genbehandlet deres sag. Hun ønsker også at vide, om nogle af de tolke, som har løst opgaver for det danske forsvar, er blevet dræbt eller udsat for vold. Og endelig vil Enhedslistens forsvarsordfører gerne vide, om Forsvarsministeriet eller taskforcen følger op på, om de tolke og andre hjælpere, som sendes videre til briterne eller selv søger videre til briterne, rent faktisk får hjælp der.

Det danske forsvar havde kampenheder udstationeret i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan fra 2006 til 2014 og har siden 2002 haft aktiviteter i Kabul, ligesom Udenrigsministeriet er til stede i hovedstaden. Både Forsvaret og Udenrigsministeriet har benyttet sig af lokal arbejdskraft.